Hedwig af Brandenburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hedwig af Brandenburg

HedwigBrandBraunWolf.jpg

Personlig information
Født 23. februar 1540Rediger på Wikidata
CöllnRediger på Wikidata
Død 21. oktober 1602 (62 år)Rediger på Wikidata
WolfenbüttelRediger på Wikidata
Gravsted MarienkircheRediger på Wikidata
Far Joachim 2. Hektor af BrandenburgRediger på Wikidata
Mor Hedwig av PolenRediger på Wikidata
Søskende Friedrich av Brandenburg,
Elisabeth Magdalene av Brandenburg,
Barbara av Brandenburg,
Johan Georg af Brandenburg,
Sophie av Brandenburg,
Sigismund av BrandenburgRediger på Wikidata
Ægtefælle JuliusRediger på Wikidata
Børn Sophie Hedwig av Braunschweig-Wolfenbüttel,
Dorothea Augusta av Braunschweig-Wolfenbüttel,
Georg von Groeling-Müller,
Julius August av Braunschweig-Wolfenbüttel,
Philipp Sigismund av Braunschweig-Wolfenbüttel,
Heinrich Julius,
Elisabeth av Braunschweig-Wolfenbüttel,
Maria av Braunschweig-WolfenbüttelRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse AristokratRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hedwig af Brandenburg (23. februar 1540 i Cölln - 21. Oktober 1602 i Wolfenbüttel) var Margravine af Brandenburg ved fødsel og ved ægteskab hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Hedwig var en datter af kurfyrsten af Brandenburg Joachim II (1505-1571) og dennes anden kone, Hedwig (1513-1573), datter af kong Sigismund I af Polen.

Hun giftede sig den 25. februar 1560 i Cölln an der Spree med hertug Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel (1528-1589). Parret havde mødt hinanden ved hoffet for markgreve Johann i Küstrin, hvortil Julius var flygtet fra sin egensindige far.

Efter, at Julius havde forsonet sig med sin far, Heinrich II, som kun modvilligt havde accepteret ægteskabet mellem hans søn og en protestant, fik parret slotte i Hessen og Schladen som opholdssteder. Efter, at Julius' ældre brødre var faldet i slaget ved Sievershausen, skal Heinrich II angiveligt være kommet på Hessen Slot og ladt sig ind i rummet hos sin svigerinde, med udbruddet: Nu bliver du nødt til at være min elskede søn!. [1]

Julius senere kom under svigagtig indflydelse fra Philipp Sommering og Anne Marie Schulfermanns (øgenavnet Schlüter-Liese) og fremmedgjort fra sin kone.[2]

Hedwig blev beskrevet som en from og ydmyg person, der foretrak hjemlige sysler.

I 1598 dedikerede teologen Stephan Prätorius sin bog Der Witwen Trost ("Enkens Trøst") til Hedwig.

Ægteskab og børn[redigér | redigér wikikode]

I sit ægteskab med Julius fik Hedwig følgende børn:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ O. von Heinemann: Das Königreich Hannover und das Herzogthum Braunschweig, 1858, p. 254
  2. ^ Carl Eduard Vehse: Geschichte der deutschen Höfe seit der Reformation, part 5, Hoffman and Campe, 1854, p. 281

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Inge Mager: Die Konkordienformel im Fürstentum Braunschweig-Wolfenbüttel, Vandenhoeck & Ruprecht, 1993, s. 22ff

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]