Heraklider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Herakles med sin søn Telefos, en af Herakliderne

Herakliderne er sønner og efterkommere af Herakles, der blev anset for stamfader til flere adels- og fyrsteslægter i Grækenland og i Makedonien, men specielt for den gren, der vandrede ind i Peloponnes sammen med Dorerne og blev herrer i de vigtigste dele af halvøen. Af de mange sagn om Herakliderne anføres her kun enkelte hovedtræk. Efter Herakles' død blev hans søn Hyllos forfulgt af Eurystheus og fandt tilflugt i Athen; Eurystheus døde selv i kamp mod athenerne, da han søgte at få Hyllos udleveret. Hyllos drog senere i spidsen for Dorerne mod Isthmen, men blev dræbt i tvekamp af den tegeatiske konge Echemos. Dorerne og Hyllos måtte trække sig tilbage og slog sig ned i Doris. Kleodaios – Hyllos' søn og hans barnebarn Aristomachos rettede mislykkede angreb mod de achaiiske konger i Peloponnes. Det skulle først blive det næste slægsled – Aristomachos' sønner – der erobrede landet.

Herakliderne gik dernæst over den korinthiske havbugt, overvandt og dræbte Orestes' søn Teisamenos, der nu herskede over Atridernes rige. De mægtige heraklider delte nu dette mellem sig sådan at Temenos fik Argos, Prokles og Eurystheus Lakonike, Kresfontes Messenien, mens Oxylos fik Elis.