Spring til indhold

Hanning-stenen

Koordinater: 56°1′8.59″N 8°30′44.53″Ø / 56.0190528°N 8.5123694°Ø / 56.0190528; 8.5123694
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hanning-stenen
Hanning stenen
Fundet1843
FundstedHanning
Rejst1025–1250
Sekundær anvendelseBygningssten i kirke.
Højde107 cm centimeter
Bredde47 cm centimeter
DybdeUkendt centimeter
PlaceringIndmuret i kirkens kor.
StenartGranit
DK-nr.SJy 15

Hanning-stenen er en runesten, fundet som bygningselement i Hanning kirke. Runerne blev indberettet i 1843, selv om runestenen har været synlig i kirkens mur i århundreder. Stenen er hugget til og har nu en rektangulær form. Den sidder vandret i korets sydmur ca. 2,5 meter over jorden.

Translitteration ua-- : tofa : su(n) rsþi : sten : þene : eftir : Gyþu : moþ-r : sina : (:) (e)--kil : h…
Transskription {ua--}, Tofa sun resþi sten þænne æftir Gyþu, moþ[u]r sina. ...kell h[io].
Oversættelse V..., Tues søn, rejste denne sten efter Gyde, sin mor, ...kil h[uggede?].

Indskriften er ordnet i parallelordning, som begynder i nederste højre hjørne. Indskriften afsluttes med et skriftbånd midt på stenen nederst. Efter sekvensen 'sin moder' er der hugget et hammerornament, formentlig en Thorshammer, som man også ser det på Læborg-stenen. Indskriften har stungne runer y og e, og enkelte af runerne, især h og kryds-skilletegnet, ser ud til at være forsynet med seriffer ligesom på Ådum-stenen.

56°1′8.59″N 8°30′44.53″Ø / 56.0190528°N 8.5123694°Ø / 56.0190528; 8.5123694