Vandlopper

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vandlopper er mellem en og ti mm. lange.

Vandlopper (Copepoda) er et krebsdyr, der bliver mellem en og ti millimeter langt. Hvad vandlopper mangler i størrelse, har de til gengæld i antal, da der lever milliardvis af dem i alle verdens vandområder; de er faktisk det mest udbredte dyrJorden, og dermed også et udbredt byttedyr for større fiskearter.[1]

CO2-forsuring af havene er en trussel[redigér | redigér wikikode]

Vandlopper trues indirekte af store mængder CO2, som opsuges i verdenshavene, og dermed forsurer vandet og gør det mindre basisk, viser forskning fra Utah State University i 2017. Hvis der sker noget med vandlopper, påvirkes alt det, der er afhængig af dem, og det er stort set alt, da vandlopper er byttedyr for de større fiskearter. Når havene bliver syrlige, får nogle af vandloppernes største trusler angiveligt bedre levevilkår, for eksempel goplearten havhvepse, der indgik i studiet. Kollapser havkrebsebestanden, kollapser resten af havets fødekæde sandsynligvis også.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Gopler kan spise fremtidens oceaner i stykker. DR-nyheder, 18-09-2017, hentet 18-09-2017.
Dyr Stub
Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.