Hovedblærespiræa

Hovedblærespiræa
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Rosales (Rosen-ordenen)
Familie	Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt	Physocarpus (Blærespiræa-slægten)
Art	P. capitatus
	Hjælp til læsning af taksobokse

Hovedblærespiræa (Physocarpus capitatus), også skrevet Hoved-Blærespiræa, er en løvfældende busk med en opret og tæt forgrenet vækst. Hovedblærespiræa hører hjemme i den vestlige del af Nordamerika. Frugterne er oppustede, skinnende røde bælgkapsler med mange frø.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Barken er først lysegrøn og spredt håret. Senere bliver den rødlig og næsten hårløs. Gamle grene får en opsprækkende bark med langsgående striber i beige og rødbrunt. Knopperne er spredtstillede, tilliggende og smalle.

Bladene er trelappede med bugtet eller tandet rand. Oversiden er kruset og græsgrøn, mens undersiden er noget lysere. Blomstringen sker i maj-juli, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, tætte hoveder. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige med hvide kronblade. Frugterne er oppustede, skinnende røde bælgkapsler med mange frø.

Rodnettet er højtliggende og når vidt omkring. Grenene slår rod, når de har vedvarende jordkontakt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,5 x 2 m (25 x 20 cm/år).

Hjemsted[redigér | rediger kildetekst]

Hovedblærespiræa hører hjemme i den vestlige del af Nordamerika, dvs. fra Alaska til Californien og fra kysten og ind til staterne Montana og Utah. Den fortrækker fugtige, let skyggede voksesteder i moser, under let skyggende træer og langs floder og søer.

På flodsletten langs Willamette-floden voksede arten oprindeligt sammen med bl.a. alm. mahonie, amerikansk tørst, balsampoppel, douglasgran, hvid ask, kæmpeløn, laksebær, oregonask, oregoneg, oregonel, rævehalespiræa, Umbellularia og vestamerikansk mahonie^[1]