Hanno den Store

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The painting showcases rows of an army, including infantry and war elephants, on the march. In the center of the image, among the troops, an individual appears to give commands.
Hanno kommanderer sin hær i forbindelse med Slaget ved Utica under lejesoldatkrigen. Illustration af Georges Rochegrosse og Eugène-André Champollion.

Hanno den "Store"[1] (Punisk:𐤇‬𐤍‬𐤀‬‬, ḥn)[2] var en rig karthaginsk aristokrat i det 3. århundrede f.Kr.

Hannos rigdom var stammede fra det land, han ejede i Afrika og den Iberiske Halvø. Han ledede under den første puniske krig en fraktion i Karthago, der var imod at fortsætte krigen mod den romerske republik. Han foretrak derimod at fortsætte med at erobre territorium i Afrika frem for at udkæmpe en søkrig mod Rom, der ikke ville bringe ham personlig rigdom. I disse bestræbelser blev han modarbejdet af den karthagiske general Hamilkar Barkas. Hanno demobiliserede den karthagiske flåde i 244 f.Kr., hvilket gav Rom tid til at genopbygge deres flåde og efterfølgende besejre Karthago i 241 f.Kr.

Efter den første puniske krig nægtede Hanno at betale de berberske lejesoldater, der var blevet lovet penge og belønninger af Hamilkar. Lejesoldaterne gjorde derfor oprør og den såkaldte Lejesoldatkrig‎ udbrød. Hanno tog som følge heraf kontrol over den karthagiske hær for at forsøge at besejre oprørerne. Hans forsøg mislykkedes, og han gav kontrollen over hæren tilbage til Hamilkar. Til sidst samarbejdede de begge for at knuse oprørerne, hvilket lykkes mod slutningen af 238 f.Kr. eller starten af 237 f.Kr.

Hans kælenavn "den Store" blev tilsyneladende givet som følge af hans erobringer blandt de afrikanske fjender i Kartago.[3]

Under den anden puniske krig ledte han anti-krigsfraktionen i Karthago, og fik skylden for at forhindre, at forstærkninger blev sendt til Hamilkars søn Hannibal efter hans sejr i slaget ved Cannae. Efter Karthagos nederlag i slaget ved Zama i 202 f.Kr. var han blandt dem, der forhandlede fred med romerne.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ The numeral comes from Charles-Picard and Picard, Life and Death of Carthage.
  2. ^ Huss, Geschichte, 565.
  3. ^ Who's Who in The Roman World, Routledge retrieved 15 March 2011

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Charles-Picard, Gilbert ; Picard, Colette . Kartagos liv og død . Taplinger, 1968.
  • Hoyos, Dexter. Karthagerne . Routledge, 2010.
  • Hoyos, Dexter. Mestre Vesten: Rom og Kartago i krig . Oxford University Press, 2015.
  • Hoyos, Dexter. Karthagos andre krige: karthagisk krigsførelse uden for de 'puniske krige' mod Rom . Pen og sværd, 2019.
  • Huss, Werner. Geschichte der Karthager . CH Beck, 1985. ISBN 9783406306549

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]