Flyvevåbnet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Flyvevåbnet
Flyvevåbnets Bombardier Challenger CL-604
Flyvevåbnets Bombardier Challenger CL-604
Grundlagt 1. oktober 1950
Land Danmark Danmark
Grønland Grønland
Færøerne Færøerne
Rolle Luftforsvaret af Danmark samt flystøtte til andre værn
Størrelse 3.400 militært ansatte, 100 værnepligtige og 250 på rådighedskontrakt[1]
109 fly[2]
Bælte Stable belt FLV.PNG
Slag og krige Kosovokrigen (1999)
Krigen i Afghanistan (2001-nutid)
Den libyske flyveforbudszone (2011)
Ledere
Forsvarschef General Peter Bartram[3]
Flyvertaktisk Kommandos chef Generalmajor Henrik Røboe Dam
Insignier
National kokarde Royal Danish Air Force Roundel.svg
Splitflag på halefinne[4] Flag of Denmark (state).svg
Fly fløjet
Jager F-16 Fighting Falcon
Multirollehelikopter AgustaWestland AW101
Observationshelikopter AS550 Fennec
Alsidig helikopter Westland Lynx
Patruljefly Bombardier CL-600 Challenger
Træning T-17 Supporter
Transport C-130J Hercules
Dansk F-16 på Flyvestation Karup, 2005.

Flyvevåbnet er den luftmilitære gren af Danmarks forsvar, underlagt Forsvarskommandoen, der igen er underlagt Forsvarsministeriet.

Folketinget vedtog den 27. maj 1950, ved lov nr. 242, at Danmark skulle have et selvstændigt flyvevåben.

Flyvevåbnet var en fusion af Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen, og blev oprettet den 1. oktober 1950 med den 59 år gamle general C.C. Førslev som militær chef.

Flyvevåbnet, der internationalt forkortes RDAF (Royal Danish Air Force), udgøres af Flyvertaktisk Kommando (i daglig tale FTK), forskellige skoler og andre støttefunktioner.

Flyvevåbnets hoved-enheder (2011)[redigér | redigér wikikode]

Flyvevåbnets øvrige enheder[redigér | redigér wikikode]

Air Control Wing, ACW, en af Flyvevåbnets underenheder. ACW har militær overvågning af al flytrafik i dansk og tilstødende luftrum som speciale, og de militære operatører holder vågent øje med denne lufttrafik og har kontrollen med jagerfly døgnet rundt på alle årets dage. Dette sker fra kontrolcentret, der befinder sig på Flyvestation Karup[6].

Tre radarhoveder med store og langtrækkende radarer leverer data til kontrolcentret. Radarhovederne er placeret i Skagen, Skrydstrup (Sønderjylland) og Bornholm[6].

ACW har tillige et mobilt kontrolcenter, som med et højt beredskab kan indsættes, hvor politikere og Forsvarets ledelse ønsker det. Denne enhed kan løse de samme opgaver som kontrolcentret på Flyvestation Karup. Enheden opererer fra mobile containere, og er udrustet med en langtrækkende radar af typen TPS-77 (produceret af Lockheed Martin), samt et antal kortrækkende radarer[6].

ACW har i mere end fire år haft dele af enheden – en kortrækkende radar og teknisk personale – udsendt til den afghanske hovedstad Kabul, hvor de medvirker til at højne flyvesikkerheden ved at levere data til kontroltårnet i Kabuls internationale lufthavn. Disse data giver flyvelederne uvurderlige informationer om flytrafikken i området[6].

I Kastrup Lufthavn har ACW flyveledere og flyvelederassistenter, der sammen med den civile luftrumskontrol afvikler både den militære og civile flytrafik. Endelig har ACW sin egen uddannelsesenhed, som grund-, efter- og videreuddanner militære medarbejdere til ACW-specialer[6].

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den 8. februar 1951 blev de første fem eskadriller oprettet efter NATO's nummersystem. 1. Luftflotille med bl.a. Supermarine Sea Otter-flyvebåde udstationeret på Margretheholm og en Flyvende Fæstning i Kastrup blev til Eskadrille 721. 3. og 4. Eskadrille i Hærens Flyvertropper med Supermarine Spitfire, Airspeed Oxford og Harvard blev til Eskadrille 722 i Værløse. 3. Luftflotille med Meteor F.4-jetjagere blev til Eskadrille 723. Eskadrille 724 blev nyoprettet med Meteor F.8-jetjagere i Karup. Den femte eskadrille var Eskadrille 725, der var Hærens Flyvertroppers 5. Eskadrille med Spitfire HF.IX.

Flyvevåbnet modtog seks Republic F-84E Thunderjet og 238 F-84G Thunderjet i våbenhjælp fra USA. F-84 var en jagerbomber der var med i Koreakrigen. Til at flyve alle disse fly, oprettede Flyvevåbnet fem nye eskadriller (726 til 730) i Karup i perioden august 1952 til januar 1954. Den første F-84-eskadrille blev dog Eskadrille 725, der overgik til F-84E i 1951. Den kraftige ekspansion havde dog sin pris. Man havde hverken tosædede F-84 eller realistiske flysimulatorer til rådighed. 89 F-84 havarerede med 40 omkomne piloter til følge. Nogle af havarierne skyldtes det lave erfaringsniveau det unge værn havde, men også taktikken bar en del af skylden. De amerikanske instruktører, der var veteraner fra 2. verdenskrig og Koreakrigen, havde indprentet de unge flyveelever at jagerbombere skulle flyve lavt og hurtigt, for at undgå at blive skudt ned.

Tre ting blev sat i værk for at nedbringe tabene. Træningseskadrillen med 12 tosædede Lockheed T-33A overgangstræningsfly blev oprettet i 1956, og skulle træne nys hjemkomne piloter fra USA i at flyve under danske vejrforhold. Eskadrille 722 blev i 1956 omdannet til en ren redningseskadrille, der fra 1957 havde syv Sikorsky S-55 redningshelikoptere til rådighed. Endelig blev Air Chief Marshal Hugh Saunders fra Royal Air Force ansat i 1954 til at reorganisere Flyvevåbnet.

Den 2. juli 1962 blev Hærens fire luftværnsbatterier med NIKE-missiler overdraget til Flyvevåbnet. De skulle beskytte København mod sovjetiske ballistiske missiler og højtflyvende bombefly. Eskadrille 531 i Gunderød (Nordsjælland), 532 i Kongelunden (Amager), 533 i Sigerslev (Stevns) og 534 i Tune (Roskilde) indgik i Luftværnsgruppen (LVG). I januar 1965 opstillede Luftværnsgruppen fire eskadriller HAWK-missiler, primært til at beskytte NIKE-ramperne mod lavtgående fly. Det drejede sig om 541 på Flakfortet, senere på Middelgrundsfortet (Øresund), 542 på Aflandshage (Amager), 543 i Højerup (Stevns) og 544 Svælgsgård (Roskilde).

Flyvevåbnet i krig[redigér | redigér wikikode]

[rediger liste]

Danske militærfly efter 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Fastvingefly[redigér | redigér wikikode]

F-104 Starfighter - Flyvestation Aalborg, 2005

Helikoptere[redigér | redigér wikikode]

Dansk S-61A - Flyvestation Skrydstrup, 2006

Flyvevåbnets chefer[redigér | redigér wikikode]

Flyvevåbnets 60-årsjubilæum[redigér | redigér wikikode]

For at fejre Flyvevåbnets 60-årsjubilæum, blev der afholdt et stort flyshow søndag den 6. juni 2010 på Flyvestation Skrydstrup[14]. Der kom omkring 150.000 besøgende, hvilket skabte trafikkaos i området.

Litteratur og referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Luftfart Stub
Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.