Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) i det sydøstlige Estland er med 95 115 indbyggere (1. april 2019) på 38,8 kvadratkilometer Estlands næststørste by, grundlagt i 1030. Amtet, som byen ligger i,Tartumaa, har 154 819 indbyggere (januar 2018) og grænser op til søen Peipus. Tartu var et vigtig handelscentrum i middelalderen, og byen var medlem af Hanseforbundet. I modsætning til Tallinn, som i dag er landets politiske og økonomiske hovedstad, gælder Tartu som Estlands intellektuelle og kulturelle centrum. Frem til 1900-tallet havde den Tyske Orden stor indflydelse på kultur, religion, arkitektur, uddannelse og politik.
I 1500-tallet kom Tartu under polsk herredømme og en jesuitisk grammatikskole blev oprettet i 1583. Efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge Gustav 2. Adolf Tartus universitet. Blandt personalet og studenterne var mange af balttysk oprindelse. I 1721 blev byen russisk. Efter 1. verdenskrig blev Tartu og hele Estland uafhængig. I 1940 blev Tartu besat af Rusland og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat.
Kommunens hjemmeside på engelsk, nævnt nederst i infoboksen her på siden, angiver det løbende befolkningstal i kommunen.
Estland
