Hertug Hans Hospitalskirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hertug Hans Hospitalet)
Hertug Hans Hospitalskirke
Hospitalsanlægget set fra nordvest
Generelt
Opført 1569
Geografi
Adresse Sønderbro 3, 6100 Haderslev
Sogn Haderslev Vor Frue Domsogn
Pastorat Haderslev Vor Frue Pastorat
Provsti Haderslev Domprovsti
Stift Haderslev Stift
Kommune Haderslev Kommune
Eksterne henvisninger
www.haderslevdomsogn.dk/index.php?id=8329
Oversigtskort

Hertug Hans Hospitalet og den dertil knyttede Hertug Hans Hospitalskirke på Sønderbro i Haderslev er et vidnesbyrd om, at reformationsbevægelsens ledere havde øje og tanke for de små og svage i samfundet.

Oprindelse[redigér | rediger kildetekst]

Christian III's yngre broder, hertug Hans den Ældre, der i 1544 havde fået tildelt bl.a. Haderslev og Tønder amter som sit særlige hertugdømme med Haderslev som residensby, var ligesom sin broder personligt grebet af den evangelisk-lutherske lære, og han glemte ikke øvrighedens pligt til at sørge for samfundets dårligst stillede. Det beviste han ved i 1569 at udarbejde en fundats for et hospital i Haderslev. Et T-formet bygningsanlæg blev opført med en hospitalsfløj ud mod Sønderbro.

Udseende i dag[redigér | rediger kildetekst]

Som anlægget ses i dag, er det et resultat af en stor ombygning, som afsluttedes i 1726. Senere tilbyggedes en anneksbygning.

Dekorationer[redigér | rediger kildetekst]

På hovedbygningens frontispice findes årstallet 1726 sammen med Frederik IV's kronede spejlmonogram. Endnu prydes den kalkede facade af hertug Hans' store våbenskjold, der er anbragt under en gavltrekant indeholdende et englehoved. Under våbenskjoldet læses:

ANNO 1569 HAT DER
DURCHLEVCHTIGER
HOCHGEBORN FVRST VND
HERR, HER IOHANS, ERBE
ZV NORWEGEN, HERZOG ZV
SCHLESWIG HOLSTEIN,
DEM ALMECHTIGEN ZV
EHRN VND DEN ARMEN ZV
GNAD VND GVTEM DIESES
HOSPITAL VON NEWEN
GESTIFTTET VND ERBAWET

(I året 1569 har den højvelbårne
fyrste og herre, Herr Hans arving
til Norge, hertug til Slesvig
Holsten, den Almægtige til ære
og de fattige til nåde og bedste
stiftet og bygget dette hospital fra
ny af.)

Kirkens udseende[redigér | rediger kildetekst]

Den østlige fløj til hovedbygningen er forbeholdt den til hospitalet knyttede kirke, og den blev ved restaureringen i 1969 i anledning af stiftelsens 400-års jubilæum smykket med en kobberklædt tagrytter. Igen i 2006 udførtes et omfattende restaureringsarbejde på anlægget.

Hertug Hans' plan[redigér | rediger kildetekst]

Ud fra sit livssyn ville hertug Hans ikke alene sørge for den legemlige pleje; den åndelige omsorg i form af Guds ords forkyndelse skulle der også være plads til.

Kirkens anvendelse i dag[redigér | rediger kildetekst]

Hospitalskirken fungerer nu som en annekskirke til Vor Frue kirke (Haderslev Domkirke) og der afholdes gudstjenester hver søndag. Menigheden i Haderslev Vor Frue Domsogn har brugsret mod at vedligeholde kirkebygningen. Tidligere gav stiftelsen plads til 20 kvindelige pensionister i bygningerne; men i årene 1988-90 gennemrestaureredes bygningerne, og der indrettedes menighedslokaler og turistbureau (nu nedlagt) i hovedbygningen. Kirken er et langhus med to små tilbygninger. Mod syd er der et lille våbenhus. Selve kirkerummet er ca. 20 meter langt med vinduer til nord og syd. To vinduer mod øst et blændet. Tilbygningen mod nord rummer dåbsværelset.

Billedgalleri[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]