Henrik August Angell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Henrik August Angell
Oberst Angell I.jpg
Personlig information
Fødselsdato 22. august 1861Rediger på Wikidata
Dødsdato 26. januar 1922 (60 år)Rediger på Wikidata
Statsborger NorgeRediger på Wikidata
Sprog DanskRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse OpdagelsesrejsendeRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henrik August Angell (22. august 1861 i Lyster Sogn26. januar 1922Bygdøy) var en norsk officer og forfatter.

Angell blev officer i 1882, oberst i 1911 og chef for Vestre Akershus Infanteriregiment Nr. 2 fra 1. april 1914. Tog juni 1918 afsked som fastlønnet officer for at indtræde i den franske Fremmedlegion, hvor han avancerede til løjtnant og kæmpede med stor udmærkelse mod tyskerne på vestfronten, senere deltog han i kampene mod bolsjevikkerne på den nordrussiske front.

Angell har ud over Norges grænser et anset navn som idrætsmand, og han har foretaget mange og langvarige rejser. I 1893 gennemvandrede han Montenegro, som han også flere gange senere har berejst, til dels om vinteren på ski; i 1897 besøgte han Grækenland for at studere de græske friskarer i virksomhed under krigen med Tyrkiet. I 1903 var han lærer for de franske alpejægere i skiløbning, i 1912 var han krigskorrespondent i de montenegrinske, serbiske og græske hære, og foråret 1914 berejste han på ny Balkan-landene for at studere krigsskuepladserne fra 1912-13.

Sine rejseindtryk har han nedlagt foruden i en mængde aviskorrespondancer, i en række livlige skildringer i bogform, (blandt andet Gennem Montenegro paa Ski (1895), De sorte Fjeldes Sønner (1896), Et stærkt Folk (1902). En bred plads i hans forfatterskab indtager hans bidrag til Norges krigshistorie, som Kaptein Jürgensen og Leirdølerne hans (1901), Skottetoget (Skotteferdi, 1912), og et større populærhistorisk arbejde Syvårskrigen for 17. maj 1807-1814 (om Kanonbådskrigen mellem Danmark-Norge og Storbritannien samt Norges selvstændighed, illustreret af Andreas Bloch, 1914). Begivenhederne i 1905 fremkaldte fra hans hånd de patriotisk inspirerede skildringer Fortællinger fra Grænsevagten (1905-06 i 11 oplag), Stene, som taler (1905) og Forbrydere (1906). Som ivrig forsvarsven har Angell holdt foredrag — ofte på landsmål – i de fleste af Norges ungdomslag og folkeakademier om forsvars- og idrætsspørgsmål.

Kilder[redigér | redigér wikikode]