Staraja Russa
| Staraja Russa Старая Русса | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
 Rusland | ||||
| Føderalt distrikt | Nordvestlige | ||||
| Oblast | Novgorod | ||||
| Kommunalt distrikt | Starorusskij | ||||
| Grundlagt | Første omtale 1167[1] | ||||
| Postnr. |
175200–175207  | ||||
| Telefonkode |
81652 | ||||
| UN/LOCODE |
RUSYR | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere |
27.377 (2021)[2] | ||||
| - Areal | 18,5 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 1.477 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone |
UTC+3 | ||||
| Højde m.o.h. |
25 m | ||||
| Hjemmeside | www.admrussa.ru | ||||
| Oversigtskort | |||||
 | |||||
  Staraja Russa Staraja Russas beliggenhed i Rusland 57°59′N 31°21′Ø / 57.98°N 31.35°ØKoordinater: 57°59′N 31°21′Ø / 57.98°N 31.35°Ø | |||||
.png)
Staraja Russa (russisk: Старая Русса, tr. Staraja Russa; dansk: ~ gamle Russa) er en by i Novgorod oblast, Rusland, som ligger ved floden Polist (en biflod til Lovat), 99 km syd for Velikij Novgorod. Dens befolkning er faldet støt i de seneste år, fra 41.538 registreret i folketælling fra 1989 til 35.511 i 2002 og 31.809 ved folketællingen i 2010 og har nu 27.377 indbyggere (Januar 2021). Staraja Russa var allerede i 1167[1] en af de mindre byer i republikken Novgorod. Byen blev indtaget af svenskerne 1611, og 1614 vandt Jakob De la Gardie en betydningsfuld sejr over russerne i den ingermanlandske krig ved Staraja Russa.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Byen formodes at være opstået i midten af 900-tallet. Staraja Russa blev første gang nævnt i krøniker under året 1076, som en af de tre hovedbyer i Novgorod, ved siden af Pskov og Ladoga. Navnet stammer fra væringerne, som kaldte sig selv "Rus" og bosatte sig i nærheden for at kontrollere de vigtige handelsruter fra Novgorod til Polotsk og Kijev.
Trehusbebyggelsen i Russa blev brændt ned til grunden i 1190 og 1194. I 1478 blev Novgorod, og dermed også Russa, indlemmet i Storfyrstendømmet Moskva. Ordet Staraja (gammel) blev føjet til navnet i 1400-tallet for at skille den fra nyere bosætning med samme navn.
I 1400-1600-tallet forandrede den gamle handelsby sig til et velstående industrielt center med udvinding af salt som den ledende forretningsvirksomhed. Byen var helt frem til midten af 1800-tallet en yderst vigtig saltleverandør til Moskva-området. Da Ivan den grusomme besteg tronen, var Staraja Russa den fjerde mest folkerige by i Rusland efter Moskva, Pskov og Novgorod. Under Forvirringens tid (1598–1613) var byen besat af polske røverbander og blev stærkt affolket. Kun 38 mennesker boede der i 1613.
I 1824 oprettede zar Alexander I de såkaldte militære bosættelser nær Staraja Russa, der blev åsted for et oprør i 1831, som en del af det såkaldte Koleraoprør. Byen blev skildret som Skotoprigonijevsk i Dostojevskijs roman Brødrene Karamazov (1879–80).
Byen var besat af tyskerne mellem 9. august 1941 og 18. februar 1944. Byen led stærkt under den tyske besættelse men er senere genopbygget.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Энциклопедия Города России. Moscow: Большая Российская Энциклопедия. 2003. s. 440. ISBN 5-7107-7399-9.
- ^ rosstat.gov.ru (fra Wikidata).
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Hjemmeside for Staraja Russas kommunale distrikt Arkiveret 14. juli 2023 hos Wayback Machine (russisk)
- Beskrivelse og seværdigheder (russisk)
 | Spire Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |