Høgslund / Traugott-Olsen 2G
Udseende
Svævefly Høgslund / Traugott-Olsen 2G | |
---|---|
Anvendelse | Skolefly |
Oprindelsesland | Danmark |
Udvikling | |
Jomfruflyvning | 19. oktober 1946 |
Produktion | |
Antal | 9 |
Ydelse | |
Glidetal | 13 (64 km/t) |
Stall-fart | 48 km/t |
Mål og vægt | |
Vingefang | 12,50 m |
Længde | 6,72 m |
Højde | 1,84 m |
Planareal | 19,2 m2 |
Masse (vægt) | 160 kg, 350 kg |
Sideforhold | 8,1 |
Besætning | 2 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Høgslund / Traugott-Olsen 2G er et dansk konstrueret og bygget to-sædet svævefly. Flyet har været anvendt som skolefly fra efterkrigstiden til 1960'erne; de tilbageværende eksemplarer udstilles eller anvendes til oplevelsesflyvning.
Design
[redigér | rediger kildetekst]Typen blev designet af Høgsholt og Taugott-Olsen i 1946 og er præget af efterkrigstidens knaphed. Konstruktionen er helt i træ og lærred og indrettet på at kunne bygges i svæveflyveklubberne med egne kræfter.
Kroppen er udformet som en smal kasse med sæderne monteret i fri luft foran søjler, som bærer vingernes centrum. Vingerne støttes af V-formede stræbere. Alle ror er forbundet med styregrebene med wirer.
Flåde-overblik
[redigér | rediger kildetekst]Der er produceret i alt ni eksemplarer af typen:
- OY-100: Prototypen bygget og prøvefløjet af Høgsholt i 1946.
- OY-119: Bygget i Viborg i 1949 og siden omregistreret til OY-ARX. Flyet er nu i Dansk Svæveflyvehistorisk Klub (DaSK) besiddelse og luftdygtigt[1].
- OY-AVX: Bygget af Odense Svæveflyveklub i 1950, nu i DaSK besiddelse og stadig operativt i eksperimentelt register[2].
- OY-123: Bygget af Silkeborg Flyveklub i 1950. Omregistreret til OY-AIX senest i 1959[1][3].
- OY-125: Bygget i København i 1951 og registreret til Aviator samme år. I 1954 solgt til Norge og omregistreret til LN-GGI.[4]
- 92-921, 92-922 og 92-923: Bygget af Dansk Aero A/S, Århus, i 1952 og leveret til Flyvevåbnet til brug for flyvestationssvæveflyveklubberne. Senere omdøbt til Z-921, Z-922 og Z-923. 923 ejes fortsat af Flyvevåbnet, men er indregistreret som OY-XJV anvendes på skift af de svæveflyveklubber, som har deres oprindelse i en flyvestation[1][5][6].
- OY-BLX: Færdigbygget af Vestjysk Svæveflyveklub i 1958 af komponenter fra Dansk Aero A/S, nu ophængt i Danmarks Flymuseum[7].
Noter og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c DaSK historie, del 2.
- ^ DaSK hjemmeside har billede og tekst om dette eksemplar.
- ^ Trafikstyrelsens register (Webside ikke længere tilgængelig) oplyser, at flyet nu har hjemme på Bornholm.
- ^ DaSK historie, del 2. På billede ses, at dette eksemplar havde en 'krop', således at piloterne ikke sad helt i fri luft.
- ^ Flyvestationerne i Karup, Skrydstrup, Værløse og Aalborg jf. Aviator news 110.
- ^ oy-reg.dk melder OY-XJG afregistreret i 1979 og Trafikstyrelsen (Webside ikke længere tilgængelig) indregistreret i 2005.
- ^ Danmarks Flymuseums hjemmeside omtale af typen og billede at deres eksemplar. DaSK historie, del 2 udpeger Esbjerg Svæveflyveklub som bygherre.
- youtube.com video med flyvning fra Vesthimmerlands Flyveplads.
- oyreg.dk søgning (oversigt over dansk registrerede fly).