Hesiod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hesiod
Græsk litteratur
Antikken

Pseudo-Seneca BM GR1962.8-24.1.jpg

Personlig information
Født 700-tallet f.v.t.Rediger på Wikidata
KymeRediger på Wikidata
Død 600-tallet f.v.t.Rediger på Wikidata
Søskende PersesRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Mytograf, skribent, digter, RapsodeRediger på Wikidata
Kendte værker Kvindekatalogen, Theogonien, Heracles' skjold, Værker og dageRediger på Wikidata
Genre PoesiRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Mykensk kuppelgrav i Orkhomenus, 1200-tallet f.Kr.; muligvis Minyas' og Hesiods sidste hvilested.

Hesiod (græsk Hēsiodos) var en græsk digter, virksom i årene 700-650 f.Kr., og forfatter til eposerne Theogonien og Værker og dage. Mens Theogonien tjener som en vigtig kilde til kundskab om græsk mytologi, er Værker og dage en tilsvarende vigtig kilde til viden om oldtidens græske astronomi, tidsberegning og dyrkningsteknikker. [1]

Hesiod var ret samtidig med Homer, men er i modsætning til ham en håndgribelig, historisk person; den første i europæisk litteratur. [2]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Gustave Moreau: Hesiod og musen.

Hjemmehørende i byen Askra i Boiotien, var Hesiod fårehyrde på bjerget Helikon, hvor han i et syn oplevede, at muserne kaldte ham til digter. [3] Hans far var en handelsmand fra Kyme i Lilleasien, modsat Hesiod, der i Værker og dage fortæller, at han selv var en simpel bonde, der var kommet op at strides med sin bror Perses om den fædrene gård, som Perses frasnød ham ved at bestikke myndighederne. Hesiod beskriver Askra som "et forbandelsens sted, grusomt om vinteren, hårdt om sommeren, aldrig behageligt" (Værker 640). Hesiods ejendom var et lille stykke jord ved foden af Helikon, og årsag til et par runder i retten med broren, som vandt begge retssager under de samme dommere. (Nogle forskere har Perses mistænkt for at være et rent litterært påfund, der tjente som begrundelse for Hesiods moraliseren i Værker og dage. Man har ikke fundet nogen dokumentation for de påståede retssager.) [4]

Digteren[redigér | redigér wikikode]

Hesiod kan først have været en rhapsodist (ligesom Homer en professionel fremsiger af digte). Selv var han muserne taknemlig for sin poetiske gave; angiveligt skænkede de ham en digters stav og en digters stemme, og bad ham "synge om en de udødelige guders race". At hans digte blev kendte i hans levetid, fremgår af hans deltagelse i sangerkonkurrencen ved begravelseslegene afholdt for Amfidamas i Chalkis på øen Evia. [5] Ifølge Hesiod var det den eneste gang, han begav sig ud på havet. [6]

Hesiods digtning befinder sig fjernt fra Homers kampberedte adelsmænd. Hesiod er ingen underholder som Homer, han vil belære og opdrage, og hos ham møder vi bondens strævsomme hverdag. Hesiod vil også skabe orden i den myldrende græske gudeverden, og med sin kosmogoni fremstår han som den første græske teolog:

Først blev da Kaos til, og dernæst Jordens gudinde,
Gaia, med breden bringe, og Tartaros, hyllet i tåge.
Eros dertil, som er skønnest af alle de evige guder... [7]

Her indsætter han Eros, en rent mytologisk figur, som en kosmisk kraft, der skaber liv. Dette påfund af Hesiod kom efterfølgende til at spille en stor rolle i antikkens filosofiske spekulationer. Menneskehedens levnedsløb skildres pessimistisk som en dratten ned fra en strålende guldalder, hvor menneskene levede som guder uden sorg eller besvær, til nutidens jernalder, med mennesket i nød og bekymring, mens uretfærdighed råder i verden. Her ses spiren til historiefilosofi, med historien som en proces i udvikling, i stedet for Homers naturbestemte, cykliske kredsløb. I modsætning til Homer prøver Hesiod at knytte retfærdighed til religionen. Zeus skildres af ham som en etisk magt, der forsvarer retfærdighed, og derfor har indgivet mennesket en moralsk sans, der skiller det fra dyrene:

Følgende lov har Zeus for Jordens mennesker fastsat:
Fisk og vilddyr, såvel som de flyvende fugle,
æder hinanden, for ret iblandt dem ej kendes og gælder;
men til menneaket retten han gav, det højeste gode.

Mennesket skal ifølge Hesiod ikke benytte sig af vold, men tjene sit brød ved ærligt slid, for guderne elsker den flittige: "Intet arbejde er en skam; det skammelige er ikke at arbejde." Mennesket må tilstræbe aretí, et græsk ord med betydningen "kraft og evne", ofte oversat med "dyd" (og vores ord "dyd" er jo også beslægtet med begreberne "dygtighed" og "duelighed"). Hesiod formaner os om at sky lasterne, for:

Lasten i sandhed fanger man let, om så man i flokke
søger at nå den, for vejen er jævn, og nær er dens bolig.
Dyden vinder man først ved at stræbe; himmelens guder
ville det sådan, for lang og brat er vejen til målet,
og i starten så knudret; men er man først kommet i højden,
da går man let fremad, hvor hårdt man end først måtte slide. [8]

Spørgsmålet om menneskets skæbne efter døden omtalte han slet ikke. Desto større rolle kom den til at spille i orfismen, der greb om sig i tiden efter Hesiod.

Gravsted[redigér | redigér wikikode]

To forskellige overleveringer udpeger Hesiods gravsted. Den ene, fra Thukydides, hævder, at oraklet i Delfi advarede Hesiod om, at han kom til at dø i Nemea. Derfor flygtede han til Lokris, hvor han blev dræbt i det stedlige tempel for Zeus fra Nemea, og gravlagt på stedet. - Den anden tradition omtales først i et epigram af Khersios fra Orkhomenus og blev skrevet i 600-tallet f.Kr. Her påstås det, at Hesiod ligger gravlagt i byen Orkhomenus i Boeotien. Ifølge Aristoteles søgte Askras indbyggere beskyttelse i Orkhomenus, da thespierne raserede hjembyen Askra. Efter råd fra et orakel skal flygtningene fra Askra have samlet asken efter Hesiod og placeret den på en æresplads på Askras agora, ved siden af grundlæggeren Minyas' gravsted. [4]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hesiod - Ancient Greece - Classical Literature
  2. ^ Hesiod – Store norske leksikon
  3. ^ Hesiod | Gyldendal - Den Store Danske
  4. ^ a b Hesiod - New World Encyclopedia
  5. ^ Det mystiske tidevand i Euripos — Watchtower ONLINE LIBRARY
  6. ^ Hesiod | Greek poet | Britannica.com
  7. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 16), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, ISBN 82-03-00680-9
  8. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 17)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]