Topskat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Topskatten er en del af det danske indkomstskattesystem. Det er en skat på 15 %, som betales af indkomst over 513.400 kr. (i 2019).[1] For indkomståret 2016 betalte 10 % af alle skatteydere topskat.[2]

Topskattens historie[redigér | redigér wikikode]

Navnet topskat blev indført ved skattereformen, der blev vedtaget af Folketinget i 1993 med ikrafttrædelse fra indkomståret 1994. Skatten afløste sammen med bund- og mellemskatten et tilsvarende tidligere system af progressive statsskatter.[3] Topskattesatsen blev med skattereformen fastsat til 12½ % i 1994, 13½ % i 1995 og 15 % i 1996. På dette niveau har den ligget siden. I 1994 betaltes topskatten af al indkomst (efter arbejdsmarkedsbidrag) over 234.000 kr. om året. Topskattegrænsen er siden steget i de fleste år, dels på grund af de almindelige regler for årlige justeringer af skattegrænser, og dels som følge af ekstraordinære forhøjelser i flere omgange, jf. nedenfor. I 2017 betalte man topskat for den indkomst, der oversteg 479.600 kr. Topskatteprocenten reduceres, hvis "det skrå skatteloft" på 51,95 % (i 2017, eksklusive arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat) ellers ville blive overskredet (se Indkomstskat).

Ekstraordinære forhøjelser af topskattegrænsen[redigér | redigér wikikode]

Med såvel skattereformen vedtaget i 2009 som skattereformen 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen ekstraordinært; den vil frem til 2022 stige til 482.500 kr. (2015-prisniveau).[4] Selve topskattesatsen er som nævnt ikke blevet ændret i løbet af de mange øvrige ændringer af indkomstskattesystemet siden 1996. Med skattereformen vedtaget i 2009 blev imidlertid mellemskatten, hvis bundgrænse på det tidspunkt var blevet hævet, så den var identisk med topskattegrænsen, afskaffet, hvorved topskatteydernes marginalskat faldt med 6 % fra 2010.

Antal topskatteydere og statens provenu[redigér | redigér wikikode]

Ved topskattens indførelse i 1994 var der 616.000 personer, der betalte topskat, hvilket svarede til 14 % af alle skattepligtige danskere. Derefter steg andelen i de følgende år til et toppunkt på 21 % i 2008. Med den ekstraordinære forhøjelse af grænsen i 2010 faldt andelen til 14 %. Tilsvarende er statens provenu fra topskatten faldet fra at udgøre 19,3 mia. kr. i 2008 til anslået 15,5 mia. kr. i 2015.[5] I 2015 forventes der at være 506.000 topskatteydere svarende til 10 % af alle skatteyderne.[6] Ifølge Skatteministeriet betalte 11 % af folkeskolelærerne, 8 % af sygeplejerskerne og 8 % af håndværkerne topskat i 2014.[7]

Når 2012-skattereformens ændringer er fuldt gennemført i 2022, forventes der at være ca. 416.000 topskattebetalere.[4]

Afvejning mellem fordelings- og effektivitetshensyn[redigér | redigér wikikode]

Topskatten udgør et markant element i det danske progressive skattesystem. Samtidig øger topskatten marginalskatteprocenten for de grupper, som betaler topskat. Dermed antages den normalt at skabe en samfundsøkonomisk forvridning ved at formindske arbejdsudbuddet.[8] Dermed er diskussioner om ændringer i topskatten et kerneeksempel på spørgsmålet om skattesystemets afvejning mellem fordelings- og efficienshensyn, der er et klassisk tema i skattepolitik både i Danmark og internationalt (se skat, marginalskat og marginalindkomst).

Kilder[redigér | redigér wikikode]