Tartu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tartu
Dorpat
Heart of Tartu.jpg
Overblik
Land Estland Estland
Motto Heade mõtete linn
"Gode tankers by"
Amt Tartumaa
Grundlagt 1030
Postnr. 50050–51111 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) T Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 91.407 (2021)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal 39,0 km²
 - Befolkningstæthed 2.346 pr. km²
Andet
Tidszone EET
UTC+2 Rediger på Wikidata
Hjemmeside tartu.ee
Oversigtskort
Tartu Universitet ved juletid

Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) er en by i det sydøstlige Estland. Med 91.407 (2021)[1] indbyggere på 38,8 kvadratkilometer er den Estlands næststørste by, og regnes i modsætning til Tallinn, som i dag er landets politiske og økonomiske hovedstad, som Estlands intellektuelle og kulturelle centrum. Byen er sæde for Estlands ældste og mest anerkendte universitet, Tartu Universitet, og er også sæde for Estlands Højesteret, uddannelses- og forskningsministeriet og Estlands nationalmuseum. Byen ligger ved floden Emajõgi, som som forbinder Estlands to største søer Võrtsjärv og Peipus.

Tartu er grundlagt i 1030 og var et vigtig handelscentrum i middelalderen, hvor byen var medlem af Hanseforbundet. Frem til 1500-tallet hørte den til Den Livlandske Konføderation, og tysk kultur havde stor indflydelse på kultur, religion, arkitektur, uddannelse og politik helt frem til 1900-tallet. I 1500-tallet kom Tartu under polsk herredømme, og efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge Gustav 2. Adolf Tartus universitet. Blandt personalet og studenterne var mange af balttysk oprindelse. I 1721 blev byen russisk. Efter 1. verdenskrig blev Tartu og hele Estland uafhængig. I 1940 blev Tartu besat af Sovjetunionen, og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat.

Navn og etymologi[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1918 har det estiske navn Tartu været det eneste officielle navn i brug, men da byen har været kontrolleret af forskellige magter og kulturer gennem sin historie, har den også haft forskellige navne på andre sprog. På tysk, svensk og polsk har byen været kendt under navnet Dorpat, en variant af Tarbatu. På russisk har byen været kendt som Юрьев (tr. Jur′jev), efter Juri, dåbsnavnet på storfyrst Jaroslav 1. af Kijev og som Дерпт (tr. Derpt, fra den nedertyske variant af Dorpat). På samme måde har byen været kendt som Tērbatalettisk, og finsktalende bruger toponymet Tartto. Tartu ligger ved Emajõgi-floden, hvis navn ema jõgi oversættes til moderne estisk som 'moderflod'.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Tartu var fra forhistorisk tid stedet, hvor de nord-sydgående veje krydsede floden Emajõgi. En fæstning blev bygget på Domsbjerget over byen senest omkring år 700. De første skriftlige beretninger om områdets historie blev gjort af senere middelalderlige krønikeskrivere fra Kijevriget, der beskrev begivenhederne i det tidlige 11. århundrede, hvor fyrst Jaroslav den Vise af Kijev invaderede området omkring år 1030. Efter en sejrrig kamp med lokalbefolkningen byggede han sin egen fæstning der, og gav den navnet Jurjev.[2] Under Kijevrigets herredømme voksede byen frem til en i den tids sammenhæng relativt stor bebyggelse.

Byen Dorpat i 1533.

Under de Nordiske korstog blev området erobret af Sværdbroderordenen og senere Den Tyske Orden. Frem til 1900-tallet havde tysk sprog og kultur stor indflydelse på byens kultur, religion, arkitektur, uddannelse og politik. Den var et vigtig handelscentrum i middelalderen, hvor byen var medlem af Hanseforbundet. Den var hovedstad i det halv-uafhængige Fyrstbispedømmet Dorpat, der indgik i Den Livlandske Konføderation. Byen var en af de rigeste byer i det gamle Livland og havde fire klostre og otte kirker.

I 1500-tallet kom Tartu under polsk herredømme, og en jesuitisk grammatikskole blev oprettet i 1583. Efter den svensk-polske krig i 1600-tallet blev byen svensk. I 1632 grundlagde den svenske konge Gustav 2. Adolf Tartu Universitet. Blandt personalet og studenterne var mange af balttysk oprindelse. I 1721 blev byen russisk. Efter 1. verdenskrig blev Tartu en del af den nye uafhængige stat Estland. I 1940 blev Tartu besat af Sovjetunionen, og først i 1991 blev Estland igen en uafhængig stat.

Kildeangivelser[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Estlands statistiske kontor, hentet 4. juni 2021 (fra Wikidata).
  2. ^ Tvauri, Andres (2012). The Migration Period, Pre-Viking Age, and Viking Age in Estonia (engelsk). s. 33, 59, 60. Hentet 27. december 2016.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Estlands geografiSpire
Denne artikel om Estlands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi