Frederik 1. af Anhalt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Frederik 1.
Friedrich I Anhalt.jpg
Hertug af Anhalt
Regerede 22. maj 1871 – 24. januar 1904
Forgænger Leopold 4.
Efterfølger Frederik 2.
Ægtefælle Antoinette af Sachsen-Altenburg
Børn

med Hertuginde Antoinette:

Fulde navn tysk: Leopold Friedrich Franz Nikolaus
Hus Huset Askanien
Far Leopold 4., Hertug af Anhalt
Mor Frederikke af Preussen
Født 29. april 1831
Dessau, Anhalt
Død 24. januar 1904 (72 år)
Ballenstedt, Anhalt
Religion Lutheransk
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1873

Frederik 1. (tysk: Friedrich I.; 29. april 183124. januar 1904) var hertug af Anhalt fra 1871 til 1904.

Frederik tilhørte Huset Askanien og var søn af hertug Leopold 4. af Anhalt. I sin ungdom var han officer i den preussiske hær og regerede derefter over det lille hertugdømme Anhalt i det centrale Tyskland fra 1871 til sin død i 1904.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Arveprins Frederik blev født den 29. april 1831 i Dessau i Anhalt som det tredje barn og eneste søn af hertug Leopold 4. af Anhalt-Dessau i hans ægteskab med prinsesse Frederikke af Preussen. Hans far herskede over det lille fyrstendømme Anhalt-Dessau i det centrale Tyskland. Han foretog sine studier i Bonn og Geneve, og i 1851 trådte han ind i det preussiske militær i Potsdam.

I 1863 blev han arveprins til det forenede hertugdømme Anhalt, da hans far havde arvet samtlige anhaltske delterritorier efter den sidste hertug af Anhalt-Bernburgs død. I 1864 deltog han i den 2. Slesvigske Krig som officer i sin svoger prins Frederik Karl af Preussens stab. I 1870-71 deltog han som generalløjtnant i Den fransk-preussiske krig og overværede efterfølgende Wilhelm 1.'s udråbelse til Tysk Kejser i Spejlsalen i Château de Versailles den 18. januar 1871.

Regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Hertug Frederik 1. af Anhalt.
Mindesten for Hertug Frederik 1. i Dessau.

Frederik blev hertug af Anhalt, da faderen Hertug Leopold 4. døde den 22. maj 1871. Han modtog Elefantordenen af Kong Christian 9. i 1873.

Den 23. januar 1904 fik han et apoplektisk anfald og døde dagen efter på slottet i Ballenstedt. Da hans ældste søn Arveprins Leopold var død inden faderen, blev han efterfulgt som hertug af sin næstældste søn, Frederik 2.

Ægteskab og børn[redigér | redigér wikikode]

Frederik giftede sig den 22. april 1854 i Altenburg med Prinsesse Antoinette af Sachsen-Altenburg, datter af Prins Eduard af Sachsen-Altenburg og Prinsesse Amalie af Hohenzollern-Sigmaringen. I ægteskabet blev der født seks børn.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Frederik 1.
Født: 29. april 1831 Død: 24. januar 1904
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Leopold 4.
Hertug af Anhalt
1871 – 1904
Efterfølgende:
Frederik 2.