Idabjerget
| Idabjerget | |
|---|---|
.jpg) Psiloritisbjergene set fra vest | |
| Højeste punkt | |
| Højde | 2.456 moh. |
| Primærfaktor | 2.456 moh. |
| Koordinater | 35°13′36″N 24°46′21″Ø / 35.22667°N 24.77250°ØKoordinater: 35°13′36″N 24°46′21″Ø / 35.22667°N 24.77250°Ø |
| Geografi | |
  Idabjerget | |
| Land |
 Grækenland |
| Region | Rethymno, Kreta |
| Område | Psiloritisbjergene |
Idabjerget ( græsk: Ἴδα ),[1][2] kendt som Idha, Ídhi, Idi og Ita (bjergmassivet som det er en del af kaldes Psiloritis, græsk: Ψηλορείτης), [3] er det højeste bjerg på øen Kreta, med en højde på 2.456 moh. Det har den højeste primærfaktor af alle bjerge i Grækenland.[4] En naturpark, Psiloritis naturpark, der omfatter Idabjerget, er en del af UNESCO's Global Geoparks Network.
Bjerget ligger i den regionale enhed i Rethymno, og Ida var et helligsted for Titanen Rhea i græsk mytologi. På dens skråninger ligger en af hulerne, Idaion Antron, Idaeanhulen, hvor guden Zeus ifølge legenden blev født. Andre sagn placerer imidlertid hans fødested i Psychrohulen på Lasithi-plateauet.
Seværdigheder[redigér | rediger kildetekst]
Psiloritis ligger på vandskellet mellem den sydlige del af Kreta, der vender mod det Libyske hav og den nordlige, vendt mod Det Ægæiske Hav. En højderyg på 2.321 m øst for toppen forbinder den med Agathias -bjerget, mens den mod vest fortsætter højderyggen med Mount Stolistra (2.336 m)
Kretas universitets Skinakas-observatorieligger på den sekundære top Skinakas i 1.750 meters højde. Det har to teleskoper, herunder en 1.3 m Modificeret Ritchey-Chrétien instrument.[5][6]
Nida-plateauet ligger øst for bjerget. [7] På plateauet er der nogle hyrdehytter (mitata), der kun er bygget af lokale sten og bruges både til læ og til ostefremstilling.[8][9][10]
Mytologi[redigér | rediger kildetekst]
Idabjerget var hjemsted for en race af legendariske gamle metalarbejdere, Dactyler.
|
«ferrum Hesiodus in Creta eos qui vocati sunt Dactyli Idaei.» (Hesiod tilskriver opfindelsen af metallurgien på Kreta til dem, der blev kaldt Idaeanske Dactyler.) | 
|
| Plinius den ældre | ||
Den Idæiske hule[redigér | rediger kildetekst]
I oldtiden blev den Idæiske hule, "gudindehulen" (Dea), æret af både minoere og hellenere. På græsk tid blev hulen genindviet til Zeus.[14] Den hule, hvor Zeus blev opfostret, angives af forskellige kilder at være denne hule, en anden af samme navn eller den dikteiske hule.[11]
Der er fundet Segl og elfenben i hulen.[12] Ligesom den dikteiske hule var Idaean-hulen kendt som et sted for indvielser.[13] Den kan have fungeret som stedet for et orakel, symboliseret ved den hyppige afbildning af et tripod på mønter fra den nærliggende oldtidsby Axus (en), som formodentlig kontrollerede området omkring hulen.[14]
Galleri[redigér | rediger kildetekst]
-
Udmundingen af Idahulen -
Østryggen og Idas top. -
Hyrdehytte (mitato) på Nida Plateau, østlige side af Idabjerget -
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Verse 332 of the act B, of the bucolic drama Πανώρια by the 16th century Cretan writer Γεωργίος Χορτάτσης: «Ἐγὼ δὲ θὲ νὰ παντρευτῶ καὶ βρὲ ἄλλη κορασίδα, ἀπ’ ὄμορφες ἀρίφνητες ἁπού ‘ν’ ἐπὰ εις τὴν Ἴδα˙» (The tomonym is mentioned several times in this work.
- ^ Summit Ida in the center of the map, by Marco Boschini, 17th century Venice.
- ^ Psiloritis in the center of the map, by Abraham Ortelius, 1598 Antwerp, from Archipelagi Insularum Aliquot Descrip.
- ^ Topo25 Hiking Map of Mt IDHA (2006 edition)
- ^ "Skinakas Observatory". University of Crete Department of Physics. Hentet 15. marts 2015.
- ^ "Skinakas Observatory". Skinakas Observatory. Hentet 15. marts 2015.
- ^ "Introducing Mt Psiloritis". Lonely Planet. Arkiveret fra originalen 18. september 2016. Hentet 15. marts 2015.
- ^ Antonis Plymakis, Koúmoi-Mitáta kai Boskoi sta Leuká Ori kai Psiloriti ("Shepherd's huts and shepherds in the Lefka Ori and the Psiloritis"), Chania, 2008, 630 p.
- ^ Harriet Blitzer, Pastoral Life in the Mountains of Crete.
- ^ Sabine Ivanovas, Where Zeus Became a Man (with Cretan Shepherds), Efsthiadis Group Editions, 2000, 183 p.
- ^ William Smith, red. (c. 1873). A Dictionary of Greek and Roman biography and mythology. John Murray.
- ^ J. Lesley Fitton, Ivory in Greece and the Eastern Mediterranean from the Bronze Age to the Hellenistic Period (British Museum. Dept. of Greek and Roman Antiquities),1992
- ^ Yulia Ustinova, Caves and the Ancient Greek Mind: descending underground in the search for Ultimate Truth 2009:180.
- ^ Ustinova, der bemærker Capdeville 1990, og kritisk, Prent 2005:568.
Græsk bjergflora Arkiveret 10. september 2021 hos Wayback Machine