Huleløve

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Huleløve
Kranium af huleløve

Huleløven (Panthera leo spelaea) var en løve, der levede i Europa i den pleistocæne epoke indtil slutningen af Weichsel-istiden for ca. 12.000 år siden. Både det danske navn og det latinske spelaea kommer af at de fleste fossiler er fundet i huler.

Huleløve betragtedes tidligere som en underart af løve (Panthera leo) og altså meget nært beslætet med den nulevende løve. Det var en af de største løver man kender. En voksen han fundet i 1985 i Tyskland have en skulderhøjde på 1,2m og en kropslængde (uden halen) på 2,1 m.

DNA-undersøgelser offentliggjort i 2016 afslørede at huleløven var en selvstændig art .[1][2]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Huleløven og den fjernøstlige form Panthera leo vereshchagini udgjorde en sammenhængende population fra det vestlige Europa til Alaska over Bering-landbroen.

Huleløven levede formentlig ikke i huler, men foretrak åbne nåleskove, skovsteppe og skovtundra[3], hvor de kunne jage mellemstore og store planteædere. Fossile fodspor fra huleløve optræder sammen med tilsvarende spor af rensdyr og viser at huleløven havde stor kuldetolerance.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ DNA afslører: Huleløven var sin egen art Jesper Olsen 31. august 2016 på videnskab.dk hentet 2. maj 2020
  2. ^ Mitogenomics of the Extinct Cave Lion, Panthera spelaea (Goldfuss, 1810), Resolve its Position within the Panthera Cats Ross Barnett , Marie Lisandra Zepeda Mendoza, André Elias Rodrigues Soares, Simon Y W Ho, Grant Zazula, Nobuyuki Yamaguchi, Beth Shapiro, Irina V Kirillova, Greger Larson, M Thomas P Gilbert på openquaternary.com 23 Jun 2016 hentet 2. maj 2020
  3. ^ Hublin, J.-J. 1984. The Hamlyn encyclopedia of prehistoric animals. Hamlyn, London. 318pp.