Våbenskjold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Våbenets elementer
Karl V. af huset Habsburgs våbenskjold.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Skjold (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Skjold)

Et Våbenskjold er et specielt symbol, der benyttes til at repræsentere en person, familie eller anden enhed (f.eks. royale)[1]. Det udsmykkes med heraldiske symboler, kaldet "våbener" og benyttes primært på skjolde, men ses også på hjelme, flag, bannere og rustninger. Under krigstid i middelalderen har disse symboler haft til formål at hjælpe soldater med at identificere allierede og fjender.

Et våbenskjold (escutcheon) er opdelt i forskellige sektioner, for at standardisere beskrivelsen af skjoldet. Våbenkyndige herolder præsenterede deltagerne for tilskuerne ved turneringer.

Opdeling1.svg
Dexter (sprog: latin) står for "højre" og sinister (sprog: latin) står for "venstre".

Den omvendte placering af højre og venstre skyldes, at et skjold beskrives fra bærerens side.

Typer af våbenskjold[redigér | redigér wikikode]

Former[redigér | redigér wikikode]

Våbenskjold kan både placeres på skjolde, hjelme eller banere.

Diverse udsmykninger med dyr og tegn[redigér | redigér wikikode]

Næsten alt kan være heraldiske figurer, men gengivelsen bør være stærkt forenklet eller stiliseret.

Typisk udsmykkes et våbenskjold med løver, ørne og heste. Der kan også benyttes slægtskabstegn, men uden at de tilkendegiver en slægtskabsforbindelse. Slægtskabstegnene benyttes istedet til at bestemme ens placering i familien (fader, første søn osv.)


Der fandtes standardformer for dyr. De kunne indtage følgende positioner: For løver o.l. Rampant (stående på bagbenene) og passant (stående på tre ben og med et forben løftet). Specielt for løver, har de mere udbredt end f.eks. heste haft en krone på hovedet. For rovfugle Vinger og ben fuldt udbredt, med to-hoveder. Kløer, næb, tænder og tunge kunne have en anden farve end resten. Ørne har også kunne få en krone på hovedet.

I Danmark[redigér | redigér wikikode]

I dansk heraldik anvendes det tyske system, hvor alle slægtsmedlemmer i princippet fører samme våben. I dansk heraldik fører alle søskende ens våbenskjolde, som er identiske med deres faders.

I England[redigér | redigér wikikode]

I det engelske system er der desuden mulighed for at vise slægtsforbindelser. I det engelske system må ingen bære samme våben, og der er derfor udviklet et system med ni bitegn, som lægges oven på skjoldet, og som angiver, om der er tale om den første søn, anden søn osv. op til den niende søn. Når faderen dør fjerner den ældste søn bitegnet fra sit eget våbenskjold, og dermed kommer han til at føre faderens udifferentierede våbenskjold.


Disse ni bitegn er: 1) turnerkrave med tre flige ("label"), 2) halvmåne ("crescent"), 3) stjerne ("mullet"), 4) martlet, 5) ring ("annulet"), 6) en fransk lilje ("fleur-de-lis"), 7) rose, 8) cross moline, 9) octofoil (double quatrefoil). Flere af disse figurer har ikke danske navne.


Systemet kan fortsættes i flere led, så den første første søn af den anden søn, vil få tilføjet en turnerkrave samt en halvmåne. Dette system finder kun anvendelse i britisk heraldik og systemer afledt af dette.

Foreninger

Heraldisk Selskab

  1. ^ https://da.ripleybelieves.com/what-is-significance-of-coat-of-arms-10085