Tartu

Tartu; Dorpat
Overblik
Land	Estland
Amt	Tartumaa
Grundlagt	1030
Postnr.	50050–51111
Nummerpladebogstav(er)	T
Demografi
Indbyggere	91.407 (2021)
- Areal	39,0 km²
- Befolkningstæthed	2.346 pr. km²
Andet
Tidszone	EET; UTC+2
Oversigtskort
	Tartu Tartus beliggenhed i Estland 58°22′48″N 26°43′21″Ø / 58.38°N 26.7225°ØKoordinater: 58°22′48″N 26°43′21″Ø / 58.38°N 26.7225°Ø

Tartu Universitet ved juletid

Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) i det sydøstlige Estland er med 91.407 (2021)^[1] indbyggere på 38,8 kvadratkilometer Estlands næststørste by, grundlagt i 1030. Amtet, som byen ligger i, Tartumaa, har 154.819 indbyggere (januar 2018) og grænser op til søen Peipus. Tartu var et vigtig handelscentrum i middelalderen, og byen var medlem af Hanseforbundet. I modsætning til Tallinn, som i dag er landets politiske og økonomiske hovedstad, gælder Tartu som Estlands intellektuelle og kulturelle centrum. Frem til 1900-tallet havde den Tyske Orden stor indflydelse på kultur, religion, arkitektur, uddannelse og politik.

I 1500-tallet kom Tartu under polsk herredømme, og en jesuitisk grammatikskole blev oprettet i 1583. Efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge Gustav 2. Adolf Tartus universitet. Blandt personalet og studenterne var mange af balttysk oprindelse. I 1721 blev byen russisk. Efter 1. verdenskrig blev Tartu og hele Estland uafhængig. I 1940 blev Tartu besat af Sovjetunionen, og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat.