Heinrich Lenz
Heinrich Lenz | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
12. februar 1804 ![]() Tartu, Estland ![]() |
Død |
29. januar 1865 (60 år) ![]() Rom, Italien ![]() |
Dødsårsag |
Hjerneblødning ![]() |
Nationalitet |
![]() |
Far |
Christian Heinrich Friedrich Lenz[1] ![]() |
Søskende |
Robert Lenz ![]() |
Ægtefælle |
Anna von Helmersen ![]() |
Barn |
Robert Lenz ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Det kejserlige universitet i Dorpat ![]() |
Elev af |
Georges Frédéric Parrot ![]() |
Medlem af |
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1841), Det Preussiske Videnskabsakademi, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Ruslands Videnskabernes Akademi ![]() |
Beskæftigelse |
Universitetslærer, fysiker, opfinder, ingeniør ![]() |
Fagområde |
Fysik, elektroteknik ![]() |
Arbejdsgiver |
Mikhailovskij Artilleri Skole, Petrisjule, Sankt Petersborgs Statsuniversitet, Kejserlige Sankt Petersborg universitet, Hovedpædagoisk Institut ![]() |
Arbejdssted |
Tartu, Helsinki, Sankt Petersborg ![]() |
Kendte værker |
Lenz' lov ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Heinrich Friedrich Emil Lenz (født 12. februar 1804 i Tartu, Estland, død 10. februar 1865 i Rom) var en tysk-baltisk fysiker, mest kendt for at have formuleret Lenz' lov i 1833.
Han studerede ved Universitetet i Tartu. Fra 1834 var han medlem af Det russiske videnskabsakademi og fra 1840 til 1863 var han rektor ved universitetet i St. Petersburg. Han undersøgte hovedsagelig elektriske fænomener som elektromagnetisk induktion og temperaturafhængigheden af elektrisk modstand.
|