Honda Accord (3. generation)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Honda Accord (3. generation)
Honda Accord front 20080121.jpg
Honda Accord (1985−1989, Europa)
Produktion
Producent Honda
Model Accord
Produktionsår 1985−1989
Designer Pininfarina
Karrosseri og platform
Type Stor mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
3-dørs stationcar
3-dørs hatchback (kun USA)
2-dørs coupé
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,6−2,0 liter (65−118 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2600 mm
Længde 4335 mm
Bredde 1695 mm
Højde 1335 mm
Kronologi
Forgænger Honda Accord (2. generation)
Efterfølger Honda Accord (4. generation)
Accord bagfra
(1985–1989, Europa)
Honda Accord
(1985–1989, USA-model)
Honda Accord Hatchback
(1988–1989, USA-model)
Honda Accord Coupé
(1988–1989, USA-model)
Honda Accord Aerodeck
(1985–1989, Europa)

Honda Accord er en stor mellemklassebil fra firmaet Honda. Denne artikel omhandler den tredje modelgeneration, som blev produceret mellem november 1985 og december 1989.[1]

Med dette modelskifte ændrede Honda modelfilosofien, så den klassiske sedan nu var i centrum. For første gang kunne Accord nu også leveres som sportsstationcar kaldet Aerodeck. Senere tilkom en coupé, mens hatchbacken var forbeholdt Nordamerika. Ved designet af denne modelserie deltog designfirmaet Pininfarina.

Karrosserivarianter[redigér | redigér wikikode]

Sedan[redigér | redigér wikikode]

For første gang i firmaets historie gik Honda med denne generation af Accord så vidt med regionaliseringen af deres modeller, at der i Europa blev markedsført en model, som optisk adskilte sig fra modellerne til resten af verden: Sedanen havde fra starten fastsiddende forlygter for at fremtone slægtskabet med Civic. Sportsstationcaren havde "soveøjne"-klapforlygter, som fremtonede slægtskabet med Prelude.

Dog kørte de nyudviklede 1,6- og 2,0-litersmotorer med 3-ventilteknik mere råt end hos forgængeren. Begge motorer kunne kombineres med enten femtrins manuel gearkasse eller firetrins automatgear.

I efteråret 1987 udvidede Honda det europæiske motorprogram med en 2,0-liters DOHC 16V-motor, som fra starten havde kunnet leveres i Japan. Denne motor fandtes dog kun med manuelt gear.

Fra 1987 blev den europæiske version også markedsført i Japan under navnet Accord type CA. På det japanske marked fandtes der også en søstermodel til Accord sedan med klapforlygter, Vigor, med mere udstyr.

Hatchback[redigér | redigér wikikode]

I Nordamerika ville Honda også efter modelskiftet i år 1986 traditionen tro tilbyde en hatchbackudgave af Accord. Ligesom sedanen, som modellen delte platform med, var også Accord Hatchback større, komfortablere og stærkere i motoren, så derfor fandtes den kun med 2,0-liters SOHC-motoren med 3-ventilteknik fra den europæiske Accord − i Canada dog kun med karburator. På trods af dette gjaldt hatchbackversionen her − ligesom Aerodeck i Europa − som den sportslige model af den nye Accord-generation. Motoren kunne kombineres med enten femtrins manuel gearkasse eller firetrins automatgear.

Coupé[redigér | redigér wikikode]

På basis af den tredørs hatchback udviklede Honda of America Mfg. en konventionelt designet todørs coupé, som fra 1988 blev solgt i Nordamerika og Japan. Bilen var udviklet og bygget eksklusivt i USA og var den første Honda-model, som blev importeret fra USA til Japan. Den eneste motorvariant var i Japan 2,0 SOHC-motoren med benzinindsprøjtning. I Nordamerika kunne den samme motor også leveres med karburator og tilsvarende lavere effekt. I Japan kunne modellen kun leveres med femtrins manuel gearkasse, hvor den i Nordamerika også kunne leveres med firetrins automatgear.

Aerodeck[redigér | redigér wikikode]

Sammen med sedanen kom der i november 1985 en tredørs sportsstationcar på markedet: Accord Aerodeck. Navnet skulle hentyde til den i taget hængslede bagklap.

Karrosseriformen mindede om hatchbacken i den tredje Civic-generation, selv om målene var større end Civic. Også bagklappens størrelse var ikke nu. Den ligeledes til tredje Civic-generation hørende Shuttle havde ligeledes dette stilelement. Selv om pladsen som følge af det forlængede tag var større end i sedanversionen, kunne Aerodeck ikke regnes som rigtig stationcar. Dertil var bagoverhænget i forhold til sedanen for kort (ca. 200 mm kortere). Aerodeck blev ikke markedsført i Nordamerika, hvor der i stedet fandtes en tredørs hatchback. I Europa fandtes Accord Aerodeck med begge 2,0-litersmotorerne, hvor den andre steder også fandtes med 1,8-motor. I Europa gjaldt den som modelprogrammets sportslige variant. Ud over Prelude var Aerodeck den eneste model med klapforlygter i Hondas europæiske modelprogram.

Modeller[redigér | redigér wikikode]

Modelkode Variant(er) Slagvolume kW (hk) Salgsland Bemærkning(er) Byggeår
BA Sedan, hatchback 1955 cm³ 73 (99) Canada, USA BS 1985 − 1986
81 (110) BT PGM-FI
CA1 Sedan, Aerodeck 1830 cm³ 80 (109) Japan, Europa A18A 1985 − 1989
CA2 1834 cm³ 97 (132) Japan B18A DOHC
CA3 1958 cm³ 118 (160) B20A PGM-FI
CA4 Sedan 1598 cm³ 65 (88) Europa A16A
CA5 Sedan, Aerodeck 1955 cm³ 75 (102) Europa, Japan, USA A20A med katalysator 1986 − 1989
78 (106) A20A
Sedan 81 (110) A20A PGM-FI
Sedan, Aerodeck 85 (115) A20A PGM-FI med katalysator
90 (122) A20A PGM-FI
Hatchback 72 (98) Canada, USA A20A
81 (110) A20A PGM-FI
Sedan, Aerodeck 1958 cm³ 98 (133) Europa, Japan, USA B20A DOHC PGM-FI med katalysator 1987 − 1989
101 (137) B20A DOHC PGM-FI
Sedan 1955 cm³ 90 (122) A20A PGM-FI 1988 − 1989
Hatchback Canada, USA
CA6 Coupé 72 (98) Canada, Japan, USA A20A
88 (120) A20A PGM-FI

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Accord i årgangene 1986 til 1993 klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 20% bedre end middelbilen[2]
  • 2001: Mindst 20% bedre end middelbilen[3]
  • 2003: Mindst 15% bedre end middelbilen[4]
  • 2005: Mindst 15% bedre end middelbilen[5]
  • 2007: Mindst 20% bedre end middelbilen[6]
  • 2009: Mindst 20% bedre end middelbilen[7]
  • 2011: Som middelbilen[8]
  • 2013: Mindst 40% dårligere end middelbilen[9]
  • 2015: Mindst 40% dårligere end middelbilen[10]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  2. ^ Bilmodell sortering (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 8. marts 2001)
  3. ^ Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 20. august 2003)
  4. ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 3. februar 2016, på svensk)
  5. ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 3. februar 2016, på svensk)
  6. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 3. februar 2016, på svensk)
  7. ^ Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (hentet 3. februar 2016, på svensk)
  8. ^ Hur säker är bilen? 2011 Maj 2011 (hentet 3. febrauar 2016, på svensk)
  9. ^ Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (hentet 3. februar 2016, på svensk)
  10. ^ Hur säker är bilen? 2015 September 2015 (hentet 3. februar 2016, på svensk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]