Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn, Kastrup
Generel information
IATA	CPH
ICAO	EKCH
Type	Offentlig
Sted	Tårnby, København
Ejer(e)	Københavns Lufthavne A/S
Hub	SAS
Terminaler	3
Højde i moh.	5 m (16 fod)
Koordinater	55°37′43″N 12°38′57″Ø
Webside	www.cph.dk
Statistik
Passagerer	29.177.833 (2017)
Start- og landinger	265,534 (2015) [kilde mangler]
Landingsbaner
Retning Længde Overflade Meter Fod 04L/22R 3.600 11.811 Asfalt 04R/22L 3.300 10.827 Asfalt 12/30 2.800 9.186 Asfalt/Beton

Luftfoto af lufthavnen.

Kontroltårnet i Kastrup

Københavns Lufthavn, Kastrup (IATA: CPH, ICAO: EKCH) er den største lufthavn i Danmark. Takket være sine mange internationale ruter servicerer den foruden København, Sjælland og Øresundsregionen også store dele af Sydsverige.

Lufthavnen blev grundlagt i 1925 som Kastrup Lufthavn og er dermed blandt de ældste internationale lufthavne i Europa. Den er primært beliggende i Tårnby Kommune på Amager (en mindre del ligger i Dragør Kommune), otte kilometer sydøst for Københavns centrum. Det officielle navn er fortsat Københavns Lufthavn, Kastrup, som adskiller den fra Roskilde Lufthavn, hvis officielle navn er Københavns Lufthavn, Roskilde.

Lufthavnens areal udgør cirka 11,8 km².

I 2013 satte lufthavnen rekord med 24,1 millioner passagerer, heraf 22,2 millioner udenrigspassagerer. I 2015 satte lufthavnen rekord igen, med 26.610.332 passagerer, en forøgelse på hele 3,8 %. Det er dermed den største i Norden. Med sine 23.000 ansatte på én adresse er lufthavnen Danmarks største arbejdsplads. Det er dog kun omkring 2.000, der er ansat i Københavns Lufthavne A/S; resten er beskæftiget i andre af de cirka 500 virksomheder, der driver forretning i lufthavnen

SAS anvender Københavns Lufthavn som sin primære lufthavn for international trafik, ligesom den også fungerer som hub for Thomas Cook Airlines Scandinavia og Norwegian Air Shuttle. Yderligere 57 flyselskaber flyver fra lufthavnen, som samlet har ruter til 140 destinationer, hvoraf 24 er interkontinentale.

I dag består lufthavnen af to terminaler: Terminal 2 og 3, samt lavsprisfaciliteten CPH Go i forlængelse af terminal 3. Rygning er forbudt overalt i lufthavnen. Dog er der i starten af finger B lavet et udendørs område hvor passagerer kan ryge. D. 1. december 2015 begyndte der ruteflyvning med verdens største passagerfly; Airbus A380 der flyver mellem København og Dubai.

Historie

Københavns Lufthavn blev grundlagt i 1925. Den oprindelige terminalbygning "Træslottet" blev i 1939 erstattet af en ny terminal tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen, hvorefter navnet blev ændret fra Kastrup Lufthavn til Københavns Lufthavn. Den fredede bygning blev 17.-19. september 1999 flyttet 3,8 kilometer til lufthavnens vestlige område for at gøre plads til nye udvidelser mod øst. I tilknytning til den nye placering har man genopført en hangar i træ.

Udvidelsesplaner 2017

I januar 2017 påbegyndtes et mangeårigt arbejde med at udvide lufthavnen, så kapaciteten øges til 40 mio passagerer årligt. Udvidelsen er budgetteret til 20 mia kr. En ny E-finger med syv gates er en del af projektet, hvis første del forventes færdiggjort i 2019.

Terminaler

Terminal 1

Terminal 1, opført 1969, består af syv sammenbyggede pavilloner og kaldes derfor også "De syv små hjem". Nyeste tilbygning hertil, Hal 6, tegnet af KHR arkitekter, blev indviet i 1989. Udvides med ny tilgang til de andre terminaler, som blev åbnet i oktober 2006. For at lette transfer mellem inden- og udenrigsfly blev Terminal 1 nedlagt i marts 2015. Indenrigstrafik foregår herefter fra lufthavnens øvrige terminaler.

Terminal 2

Kort over landingsbanerne

Udsigt over landingsbanerne fra luften

Skilt på toppen af bygningen mellem terminal 2 og 3.

Terminal 2 blev indviet den 30. april 1960 (ibrugtaget den 5. juli samme år) og fungerede udelukkende som udenrigsterminal for samtlige flyafgange fra Københavns Lufthavn indtil 1999, hvor Terminal 3 blev indviet. I forbindelse med opførelsen af Terminal 2, fik Københavns Lufthavn også vartegnet De fire Vinde.

Terminal 3

Lufthavnens nyeste terminal, Terminal 3, blev opført i 1998. Udover at være flyterminal, fungerer den også som jernbanestation for fjerntogsrejsende, der skal andre steder hen i Danmark eller til Sverige via Øresundsbroen. I 1999 blev Hanne Varmings skulptur Pigerne i lufthavnen opstillet i terminalen. Siden oktober 2007 har det også været muligt at køre med Metroen til Terminal 3, der har endestation i den nordlige ende af terminalen, der føres af Københavns Lufthavn selv. Terminal 3 bruges som primærterminal af SAS og de fleste andre selskaber, der handles af SAS Ground Handling, mens andre udenrigsflyvninger foregår fra Terminal 2.

Både den vingeformede ankomstbygning og Hilton Copenhagen Airport Hotel (2001) er tegnet af Vilhelm Lauritzen. Arkitektfirmaet Holm & Grut A/S står bag Finger A (1995) og Finger C (2001). For 250 mio. kr. udbygges Finger C med to jetbroer så de største passagerfly som fx Airbus A380 kan anvende lufthavnen.

Det nye kontroltårn er opført for Naviair af et konsortium bestående af Vilhelm Lauritzen A/S, rådgivende ingeniører Moe og Brødsgaard, samt entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn. Tårnet blev taget i operationel brug den 29. december 2007.

Flyselskaber og de rejsende betjenes i dag af to handlingsselskaber: Novia, samt SAS Ground Handling (SGH). Handlingsselskabet Nordic Aero gik konkurs juli 2008, og handlingsselskabet Menzies Aviation Denmark gik konkurs i oktober 2008.

CPH Go

I oktober 2008 offentliggjorde Københavns Lufthavne A/S, at man for at tiltrække flere lavprisselskaber og tilbyde billigere billetter ville opføre endnu en lavprisfacilitet, kaldet CPH Swift. Byggeriet skulle opføres i forlængelse af Finger D og ville i første omgang have en kapacitet på 6 mio. passagerer. Faciliteten blev tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, og blev indviet den 31. oktober 2010. Navnet blev inden færdiggørelsen af byggeriet omdøbt til CPH Go.

CPH Go kaldes fejlagtigt en "terminal", men er fællesbetegnelsen for de 10 nye gates (F1-F10). Lufthavnens intention er at flyene skal have en minimal turnaround-tid ved disse gates.

Check-in til afgangene fra CPH Go foregår i Terminal 2.

Opførelsen af CPH Go vakte kritik fra nogle af de større flyselskaber, blandt andet fordi den ikke rummede mulighed for transfer og dermed kun kunne anvendes af fly, der udgik fra København. Konkurrencerådet pålagde i 2011 Københavns Lufthavn at åbne for transfertrafik i CPH Go.

CPH Go anvendes i dag af easyJet, Transavia og Ryanair .

Fragtselskaber

Flyselskaber	Destinationer
Air China Cargo	Beijing-Capital, Paris-Charles de Gaulle, Shanghai-Pudong
China Cargo Airlines	Shanghai-Pudong
DHL Aviation	East Midlands, Leipzig/Halle
DHL Aviation opereret af Exin	Stavanger
FedEx Express	Helsinki-Vantaa, Stockholm-Arlanda, Paris-Charles de Gaulle
Korean Air Cargo	Seoul-Incheon
Singapore Airlines Cargo	Chennai, Singapore

Destinationer og flyselskaber

Flyselskaber	Destinationer	Terminal
Adria Airways	Ljubljana	3
Aeroflot	Moskva-Sjeremetjevo	2
AirBaltic	Riga	3
Air Canada	Toronto-Pearson	3
Air France	Marseille, Paris-Charles de Gaulle	2
Air Greenland	Kangerlussuaq Charter: Thule Air Base	2
Atlantic Airways	Vágar (Færøerne)	3
Austrian Airlines	Wien	2
Austrian Airlines opereret af Tyrolean Airways	Wien	2
British Airways	London-Heathrow	2
Brussels Airlines	Bruxelles	2
Croatia Airlines	Zagreb	2
Czech Airlines	Prag	2
Delta Air Lines	Summer: New York-JFK	2
EasyJet	Berlin-Schönefeld [stoppet], Berlin-Brandenburg, Lissabon, London-Gatwick, London-Stansted, Manchester, Milan-Malpensa, Paris-Charles de Gaulle, Rom Fiumicino	CPH Go
EasyJet Switzerland	Basel/Mulhouse, Geneve	CPH Go
EgyptAir	Cairo	3
Emirates	Dubai	2
Flybe opereret af Flybe Nordic	Stockholm-Bromma	TBA
Finnair	Helsinki	2
Gulf Air opereret af PrivatAir	Bahrain	2
Iberia	Madrid	2
Iceland Express	Reykjavik, Keflavík	2
Icelandair	Keflavík	2
Air Serbia	Beograd	3
KLM	Amsterdam	2
LOT Polish Airlines	Warszawa	3
Lufthansa	Frankfurt, München	3
Middle East Airlines	Sommer: Beirut	2
NextJet	Linköping, Örebro	2
Norwegian Air Shuttle	Aalborg	2
Norwegian Air Shuttle	Agadir, Alicante, Amsterdam, Barcelona, Beograd, Bergen, Berlin-Schönefeld [stoppet], Berlin-Brandenburg, Bratislava, Budapest, Dubai, Dublin, Dubrovnik, Edinburgh, Faro, Fort Lauderdale, Helsinki, Heraklion, Ibiza, Kos, Krakow, Las Palmas de Gran Canaria, Las Vegas (Fra 10. november 2015), London-Gatwick, Los Angeles, Málaga, Marrakech, Milano-Malpensa, New York-JFK, Nice, Oslo-Gardermoen, Paris-Orly, Prag, Rhodos, Riga, Rom-Fiumicino, Salzburg, Split, Stockholm-Arlanda, Szczecin, Trondheim, Venedig Sæson: Athen, Burgas, Grenoble, Larnaca, Malta, Marseille, Olbia, Palma de Mallorca, Pisa, Zagreb	2
Ostfriesische Lufttransport	Bremen	2
Pakistan International Airlines	Islamabad, Lahore, Oslo-Gardermoen	2
Pegasus Airlines	Antalya, Istanbul-Sabiha Gökcen, Konya	2
Qatar Airways	Doha	2
SATA International	Funchal	2
Scandinavian Airlines	Aalborg, Aarhus, Billund opereres af 72 (de gamle Cimber Sterling fly), crj200 og crj900	3
Scandinavian Airlines	Aberdeen, Amsterdam, Athen, Bangkok-Suvarnabhumi, Barcelona, Beijing, Bergen, Berlin-Brandenburg, Berlin-Tegel [stoppet], Birmingham, Bologna, Bruxelles, Bukarest-Otopeni, Chicago-O'Hare, Dublin, Düsseldorf, Frankfurt, Gdansk, Geneve, Gothenburg-Landvetter, Hamborg, Hannover, Helsinki, Kaliningrad, Katowice, London-Heathrow, Luxembourg, Lyon, Madrid, Málaga, Manchester, Milano-Linate, Milano-Malpensa, Moskva-Sjeremetjevo, München, Newark, Nice, Oslo-Gardermoen, Palma de Mallorca, Paris-Charles de Gaulle, Rom-Fiumicino, San Francisco, St. Petersborg, Shanghai, Stavanger, Stockholm-Arlanda, Thessaloniki, Stuttgart, Tokyo-Narita, Trondheim, Turku, Venedig, Vilnius, Warszawa, Washington-Dulles, Wroclaw, Zürich Sommer: Dubrovnik, Pristina, Split	3
Scandinavian Airlines opereret af Cimber Sterling	Aalesund, Aberdeen, Bucharest-Otopeni, Düsseldorf, Gdansk, Hamburg, Hanover, Helsinki, Luxembourg, München, Palanga, Poznan, Stuttgart, Trondheim, Vilnius	3
Singapore Airlines	Singapore	2
Skyways Express	Karlstad Sæson: Stockholm-Bromma	3
Swiss International Air Lines	Zürich	2
Swiss International Air Lines opereret af Swiss European Air Lines	Basel/Mulhouse	2
Syrian Air	Damaskus	2
TAP Portugal	Lissabon	2
Thai Airways International	Bangkok-Suvarnabhumi Vinter: Phuket	3
Turkish Airlines	Istanbul-Atatürk , Konya	2
Widerøe	Haugesund , Kristiansand, Sandefjord	3
WOW air opereret af Avion Express	Reykjavik-Keflavík	2
Vueling	Barcelona, Madrid, Florence, Malaga, Paris	2

Noter

Der er en række charterflyselskaber der benytter lufthavnen ofte:

Bulgarian Air Charter Jettime

Novair Sky Airlines

Thomas Cook Airlines Scandinavia TUIfly Nordic

Primera Air

Ejerskab

Københavns Lufthavn ejes/drives af selskabet Københavns Lufthavne A/S, der også driver Roskilde Lufthavn. Selskabet er delvist statsejet, største private aktionær er nu den canadiske pensionsfond The Ontario Teachers’ Pension Plan som har overtaget 30 procent af aktierne (www.Check-in.dk, 21-07-2011).

Flyvekontrollen udføres af Naviair.

Banesystem

Lufthavnen set fra luften

Terminal 1.

Indenrigs gates og fuelanlæg.

Finger A.

Terminal 2 og finger B. Del af finger A til venstre.

Terminal 3 og finger C, terminal 2 og en del af finger B til venstre.

Lufthavnen har to parallelle baner; 22L/04R (2994 m, 220° (sydvestlig)/40° (nordøstlig)) og 22R/04L (3295 m, 220°/40°) samt den tværgående bane 12/30 (2360 m der må bruges ellers er den omkring 400 m længere i den nordvestlige ende, 122° (sydøstlig)/302° (nordvestlig)). Alle er udrustet med ILS, men bane 22 L har ILS-CAT III, hvor flyvere (med tilsvarende udstyr) kan lande med 0 meters sigtforhold, hvis det ikke blæser. Bane 12 bruges så lidt som mulig, da indflyvningen (de sidste to-tre minutter i lav højde lige før landing) til denne bane går over det sydvestlige København. Fra de andre tre retninger (40°, 122° og 302°) er indflyvningen fra Øresund. Fly skal både starte og lande i modvind, og hvis der er "normal" vindretning fra sydvest vil piloterne lande på bane 22 L og samtidigt bruges bane 22 R for starter. Dette system er meget effektivt og fx Heathrow har kun to parallelle baner. Kastrup er en forholdsvis sikker lufthavn, nær ved havniveau og uden bjerge eller meget høje huse ved indflyvningerne. Lufthavnen udvidede i 2015 bane 04R/22L så den kan modtage Airbus A380. Rutefart med A380 startede 1. december 2015.

Spotting

Ved Flyvergrillen har man godt udsyn over lufthavnen. Et andet sted at "spotte" er Kystvejen, men standsning og parkering er forbudt og man smides væk af airport security eller politiet. Der er dog masser af parkeringspladser i området, som udbydes af Københavns Lufthavnes parkeringsafdeling.

Fugle og fly

Kombinationen af fugle og fly resulterer i gentagne tilfælde af kollisioner (betegnet bird strikes) af ofte mindre omfang, som dog i enkelte tilfælde indebærer efterfølgende nødlanding (evt. efter at flyene forinden er tvunget til at kaste store mængder brændstof over havområder). Forekomsten af store fuglebestande i flere vådområder i nærheden af Københavns Lufthavn medfører en konstant årvågenhed fra lufthavnens korps af mågejægere kombineret med forskellige former for aktiv indsats. Beliggenheden af eksempelvis Saltholm, som er et af nærområdets største og mest betydningsfulde fuglereservater har resulteret i anvendelse af en regulering af specielt mågebestanden på Saltholm siden midten af 1970'erne.

Parkering

Kastrup Lufthavn har nu indført en billigere zonepolitik, som indebærer at man kan parkere for ned til 220 kr. om dagen og 425 kr. om ugen.

Det er fortsat gratis at parkere på villaveje fx vest for terminal 1, kun 10 min gang til terminal 1 og 20 min til terminal 2/3.

Shoppingcenter

Københavns Lufthavns Shoppingcenter blev etableret i 1986 i forbindelse med udvidelsen og moderniseringen af transithallen og var dermed det første egentlige Lufthavns-shoppingcenter i verden. Centeret ligger i Lufthavnens terminaler i området både før og efter sikkerhedskontrollen og består af mere end 120 butikker, herunder toldfri butikker og spisesteder.

Københavns Lufthavn har 5 år i træk vundet prisen for at have det bedste shoppingcenter blandt Europas Lufthavne af den internationale undersøgelse Airport Service Quality (ASQ), der måler passagerernes holdning til de europæiske lufthavnes services.

Se også

• Københavns Lufthavne
• Københavns Lufthavn, Roskilde
• Største lufthavne i Norden
• Flykatastrofen ved Kastrup 16. juli 1960

Kilder

• Jan Cortzen, Til vejrs – Københavns Lufthavn i 75 år, Børsens Forlag, 2000. ISBN 87-7553-787-7.

Ekstern henvisning

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Københavns Lufthavn
• Københavns Lufthavne A/S hjemmeside
• Naviairs hjemmeside
• theAirDB - plan og statistisk information

• Bekendtgørelse af lov om Københavns Lufthavne A/S