Spring til indhold

Illums Bolighus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Facaden til Illums bolighus
I Illums Bolighus

Illums Bolighus blev grundlagt i 1925 under navnet BO af den danske forretningsmand Kaj Dessau. BOs koncept var ikke set før i verden, da ingen forretninger før havde integreret tekstiler og møbler i kombination med kunst. I 1941 blev forretningen overtaget af familierne, der også ejede stormagasinet A. C. Illum A/S, hvilket resulterede i et navneskifte til Illums Bolighus A/S. Illums Bolighus har dog ikke i dag nogen form for tilknytning til stormagasinet Illum, da ejerskabet ligger hos en investeringsgruppe med husets administrerende direktør Henrik Ypkendanz i spidsen.

Bygningsværket, som huser Illums Bolighus, er beliggende på Amagertorv i Københavns centrum og blev tegnet i 1961 af arkitekten Kay Kørbing. Illums Bolighus har udover forretningen på Amagertorv også to forretninger i Københavns Lufthavn, en i Tivoli, en i Kgs. Lyngby samt en forretning i Aarhus.

I efteråret 2006 åbnede den første udenlandske afdeling i det norske interior-center House of Oslo, efterfulgt af et Illums Bolighus i Hamngatan i Stockholms centrum i 2010. Sidst men ikke mindst åbnede Illums Bolighus en butik i 2012 i Emporia i Malmö. Illums Bolighus har en online shop og er også Kongelig Hofleverandør.

Eksterne henvisninger