Se kilde til Hebraisk (sprog)

{{henvisninger|dato=2019}}
[[Fil:Sefer-torah-vayehi-binsoa.jpg|thumb|Hebraisk skrift i [[Tora]]hen.]]
'''Hebraisk''' eller '''hebræisk''' (hebraisk עברית, ''ivrit'') er et vest-[[semitisk]] sprog, nært beslægtet med [[aramæisk]]. Bibelsk hebraisk er hovedsproget i [[Tanakh|Tanákh]] (den jødiske, hebraiske [[Bibelen|Bibel]]). Senere udviklingsstadier omfatter ''[[mishna]]isk hebraisk'' og ''rabbinsk hebraisk''.

I lang tid var hebraisk hovedsagelig et liturgisk sprog, der blev brugt i synagogen, og et litterært sprog i religiøs litteratur. Der var dog næsten ingen, der talte sproget til daglig, før [[Eliezer Ben-Yehuda]] satte sig for at genoplive det i slutningen af 1800-tallet. I hjemmet måtte hans børn ikke tale andet end hebraisk, og at lege med andre børn var strengt forbudt af frygt for at de ville glemme det, de havde lært.

[[Lingvist]] [[Ghil’ad Zuckermann]] mener, at i det moderne jødiske /israelske sprog (nyhebraisk, ''ivrit'') “er der mange hebraiske elementer som følge af en bevidst vækkelse, men også en lang række pervasive sproglige egenskaber, der stammer fra et ubevidst overlevet modersmål, fx jiddisch."<ref>{{Cite web|url=http://potterager.com/article/jiddisch|title=Jiddisch|access-date=26. juni 2018|archive-date=26. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180626163730/http://potterager.com/article/jiddisch|url-status=dead}}</ref><ref>[https://www.lingoblog.dk/hvordan-jiddisch-overlevede-nedunder-israeli-hebraisk/ Hvordan Jiddisch overlevede under israeli (genoplivet hebraisk)], 25/12/2021 Af Ghil'ad Zuckermann</ref>

Han mener at israelsk ikke er et genoplivet bibelhebraisk, men et nyt sprog som er hybridt semito-europæisk af karakter, fordi både semitiske og indoeuropæiske elementer indgår meget kraftigt i tilblivelsen. Han skriver, at havde det været marokkanske jøder i stedet for østeuropæiske, som havde skabt israelsk hebraisk, så var det formentlig blevet et semitisk sprog.
"<ref>{{Cite web|url=http://sprogmuseet.dk/enkeltsprog/hebraisk-et-genoplivet-sprog-eller-et-nyt-sprog/|title=Hebraisk: Et genoplivet sprog eller et nyt sprog?|access-date=26. juni 2018|archive-date=26. juni 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20180626135249/http://sprogmuseet.dk/enkeltsprog/hebraisk-et-genoplivet-sprog-eller-et-nyt-sprog/|url-status=dead}}</ref>

Hebraisk og arabisk [[Arabisk (sprog)|arabisk]] er [[Israel]]s 2 officielle sprog. Hebraisk skrives fra højre mod venstre med det [[hebraisk alfabet|hebraiske alfabet]], som ofte kaldes kvadratskrift på grund af tegnenes firkantede form.

Fra 1944 til 1980 udkom den omfattende [[Encyclopaedia Hebraica]] (האנצקלופדיה העברית) i 32 bind suppleret med flere tillægsbind.

== Hebraiske bogstaver ==
Det '''hebraiske''' [[alfabet]] har 22 [[bogstav]]er, og anvendes til at skrive hebraisk, [[jiddisch]] og andre sprog, der primært er blevet talt/skrevet af jøder.

{| class="wikitable"
|-
|Alef||א   
|-
|Bet||ב 
|-
|Gimel||ג   
|-
|Dalet||ד 
|-
|He||ה   
|-
|Vav||ו 
|-
|Zayin||ז   
|-
|Het||ח 
|-
|Tet||ט   
|-
|Yod||י 
|-
|Kaf||ך כ   
|-
|Lamed||ל 
|-
|Mem||ם מ   
|-
|Nun||ן נ 
|-
|Samekh||ס   
|-
|Ayin||ע 
|-
|Pe||ף פ   
|-
|Tsadi||ץ צ 
|-
|Qof||ק   
|-
|Resh||ר 
|-
|Shin||ש   
|-
|Tav||ת
|}

== Se også ==
* [[Klassisk hebraisk]]
* [[Ghil'ad Zuckermann|Zuckermann, Ghil'ad]], 2003. [https://www.palgrave.com/gp/book/9781403917232 ''Language Contact and Lexical Enrichment in Israeli Hebrew'']. Palgrave Macmillan. ({{ISBN|9781403917232}} / {{ISBN|9781403938695}})

== Referencer ==
{{reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.kb.dk/da/nb/samling/js/jsdelsamlheb.html Bøger og tidsskrifter på hebraisk på Det Kongelige Bibliotek]
* [http://hebrew-academy.huji.ac.il/english.html The Academy of the Hebrew Language, Jerusalem] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050808233602/http://hebrew-academy.huji.ac.il/english.html |date= 8. august 2005 }}
{{Commonscat|Hebrew language}}
{{wikipedia2|he|hebraisk}}


{{sprogstub}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Hebraisk sprog| ]]
[[Kategori:Jødedom]]