Hjertekæmpestenbræk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hjerte-Kæmpestenbræk)
Gå til: navigation, søg
  Hjerte-Kæmpestenbræk ?
Hjerte-Kæmpestenbræk blomstrer i maj-juni.
Hjerte-Kæmpestenbræk blomstrer i maj-juni.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Saxifragales (Stenbræk-ordenen)
Familie: Saxifragaceae (Stenbræk-familien)
Slægt: Bergenia (Kæmpestenbræk)
Art: B. cordifolia
Videnskabeligt artsnavn
Bergenia cordifolia

Hjerte-Kæmpestenbræk (Bergenia cordifolia) er en stedsegrøn staude med store, rosetstillede og læderagtige blade.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Bladene er omvendt ægformede med bugtet eller svagt tandet rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Hos nogle sorter farves bladene røde i vintertiden.

Blomsterne sidder samlet i oprette stande på tykke stængler ca. 30 cm over bladrosetten. Hver blomst er klokkeformet og lyserød til rødviolet (afhængigt af sorten). Frøene modner meget sjældent i Danmark.

Planten har en tyk, krybende rodstok lige i jordoverfladen. På grund af dens vækst, vil bladrosetten hæves længere og længere over jorden.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x ? m (30 x 50 cm/år). 4 planter dækker 1 m² på 3 år. Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Hjerte-Kæmpestenbræk vokser i fugtige og snerige enge og bjergskove i Centralasien (Altai-bjergene, Mongoliet og Sibirien).

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]