Hessen
| Tysk delstat Hessen | |
|---|---|
| Delstatsflag | Delstatsvåben |
|
 |
| Placering i Tyskland | |
 | |
| Basisinformation | |
| Hovedstad: | Wiesbaden |
| Delstatshymne eller motto: | Hessenlied |
| Areal: | 21.114,94 km² (7.) |
| Indbyggertal: | 6.213.088 (5.) (31. december 2016) |
| Befolkningstæthed: | 294 Indb. pr. km² (7.) |
| BNI: | 224.98 mia € (2010) |
| Gæld: | 37,1 mia € (2010) |
| Andel udlændinge: | 11,90 % (2010) |
| Arbejdsløshed: | 5,4 % (november 2011) |
| Website: | www.hessen.de |
| Politik | |
| Ministerpræsident: | Volker Bouffier (CDU) |
| Regerende parti(er): | CDU, Bündnis 90/Die Grünen |
| Fordeling i delstatsparlamentet (110): |
CDU 47 SPD 37 FDP 6 Bündnis 90/Die Grünen 13 Die Linke 6 Udenfor partigruppe 1 |
| Næste valgtermin: | Efterår 2018 |
| Stemmer i forbundsrådet: | 5 |
Hessen er en delstat i Tyskland. Den har et areal på 21.110 km² og 6.293.154 (31.12.2020) (6.265.809 (31.12. 2018)) indbyggere. Hovedstaden er Wiesbaden, og ministerpræsident er Volker Bouffier (CDU).
Hessen grænser mod de tyske stater Nordrhein-Westfalen, Niedersachsen, Thüringen, Bayern, Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz. De vigtigste byer omfatter Frankfurt am Main, Wiesbaden, Darmstadt, Marburg, Kassel, Gießen, Wetzlar, Offenbach og Fulda.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
I den tidlige middelalder var Hessen en del af Thüringen, men efter den thüringske arvefølgekrig (1247-1264) blev Hessen et uafhængigt grevskab inden det tysk-romerske rige. Staten eksisterede indtil 1567, da Philipp 1. af Hessen døde, og Hessen blev opdelt i fire småstater: Hessen-Kassel, Hessen-Marburg, Hessen-Rheinfels og Hessen-Darmstadt.
Hessen-Rheinfels blev annekteret af Hessen-Darmstadt i 1583. Hessen-Marburg af Hessen-Kassel i 1604. En udbryderlinje fra Hessen-Darmstadt førte til oprettelsen af Hessen-Homburg i 1622, således at Hessen bestod af tre stater i slutningen af det syttende århundrede.
Hessen-Kassel blev et kurfyrstendømme fra 1803, men blev i 1866 sammen med Hessen-Homburg og hertugdømmet Nassau annekteret af Preussen, der etablerede provinsen Hessen-Nassau.
Hessen-Darmstadt blev kaldt Storhertugdømmet Hessen fra 1806, og bevarede sin uafhængighed.
Under Weimarrepublikken fra 1919 blev Hessen-Nassau en del af Preussen og Hessen-Darmstadt en administrative region indenfor Tyskland. Efter anden verdenskrig blev staten Hessen etableret og omfattede de tidligere stater Hessen(-Darmstadt) og Hessen-Nassau, bortset fra nogle områder vest for Rhinen, der blev en del af Rheinland-Pfalz.
Ministerpræsidenter af Hessen[redigér | rediger kildetekst]
- 1945: Ludwig Bergsträsser
- 1945 – 1946: Karl Geiler
- 1946 – 1950: Christian Stock (SPD)
- 1950 – 1969: Georg-August Zinn (SPD)
- 1969 – 1976: Albert Osswald (SPD)
- 1976 – 1987: Holger Börner (SPD)
- 1987 – 1991: Walter Wallmann (CDU)
- 1991 – 1999: Hans Eichel (SPD)
- 1999 – 2010: Roland Koch (CDU)
- Siden 2010: Volker Bouffier (CDU)
Administrativ opdeling[redigér | rediger kildetekst]
Hessen blev i 1981 opdelt i 3 Regierungsbezirke Darmstadt, Gießen og Kassel, disse er opdelt i 5 Kreisfrie byer og 21 Landkreise med 426 kommuner.
Landkreise[redigér | rediger kildetekst]
Hessens Landkreise indordnet i de respektive Regierungsbezirke. Det er administrationsbyer der står med småt.
| Regierungsbezirk |
Regierungsbezirk |
Regierungsbezirk |
|---|---|---|
|
|
Kreisfrie byer[redigér | rediger kildetekst]
Der er fem kreisfrie byer i Hessen:
Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]
- Officiel regeringsportal Arkiveret 12. november 2002 hos hos Library of Congress
| ||||||||
 | Spire Denne artikel om Tysklands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|