IGF-1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
IGF1
Protein IGF1 PDB 1bqt.png
Tilgængelige strukturer
PDB Ortologsøgning: PDBe RCSB
Identifikatorer
Aliaser IGF1, IGF-I, IGF1A, IGFI, MGF, insulin like growth factor 1
External IDs OMIM: 147440 HomoloGene: 515 GeneCards: IGF1
RNA-udtryksmønster
PBB GE IGF1 209540 at.png

PBB GE IGF1 209541 at.png

PBB GE IGF1 209542 x at.png
Flere henvisninger til udtrykdata
Ortologer
Art Menneske Mus
Entrez
Ensembl
UniProt
RefSeq (mRNA)

NM_000618
NM_001111283
NM_001111284
NM_001111285

NM_001082477
NM_001082478
NM_001082479
NM_178866

RefSeq (protein)

NP_000609
NP_001104753
NP_001104754
NP_001104755

NP_001075946
NP_001075947
NP_001075948
NP_849197

Location (UCSC) n/a Chr 7: 28.41 – 28.49 Mb
PubMed-søgning [1] [2]
Wikidata
Vis/Rediger Menneske Vis/Rediger Mus
IGF-1's rumlige opbygning. Helixstrukturer er angivet i rødt/gult, mens de grå rør er den del af polypeptidet som ikke har nogen veldefineret struktur (tilfældig kæde).

IGF-1 (Insulin-like Growth Factor-1) er et peptidhormon, hvis molekylære struktur ligner insulins. IGF-1 spiller en vigtig rolle i barndommens vækst og har anabolske effekter hos voksne. Når væksthormon udledes i blodet fra forlappen i hypofysen (adenohypofysen,) stimulerer det syntesen af IGF-1 i leveren.

Produktion og cirkulation[redigér | redigér wikikode]

IGF-1 består af 70 aminosyrer i en enkelt kæde med tre intramolekylære disulfidbroer. IGF-1 har en molekylvægt på 7649 dalton. IGF-1 produceres i leveren og andre endokrine væv. Produktionen er stimuleret af væksthormon og hæmmet af mangel på næringsstoffer. En stor del af det cirkulerende IGF-1 er fastgjort til IGF-bindende proteiner.

Næsten alle celler i den menneskelige krop berøres af IGF-1, specielt muskel-, brusk-, knogle-, lever-, nerve-, hud- og lungeceller. Udover insulin-lignende effekter, medvirker IGF-1 også til regulering af cellers vækst og udvikling, specielt i nerveceller, som også syntetiserer DNA.

IGF-1 produceres igennem hele livet. Den største mængde IGF-1 produceres i puberteten, mens den laveste produktion forekommer når man bliver gammel.

  1. ^ Human PubMed Reference:. 
  2. ^ Mouse PubMed Reference:.