Punisk (sprog)
Det puniske sprog, også kaldet fønikisk-punisk eller karthagisk, er en uddød variant af det fønikiske sprog, et kanaanæiske sprog i den nordvestsemitiske gren af de semitiske sprog. Det udsprang af det fønikiske sprog i det kystnære Vestasien (det moderne Libanon og det nordvestlige Syrien), og blev hovedsageligt talt på Middelhavskysten i Nordvestafrika, den Iberiske Halvø og adskillige middelhavsøer såsom Malta, Sicilien og Sardinien. Sproget blev talt af det puniske folk (karthagere) eller vestlige fønikere, gennem den klassiske oldtid, fra det 8. århundrede f.Kr. til det 6. århundrede e.Kr.[1][2][3][4][5][6]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Moscati, Sabatino (2001). The Phoenicians (engelsk). I.B.Tauris. s. 200. ISBN 9781850435334.
- ^ Palma, Salvatore Di (2014-11-18). L'Histoire des marques depuis l'antiquité jusqu'au moyen âge (fransk). Société des Ecrivains. s. 139. ISBN 9782342031201.
- ^ Jouhaud, Edmond Jules René (1968). Historie de l'Afrique du Nord (fransk). Éditions des Deux Cogs d’Or. s. 22.
- ^ Camps, Gabriel (1992). L'Afrique du Nord au féminin (fransk). Perrin (réédition numérique FeniXX). s. 45. ISBN 9782262057435.
- ^ Temporini, Hildegard, red. (1975). Politische Geschichte (Provinzen und Randvölker: Allgemeines; Britannien, Hispanien, Gallien) (fransk). Walter de Gruyter GmbH & Co KG. s. 664. ISBN 9783110882070.
- ^ Caruana, A. A. (1852). Report on the Phœnician and Roman Antiquities in the Group of the Islands of Malta (engelsk). U.S. Government Printing Office. s. 50.