Husby Kirke (Holstebro Kommune)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Husby Kirke
Generelt
Opført o. 1200
Geografi
Adresse Græmvej 1, Husby, 6990 Ulfborg
Sogn Husby Sogn (Holstebro Kommune)
Pastorat Husby-Sønder Nissum Pastorat
Provsti Ringkøbing Provsti
Stift Ribe Stift
Kommune Holstebro Kommune
Eksterne henvisninger
sdrnissum-kirke.dk/kirke/1-husby-kirke/
  Husby Kirke på Commons
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Husby Kirke. (Se også artikler, som begynder med Husby Kirke)

Husby Kirke er en kirke i Husby, ca. 5 kilometer syd for Nissum Fjord.

Både skib og kor er udført i romansk stil, mens tårn og våbenhus er tilføjet i senmiddelalderen. Kirkens altertavle stammer fra 1500-tallet, mens døbefonten er udført i granit i romansk stil. Prædikestolen er forsynet med lydhimmel og stammer fra ca. 1600. En stor krucifiksfigur, der formodes at være sengotisk – men er anbragt på et nyt kors – hænger på nordvæggen.

Salmedigteren K.L. Aastrup var i perioden 1923-1949 pastoratets præst og ligger begravet syd for kirkebygningen.

Ved etableringen lå kirken i det åbne land, hvor de høje klitter og store strækninger med flyvesand satte sit præg på landskabet. Kirkens nabo mod nordvest er i dag Husby Klitplantage.

Som egnens øvrige kirker bygget i 1200–tallet, er Husby Kirke opført med kvadersten. Tårnets udseende med fire spidsgavle og det høje spir gør, at dette ikke forveksles med egnens øvrige kirketårne. Det gjorde i ældre tid kirken velegnet som sømærke.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

KirkeSpire
Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Religion