Staraja Russa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Staraja Russa
Старая Русса
Staraja Russas byvåben Staraja Russas byflag
Coat of Arms of Staraya Russa.svg Flag of Staraya Russa (Novgorod oblast).png
Vokzal SR.JPG
Overblik
Land: Rusland Rusland
Føderalt distrikt: Nordvestlige
Oblast: Novgorod
Kommunalt distrikt: Starorusskij
Grundlagt: Første omtale 1167[1]
Postnr.: 175200–175207Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere: 29.019 (2017)[2]Rediger på Wikidata
 - Areal: 18,5 km²
 - Befolkningstæthed: 1.565 pr. km²
Andet
Tidszone: UTC+3Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.: 25 mRediger på Wikidata
Hjemmeside: admgorod.strussa.net
Oversigtskort
Novgorod oblasts beliggenhed i Rusland
Novgorod oblasts beliggenhed i Rusland

Staraja Russa (russisk: Старая Русса, tr. Staraja Russa; dansk: ~ gamle Russa) er en by i Novgorod oblast, Rusland, som ligger ved floden Polist (en biflod til Lovat), 99 km syd for Velikij Novgorod. Dens befolkning er faldet støt i de seneste år, fra 41.538 registreret i folketælling fra 1989 til 35.511 i 2002 og 31.809 ved folketællingen i 2010 og har nu 29.019(2017)[2] indbyggere. Staraja Russa var allerede i 1167[1] en af de mindre byer i republikken Novgorod. Byen blev indtaget af svenskerne 1611, og 1614 vandt Jakob De la Gardie en betydningsfuld sejr over russerne i den ingermanlandske krig ved Staraja Russa.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byen formodes at være opstået i midten af 900-tallet. Staraja Russa blev første gang nævnt i krøniker under året 1076, som en af de tre hovedbyer i Novgorod, ved siden af Pskov og Ladoga. Navnet stammer fra væringerne, som kaldte sig selv "Rus" og bosatte sig i nærheden for at kontrollere de vigtige handelsruter fra Novgorod til Polotsk og Kijev.

Trehusbebyggelsen i Russa blev brændt ned til grunden i 1190 og 1194. I 1478 blev Novgorod, og dermed også Russa, indlemmet i Storfyrstendømmet Moskva. Ordet Staraja (gammel) blev føjet til navnet i 1400-tallet for at skille den fra nyere bosætning med samme navn.

I 1400-1600-tallet forandrede den gamle handelsby sig til et velstående industrielt center med udvinding af salt som den ledende forretningsvirksomhed. Byen var helt frem til midten af 1800-tallet en yderst vigtig saltleverandør til Moskva-området. Da Ivan den grusomme besteg tronen, var Staraja Russa den fjerde mest folkerige by i Rusland efter Moskva, Pskov og Novgorod. Under de urolige tider i Rusland (1598–1613) var byen besat af polske røverbander og blev stærkt affolket. Kun 38 mennesker boede der i 1613.

I 1824 oprettede zar Alexander I de såkaldte militære bosættelser nær Staraja Russa, der blev åsted for et oprør i 1831, som en del af det såkaldte Koleraoprør. Byen blev skildret som Skotoprigonijevsk i Dostojevskijs roman Brødrene Karamazov (1879–80).

Byen var besat af tyskerne mellem 9. august 1941 og 18. februar 1944. Byen led stærkt under den tyske besættelse men er senere genopbygget.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Энциклопедия Города России. Moscow: Большая Российская Энциклопедия. 2003. s. 440. ISBN 5-7107-7399-9. 
  2. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata som angiver kilden: novgorodstat.gks.ru. Hentet 4. juli 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Russisk geografi Stub
Denne artikel om russisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi