Heinrich Lenz
| Heinrich Lenz | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 12. februar 1804  Tartu, Estland |
| Død | 29. januar 1865 (60 år) Rom, Italien |
| Dødsårsag | Hjerneblødning |
| Nationalitet |  Tysk |
| Far | Christian Heinrich Friedrich Lenz |
| Mor | Луиза Элизабет фон Вольф[1] |
| Søskende | Robert Lenz |
| Ægtefælle | Anna von Helmersen |
| Børn | Emma Samson von Himmelstiern[2], Robert Lenz |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det kejserlige universitet i Dorpat |
| Elev af | Georges Frédéric Parrot |
| Medlem af | Accademia delle Scienze di Torino (fra 1841), Det Preussiske Videnskabsakademi, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Ruslands Videnskabernes Akademi |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, opfinder, ingeniør |
| Fagområde | Fysik, elektroteknik |
| Arbejdsgiver | Mikhailovskij Artilleri Skole, Petrisjule, Sankt Petersborgs Statsuniversitet, Kejserlige Sankt Petersborg universitet, Hovedpædagoisk Institut |
| Arbejdssted | Tartu, Helsinki, Sankt Petersborg |
| Kendte værker | Lenz' lov |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Heinrich Friedrich Emil Lenz (født 12. februar 1804 i Tartu, Estland, død 10. februar 1865 i Rom) var en tysk-baltisk fysiker, mest kendt for at have formuleret Lenz' lov i 1833.
Han studerede ved Universitetet i Tartu. Fra 1834 var han medlem af Det russiske videnskabsakademi og fra 1840 til 1863 var han rektor ved universitetet i St. Petersburg. Han undersøgte hovedsagelig elektriske fænomener som elektromagnetisk induktion og temperaturafhængigheden af elektrisk modstand.