Hangul

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ordet Hangul skrevet ved hjælp af det koreanske alfabet Hangul. Læses fra venstre mod højre fra toppen og ned.

Hangul (eller hangeul, 한글) er et fonetisk koreansk alfabet.[1]

Hangul blev introduceret af Kong Sejong den store i 1443, som skriftsprog for koreansk. Det bruges for at skrive koreansk i både Nordkorea og Sydkorea, men i enkelte sammenhænge kompletteres det i Sydkorea med kinesiske skrifttegn i form af hanja. Det er verdens eneste tilrettelagte og hyppig brugte fonetiske skriftsprog, som med vilje er udformet for, at det skal være enkelt at forstå: Som i indiske skriftsprog, klassificeres hanguls konsonanter efter hvor i munden, de skal udtales, men det siges, at hangul går et skridt videre ved, at tegnene også repræsenterer et skematisk opsæt af hvordan, munden skal positioneres for at udtale lyden. ㄱ [k] angiver, at tungen er presset op mod ganen, ved kindtænderne, mens ㅋ [kʰ] desuden har en streg, som viser aspiration.

Én inspirationskilde til konstruktionen af hangeul kan, ifølge nogen lingvister, have været 'Phags-pa-skriften fra Yuan-dynastiet.

Selv om hangul er kendt for at være fonetisk korrekt, er det på grund af ændringer, som er sket i sproget, ikke længere helt sådan. En person, som lærer sig at læse hangul, er nødt til at lære sig en række assimilationsregler. Enkelte lyde, som i lidt ældre koreansk var forskellige, så som 애 (ae) og 에 (e), udtales af mange koreanere i dag (specielt yngre koreanere) helt ens. Dette udgør en udfordring for udlændinge, som lærer sproget, eftersom man kan læse forskellen, men ikke høre forskel og må derfor gætte, hvis man skal nedskrive nye ord.

Ved romanisering af koreansk bruger Nordkorea officielt McCune-Reischauersystemet. I 2000 gik Sydkorea over til brug af en revideret romanisering.

Hanguldagen markeres den 9. oktober i Sydkorea og 15. januar i Nordkorea.

Det koreanske alfabet[redigér | redigér wikikode]

Det koreanske alfabet består af 14 konsonanter og 10 vokaler:

Konsonanter

  • ㄱ-G,K
  • ㅋ-K
  • ㄷ-D
  • ㅌ-T
  • ㅂ-B
  • ㅍ-P
  • ㅈ-J
  • ㅊ-CH
  • ㅅ-S
  • ㅎ-H
  • ㅁ-M
  • ㄴ-N
  • ㅇ-NG (denne konsonant er i de fleste ord stum, men når den bruges som en sidstekonsonant, udtales den som -ng.)
  • ㄹ-R,L

Vokaler

  • ㅏ-A
  • ㅓ-AW
  • ㅗ-O
  • ㅜ-U
  • ㅡ-EU
  • ㅣ-I
  • ㅑ-YA
  • ㅕ-YAH
  • ㅛ-YO
  • ㅠ-YU

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Tale of Hong Gildong. World Digital Library. Hentet 3 May 2013. 
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.