Staraja Russa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Staraja Russa
Старая Русса
Staraja Russas byvåben Staraja Russas byflag
Coat of Arms of Staraya Russa.svg Flag of Staraya Russa (Novgorod oblast).png
Vokzal SR.JPG
Overblik
Land: Rusland Rusland
Føderalt distrikt: Nordvestlige
Oblast: Novgorod
Kommunalt distrikt: Starorusskij
Grundlagt: Første omtale 1167[1]
Postnr.: 175200–175207Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere: 29.019 (2017)[2]Rediger på Wikidata
 - Areal: 18,5 km²
 - Befolkningstæthed: 1.565 pr. km²
Andet
Tidszone: UTC+3Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.: 25 mRediger på Wikidata
Hjemmeside: admgorod.strussa.net
Oversigtskort
Novgorod oblasts beliggenhed i Rusland
Novgorod oblasts beliggenhed i Rusland

Staraja Russa (russisk: Старая Русса, tr. Staraja Russa; dansk: ~ gamle Russa) er en by i Novgorod oblast, Rusland, som ligger ved floden Polist (en biflod til Lovat), 99 km syd for Velikij Novgorod. Dens befolkning er faldet støt i de seneste år, fra 41.538 registreret i folketælling fra 1989 til 35.511 i 2002 og 31.809 ved folketællingen i 2010 og har nu 29.019(2017)[2] indbyggere. Staraja Russa var allerede i 1167[1] en af de mindre byer i republikken Novgorod. Byen blev indtaget af svenskerne 1611, og 1614 vandt Jakob De la Gardie en betydningsfuld sejr over russerne i den ingermanlandske krig ved Staraja Russa.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byen formodes at være opstået i midten af 900-tallet. Staraja Russa blev første gang nævnt i krøniker under året 1076, som en af de tre hovedbyer i Novgorod, ved siden af Pskov og Ladoga. Navnet stammer fra væringerne, som kaldte sig selv "Rus" og bosatte sig i nærheden for at kontrollere de vigtige handelsruter fra Novgorod til Polotsk og Kijev.

Trehusbebyggelsen i Russa blev brændt ned til grunden i 1190 og 1194. I 1478 blev Novgorod, og dermed også Russa, indlemmet i Storfyrstendømmet Moskva. Ordet Staraja (gammel) blev føjet til navnet i 1400-tallet for at skille den fra nyere bosætning med samme navn.

I 1400-1600-tallet forandrede den gamle handelsby sig til et velstående industrielt center med udvinding af salt som den ledende forretningsvirksomhed. Byen var helt frem til midten af 1800-tallet en yderst vigtig saltleverandør til Moskva-området. Da Ivan den grusomme besteg tronen, var Staraja Russa den fjerde mest folkerige by i Rusland efter Moskva, Pskov og Novgorod. Under de urolige tider i Rusland (1598–1613) var byen besat af polske røverbander og blev stærkt affolket. Kun 38 mennesker boede der i 1613.

I 1824 oprettede zar Alexander I de såkaldte militære bosættelser nær Staraja Russa, der blev åsted for et oprør i 1831, som en del af det såkaldte Koleraoprør. Byen blev skildret som Skotoprigonijevsk i Dostojevskijs roman Brødrene Karamazov (1879–80).

Byen var besat af tyskerne mellem 9. august 1941 og 18. februar 1944. Byen led stærkt under den tyske besættelse men er senere genopbygget.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Энциклопедия Города России. Moscow: Большая Российская Энциклопедия. 2003. s. 440. ISBN 5-7107-7399-9. 
  2. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata som angiver kilden: novgorodstat.gks.ru. Hentet 4. juli 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Russisk geografi Stub
Denne artikel om russisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi