Ilmen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. maj 2015, 15:49 af PerV (diskussion | bidrag) PerV (diskussion | bidrag) (indsat kilder)
Udsigt over søen.
Søens sydkyst.
Kort, der viser søen som en del af Volchovs afvandingsområde.

Ilmen (russisk: Ильмень, finsk: Ilmajärvi dansk: ~ lille sø) er en i Novgorod oblast i det nordvestlige Rusland i nærheden af den middelalderlige handelsby Novgorod.

Søen har en overflade på 982 km²[1] (kan variere mellem 733 og 2.090 km² afhængig af vandstanden). Vandstanden i Ilmen varierer med op til 7,8 m.[1] Den er 45 km[1] på sin længste led og 35 km[1] på sit bredeste sted. Det største dybde er 10 ca. m;[1] gennemsnitsdybden er 3-4 meter.[1]

Ilmen har 50 større tilløb,[1] hvoraf de fire største er Msta, Pola, Lovat og Sjelon, samt et enkelt afløb, Volkhov, der efter 224 kilometer udmunder i Ladoga, som igen har afløb via Neva til Finske Bugt. Byen Novgorod ligger 6 kilometer neden for søens afløb i Volchov.

Vandtemperaturen i juli er 19-20 °C. Badesæsonen er omkring 90 dage.

I tilknytning til floden forekommer fiskeri, en dæmning med hydroelektrisk kraftværk i Volkhov samt transporter mellem Novgorod, Staraja Russa og Sjimsk.

Søen var tidligere en vital del af handelsruten mellem væringer i nord og Miklagard i syd.

Referencer

  1. ^ a b c d e f g Den Store Sovjettiske Encyklopædi: Ilmen, (russisk), hentet 21. januar 2015.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 58°16′N 31°17′Ø / 58.27°N 31.28°Ø / 58.27; 31.28