Tartu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tartu
Dorpat
Town Hall23 2008.JPG
Overblik
Land Estland Estland
Amt Tartumaa
Grundlagt 1030
Postnr. 50050–51111 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) T Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 93.865 (2019)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal 39,0 km²
 - Befolkningstæthed 2.409 pr. km²
Andet
Tidszone EET
UTC+2 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Tartu Universitet ved juletid

Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) i det sydøstlige Estland er med 93.865 (2019)[1] indbyggere på 38,8 kvadratkilometer Estlands næststørste by, grundlagt i 1030. Amtet, som byen ligger i, Tartumaa, har 154.819 indbyggere (januar 2018) og grænser op til søen Peipus. Tartu var et vigtig handelscentrum i middelalderen, og byen var medlem af Hanseforbundet. I modsætning til Tallinn, som i dag er landets politiske og økonomiske hovedstad, gælder Tartu som Estlands intellektuelle og kulturelle centrum. Frem til 1900-tallet havde den Tyske Orden stor indflydelse på kultur, religion, arkitektur, uddannelse og politik.

I 1500-tallet kom Tartu under polsk herredømme, og en jesuitisk grammatikskole blev oprettet i 1583. Efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge Gustav 2. Adolf Tartus universitet. Blandt personalet og studenterne var mange af balttysk oprindelse. I 1721 blev byen russisk. Efter 1. verdenskrig blev Tartu og hele Estland uafhængig. I 1940 blev Tartu besat af Sovjetunionen, og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat.

Kildeangivelser[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Estlands statistiske kontor, hentet 9. juni 2019 (fra Wikidata).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Estlands geografiStub
Denne artikel om Estlands geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi