Hans Mortensen (storkøbmand)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold.
Se evt. nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.
Hans Mortensen
Hans Mortensen 2012.png
Hans Mortensen 2012
Personlig information
Født 2. september 1943(1943-09-02)
Thorshavn i Færøerne
Nationalitet Færøsk
Forældre Niels Gustav Mortensen
Ebba Mortensen
Ægtefælle Birgith Aslaugh Mortensen (g. 1964)
Marjun á Plógv (g. 2007)
Børn Elisabeth Mortensen (f. 1965)
Niels Heini Mortensen (f. 1966)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse administrerende direktør, iværksætter, købmand, håndboldspiller
Nomineringer og priser
Udmærkelser den færøske modersmålspris

Hans Mortensen (2. september 1943 i Thorshavn, Færøerne), er en pensioneret færøsk storkøbmand og iværksætter. Han er bedst kendt som grundlægger og administrerende direktør for handelshuset SMS i Thorshavn, men er desuden en offentligt anerkendt pioner indenfor udviklingen af det færøske handelssprog og var fra 1963 til 1976 en drivkraft indenfor færøsk elitehåndbold.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Hans Mortensen er født og opvokset i Thorshavn. Han er søn af handelsfolkene Niels Gustav Mortensen (1913 – 1987) og Ebba Mortensen (1920 – 2000), som hver især drev handelsvirksomhed i et af Thorshavns gamle handelskvarterer i sidste halvdel af det 20. årh.[1] I 1964 blev han gift med Birgith Aslaugh Mortensen (f. Sivertsen) og fik med hende datteren Elisabeth Mortensen og sønnen Niels Heini Mortensen. Niels Mortensen overtog SMS-koncernen, da Hans Mortensen fratrådte direktørposten og udtrådte fra ejerkredsen i 2007. Efter at have været enkemand siden 2001, giftede Hans Mortensen sig i 2007 med sin nuværende kone, Marjun á Plógv.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Efter endt folkeskolegang fortsatte Mortensen i Færøernes Mellem- og Realskole og stod derefter i banklære i Føroya Banki (nuværende BankNordik). I 1965 lod han sig indskrive på handelsskolen Niels Brock i København, hvorfra han dimitterede i 1967. Kort tid efter fik han bestilling i Magasin du NordKongens Nytorv, hvor han arbejdede i to år, inden han vendte hjem til Thorshavn for at grundlægge egen virksomhed og forsøge at ajourføre rammerne omkring den færøske handelsbranche, som på daværende tidspunkt lå noget fastkørt i forhold til udviklingen på det europæiske fastland.

Elitehåndbold[redigér | redigér wikikode]

Som attenårig indtog Mortensen i 1963 formandsposten i håndboldklubben Neistin i Thorshavn og satte sig samme år i spidsen for opførelsen af et klubhus, der blev indviet året efter og dannede grundlag for klubbens efterfølgende popularitet.[2] I 1964 blev Mortensen del af den første færøske landsholdstrup i håndbold, og i 1976 var han træner for mændenes håndboldlandshold ved C-VM mesterskabet i håndbold i Portugal, hvor det lykkedes holdet at ende på en udmærket placering foran Storbritannien og Belgien.[3].

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Da Mortensen var vendt hjem fra sit uddannelsesophold i København, drev han en overgang detailhandel i forældrenes butikslokaler i det centrale Thorshavn.[4] [5] I 1970 arrangerede Mortensen imidlertid den første færøske handelsmesse (der havde været enkelte tilløb til sådanne i Klaksvig i 1968[6]). Det blev startskuddet til de mange efterfølgende salgsmesser på Færøerne[7], som Mortensen fungerede som primus motor for frem til 1976. Interessen viste sig her at være stor, og det stod efterhånden klart, at efterspørgslen på det færøske marked var større og anderledes, end den færøske handelsbranche var i stand til at udbyde under de daværende rammer.

Thorshavns bykerne, der dannede rammen omkring størstedelen af detailhandlen, havde på dette tidspunkt længe lidt under en tiltagende trafikal og byggemæssig overbelastning. I overensstemmelse med en restriktiv byplansvedtægt fra 1972[8], barslede byrådet i Thorshavn derfor med planer om at aflaste bymidten.[9][10] Dette ville man blandt andet opnå ved at anlægge en arkadelignende handelsgade i forlængelse af et nyt apotek, som var under konstruktion i den nordlige udkant af Thorshavns indre by. Hermed ville man rykke dele af handelslivet længere nordpå i byen og samtidig aflede en væsentlig del af bymidtens tætte trafik og planløse byggeri.[11].

Da Mortensen tilfældigvis blev bekendt med skitserne til dette projekt og mente at forstå byrådets hensigter, indgav han i 1973 forslag om at lægge opgaven over på private hænder, hvor et sådant projekt efter hans mening hørte hjemme. Efter interne stridigheder i byrådet fik Mortensen bevilget tilladelse til at opføre sit handelshus, der skulle give borgere og forretninger mulighed for at handle under fælles tag i ly for det ofte barske, færøske vejr.

Projektet vakte imidlertid furore både i og udenfor byrådet. Modstanden skyldtes især tre forhold: dels var Mortensens svigerfar, skibsinspektør Sofus Sivertsen, fungerende byrådsmedlem og formand i byrådets bygge- og byplanlægningsudvalg på dette tidspunkt[12], hvorfor han ved bestemte lejligheder satte sig selv udenfor indflydelse i afgørende drøftelser og afstemninger om handelshuset.[13] Og dels syntes store dele af Thorshavns etablerede handelsliv at føle sig truet på deres eksistensgrundlag. Sidst, men ikke mindst, udtrykte en del borgere frygt for, at handelshuset ville være en for omfattende omvæltning af bybilledet. Interessen og nysgerrigheden omkring handelshuset var dog mindst ligeså stor som forbeholdene.

Da Mortensen have fået grønt lys fra byrådet, engagerede han den danske arkitekt Flemming Hansen, som fik til opgave at tegne et handelshus, der på den ene side skulle være moderne, men på den anden side samtidig skulle have sit umiskendelige forankringspunkt i oprindelig færøsk byggestil. Opførelsen indledtes i 1976, og den 2. november 1977 slog handelshuset dørene op for offentligheden.

Hans Mortensen var administrerende direktør for SMS-koncernen fra 1976 til 2007. I 1996 overlod han dog stillingen som direktør for koncernens butikker til sønnen, Niels Heini Mortensen, for selv at varetage stillingen som administrerende direktør for selve handelshuset. Hans Mortensen sad med aktiemajoriteten i SMS frem til 2007, da næstsidste udbygning af SMS var tilendebragt. Herefter solgte han samtlige aktier til sønnen, som siden da har videreudviklet koncernen, der i dag bl.a. omfatter tre shoppingcentre, tre butikskæder, en række partnerskaber samt et mikrobiologisk forskningslaboratorium.

Virksomhed og visioner[redigér | redigér wikikode]

Hans Mortensens virksomhed har båret præg af både fremskridtsvilje og konservatisme. I lighed med traditionelle færøske bådhuse er handelshuset SMS således udformet som seks sideordnede længer, der med deres karakteristiske profil læner sig op ad oprindelig færøsk byggestil, men med en tidssvarende rummelighed, materialevalg, vareudvalg og faciliteter (parkeringskælder, event- og salgstorv, restauranter, kaffebarer, butikker og – en overgang – også børneparkering) – svarende til de daværende shoppingcentre på fastlandet.

Samme dobbeltbundede indstilling har gjort sig gældende for den sprogpolitiske linie i Mortensens kommercielle virke: siden 1977 er færøske butiksnavne og handelsbegreber blevet opfundet og udviklet i tæt dialog med borgere og kunder – ofte i form af offentlige navnekonkurrencer. Dermed afløstes datidens dansk-færøske handelssprog på interaktiv og kontinuerlig vis af et mere helstøbt og originalt færøsk.

Den karakteristiske og gennemgående kombination af nytænkning og kulturhistorisk omtanke er desuden kommet alment til orde i den færøske offentlige debat. Dette gælder især debatter om erhvervspolitiske og byplanlægningsmæssige spørgsmål, som Mortensen har været en både naturlig og kontroversiel del af siden handelshusets indvielse i 1977. Særlig to bidrag er af en størrelsesorden og karakter, der gør dem nævneværdige i denne forbindelse.

Forskerparken Sundsdepilin[redigér | redigér wikikode]

Den 12. april 1984 fremlagde Mortensen et meget stort anlagt forslag om et samlet videns- og forskningsscenter, en såkaldt forskerpark, for færøsk eksport og produktudvikling.[14] Forslaget, som i daglig tale kaldes for Sunds-planen, mødte imidlertid modstand, fordi man især i de færøske udkantsområder frygtede konsekvenserne af en centralisering.[15][16] Det var da også netop på denne strid mellem centrum og periferi på Færøerne, at projektet endte med at strande.[17]

Thorshavn indenfor det gamle bygærred[redigér | redigér wikikode]

I samarbejde med forhenværende stadsarkitekt Gunnar Hoydal og arkitekterne Mette Skjold og Ósbjørn Jacobsen offentliggjorde Mortensen í 2012 forslaget Thorshavn indenfor Det Gamle Bygærred, der var en samling fagligt funderede forslag til strukturel udvikling og bevaring af Thorshavns indre by.[18]

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Handelshuset SMS nøjedes ikke med at fungere som fysisk ramme omkring detailhandel, men blev fra starten drevet som en slags socialt og kulturelt omdrejningspunkt, hvor selv kunsten og handelslivet, der dengang var uforenelige størrelser, indgik forbindelser.[19] Med sit moderne handelshus tilvejebragte Mortensen således et nybrud indenfor den færøske handelsbranche. Men han initierede også et nybrud indenfor færøsk handelssprog, som han sidenhen er blevet kendt og anerkendt for. For sin gennemførte sprogpolitik modtog Mortensen i 2015 den færøske modersmålspris[20]. Under prisoverrækkelsen gav den daværende færøske kulturminister, Bjørn Kalsø, blandt andet følgende begrundelse:

“Helt fra begyndelsen af SMS i 1977 har Hans Mortensen lyttet til, tillæmpet og ordnet det færøske handelssprog, således at det i dag er et sprog, vi alle med respekt har taget til os.

Med udgaver af SMS-avisen og andre reklameblade har Hans Mortensen, længe inden dette blev fastsat ved lov, haft sin store andel i, at et færøsk handelssprog har udfoldet sig og holdt kursen”[21].

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Justinussen, Jens Christian Svabo: Fanget i fisken? En analyse af den politiske økonomi på Færøerne i efterkrigstiden, Speciale, Roskilde Universitetscenter. Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, 1997.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Arge, Jógvan (1. november 2012). "Hans Mortensen - Um lívsverkið á Trapputrøðni". sms.fo (SMS). Hentet 14. september 2018. 
  2. ^ http://www.hvannrok.fo/2016/03/30/neistaeldsalin-hans-mortensen-var-framsiggin-hondboltsleidari/, tilgået 29-04-2018
  3. ^ http://www.todor66.com/handball/World/Men_C_1976.html, tilgået 14-05-2018
  4. ^ http://pfformula.ipapercms.dk/SMS/SMSbl/SMSbl2012/SMSbloktober2012/?Page=18
  5. ^ http://www.hvannrok.fo/2017/05/30/ur-myndasavninum-nogv-eru-godu-minnini-i-sverrisgotu-13/, tilgået 14-05-2018
  6. ^ Jf. Tingakrossur nr. 29 – 26. Juli 1968, s. 4
  7. ^ http://pfformula.ipapercms.dk/SMS/SMSbl/SMSbl2012/SMSbloktober2012/?Page=18, tilgået 16-08-2018
  8. ^ Jf. Hoydal, Gunnar: Sosialurin nr. 78 – 7. juli 1984, s. 11, tilgået 15-08-2018
  9. ^ Dagblaðið nr. 43 – 28. juli 1976, s. 4
  10. ^ Hoydal, Gunnar: Sosialurin nr. 78 – 7. juli 1984, s. 11
  11. ^ Hoydal, Gunnar: Sosialurin nr. 78 – 7. juli 1984, s. 11
  12. ^ Jf. Sosialurin nr. 27 – 9. april 1975, s. 3
  13. ^ Sosialurin nr. 37 – 24. maj 1975, s. 3
  14. ^ Justinussen, Jens Christian Svabo: Fanget i fisken? En analyse af den politiske økonomi på Færøerne i efterkrigstiden, Speciale, Roskilde Universitetscenter. Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, 1997, s. 134
  15. ^ Justinussen, Jens Christian Svabo: Fanget i fisken?, s. 139
  16. ^ Sosialurin nr. 46 - 14. april 1984, s. 19
  17. ^ Justinussen, Jens Christian Svabo: Fanget i fisken?, s. 146
  18. ^ Hoydal, Gunnar et al, Havnin innan fyri Stóragarð: hugsjónir og dreymar, Tórshavn 2012
  19. ^ Sosialurin, 12. november 1987, sektion 1, s. 20
  20. ^ http://snar.fo/tema/skaldskapur-og-midlar/modurmalid/modurmalsvirdisloen/, tilgået 29-04-2018
  21. ^ http://snar.fo/tema/skaldskapur-og-midlar/modurmalid/modurmalsvirdisloen/, tilgået 29-04-2018