Læborg-stenen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Læborg-stenen
Laeborg1 600 px.jpg
Læborg-stenen
Fundet 1600-tallet
Fundsted Læborg
Rejst 925–950
Højde 236 cm centimeter
Bredde 64 cm centimeter
Dybde 76 cm centimeter
Placering Læborg Kirkegård.
Stenart Granit
DK-nr. SJy 37

Læborg-stenen er en runesten, fundet i Læborg i 1600-tallet. Iflg. Ole Worm lå runestenen på en mark nord for Læborg kirke. Danmarks Runeindskrifter nævner, at den sandsynligvis har været rejst på denne mark tæt ved den gamle hærvej. Runestenen bærer flere rækker af kløvehuller, og runerne i toppen af stenen er beskadiget. Et brudstykke er genfundet i 1888 og sat ind øverst i B-linjen. Stenen er ornamenteret med to thorshamre; en som afslutter første runelinje og en som afslutter anden runelinje. Læborg-stenen er rejst ikke langt fra Runestenen Bække 1 og Runestenen Bække 2, som ligger sydvest for Jelling.

Søren Abildgaard beskrev i 1774 stenen og arbejdet med den:

Citat Denne Runesteen, som er af haard Ildslagende Graabierges Art med nogle brunrødagtige og hvidagtige Flækker hist og her indsprængt, ligger nogle hundrede Skrit nordlig fra Læborg Kirke oven ved Kanten af en rund Grube, hvis øverste Aabning eller Diameter er 9 til 10 Alen, og dens Dybde omtrent 4 Alen. Neden i denne Grube, hvor der allevegne rundt omkring fra neden til det øverste sees temmelig store Steen indsatte ligesom i en Brønd, ligger en anden og meget større og lang Steen af en ordentligere Figur omtrent lignende en fleresidet Columne. Paa dens opvendte Sider fandtes aldeles ingen Skrift eller Figur, og det er ikke mueligt at faae den omvæltet eller opreist uden Foranstaltning af Øvrigheden, ved at sammenkalde der til de i Nærheden boende Bønder under en fornuftig Mands Tilsiun, og kiender ieg dertil ingen bedre end Herr Capitain Thelmann paa Endsrupholm, en velstuderet Mand, der har Insigter i adskillige Videnskaber, og som har tilbudet sin Tieneste her ude, om det blev forlangt af ham. S: Abildgaard. 1774 Citat

Indskrift[redigér | rediger kildetekst]

Translitteration Side A rhafnukatufi : hiau : runaR : þasi aft

Side B þurui : trutnik : sina

Transskription Hrafnunga-Tōfi hiō rūnaR þāsi æft Þōrvē, drōttning sīna.
Oversættelse Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyre, hans dronning.

Indskriften fordeler sig over to tilstødende sider på stenen, og de to runelinjer er ordnet i bustrofedon i forhold til hinanden. Læborg-, Horne-, og Bække-indskrifterne har været sat i forbindelse med Jellingmonumenterne. Den Thyra, der nævnes, kan være identisk med Gorms dronning. Ravnunge-Tue og Thyra nævnes også på Runestenen Bække 1 samt muligvis på Horne-stenen. Birgit Sawyer har fremsat den tese, at Ravnunge-Tue er Dronning Thyras anden mand, og at hun således overlevede Gorm, men denne tolkning er blevet stærkt kritiseret af Marie Stoklund. At Ravnunge-Tue har hugget runerne efter sin dronning kan snarere sammenlignes med den jævngamle Glavendrupstenen, hvor Sote rister runerne efter sin drot.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Lerche Nielsen, Michael 2005. Ravnunge-Tue som navngiven viking, runestensrejser og myte. I: Øeby Nielsen, Gunhild Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 7-22. Højbjerg.
  • Sawyer, Birgit 2000. The Viking-age rune-stones: custom and commemoration in early medieval Scandinavia. Oxford.
  • Stoklund, Marie 2005. Tolkningen af Bække-, Læborg- og Jelling-indskrifterne og meningen med at riste runesten. I: Øeby Nielsen, Gunhild Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 37-48. Højbjerg.

Koordinater: 55°31′22.43″N 9°6′52.06″Ø / 55.5228972°N 9.1144611°Ø / 55.5228972; 9.1144611