InfoMedia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra InfoMedia Huset)
Spring til navigation Spring til søgning
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold.
Se evt. nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.
Infomedia A/S
INFOMEDIA logo.svg
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
Branche Public relations og kommunikation
Grundlagt 2002
Hovedsæde Pilestræde, København
Nøglepersoner Thomas Vejlemand
Produkter Artikeldatabase, medieovervågning, annonceovervågning, medie- og kommunikationsanalyser m.v.
Regnskab
Resultat 5,725 mio. kr. (2012)[1]
Egenkapital 18,499 mio. kr. (2012)
Organisation
Ejer JP/Politikens Hus og Berlingske Media
Eksterne henvisninger
http://www.infomedia.dk/
CVR-nummer 26937698Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/26937698Rediger på Wikidata

Infomedia A/S er et dansk medieovervågningsselskab, der indsamler og overvåger indhold fra samtlige landsdækkende og mange regionale dagblade samt lokale ugeaviser, tidsskrifter, fagblade og nyhedsbureauer.

Infomedia blev dannet i november 2002 som en fusion af de hidtige artikeldatabaser Polinfo og Berlingske Avisdata. Selskabet ejes ligeligt af JP/Politikens Hus og Berlingske Media. I sommeren 2006 købte Infomedia samarbejdspartneren Ajour Klip Gruppen A/S, der leverede presseklip. I februar 2009 købte selskabet konkurrenten Cision Danmark (det tidligere Observer).[2] I juni 2012 overtog Infomedia de danske aktiviteter i Infopaq, og Infopaq blev samtidig Infomedias samarbejdspartner i Sverige og Tyskland.

Databasen rummer over 70 mio. artikler. De fleste kilder er kommet til efter 2000, mens Berlingske er tilgængelig fra 1975 og Politiken fra 1990.

Udover artikeldatabasen leverer virksomheden medieovervågning og medieanalyse til virksomheder og organisationer. Adgang til Infomedia kræver abonnement. De fleste større uddannelsesinstitutioner og folkebiblioteker har adgang til databasen.

Kort overblik[redigér | redigér wikikode]

Administerende direktør: Thomas Vejlemand.

Ejerforhold: JP/Politikens Hus ejer 50 pct. af Infomedia. De øvrige 50 pct. ejes af Berlingske Media.

Markedsposition: Infomedia er en aktør inden for ”media intelligence”, de leverer medieanalyser baseret på redaktionelle medier og sociale medier til virksomheder og organisationer, samt giver adgang til Danmarks største online artikeldatabase.

Ansatte: Infomedia beskæftiger over 160 medarbejdere.

Samarbejdspartnere: Infomedia samarbejder med mere end 100 partnere lokalt og globalt. I Skandinavien er Infomedia en del af Media Intelligence Alliance, som er en strategisk alliance mellem det danske Infomedia, det svenske Infopaq og det norske Opoint. Sammen har Media Intelligence Alliance over 300 medarbejdere, mere end 4.750 kunder og en dermed har de en af de bredeste kildedækninger.

Danmarks største mediearkiv[redigér | redigér wikikode]

Infomedias mediearkiv er Danmarks største online mediearkiv og en stor avisdatabase med artikler i fuldtekst fra en lang række danske aviser. Artiklerne går tilbage til ca. 1990 - for enkeltes vedkommende tilbage til 1985. Desuden er der mulighed for at læse telegrammer fra nyhedsbureauerne. Basen indeholder også en række tidsskrifter som Ingeniøren, Landbrugsavisen, Computerworld og Dagens medicin.

Mediearkivet opdateres døgnet rundt fra:

• alle landsdækkende dagblade

• alle regionale og lokale dagblade

• lokale ugeaviser

• fagblade og magasiner

• nyhedsbureauer

• webmedier

• radio- og tv-udsendelser

Mediearkivets historie[redigér | redigér wikikode]

Mediearkivets historie daterer sig helt tilbage til 1975, hvor man i Politikens Hus besluttede at erstatte det traditionelle bladarkiv baseret på udklip med en EDB-løsning - som det hed i de dage. Systemet, som var blandt de første i Europa, gik under navnet Redak-75, og teknisk fungerede løsningen sådan, at man kunne skrive meget korte resumeer på op til at par linjer og tilføje relevante søgeord. Originalartikler kunne derefter findes og kopieres fra mikrofilm ved hjælp af de metadata, der var tilkoblet resumeet.

Allerede fra starten formulerede ledende medarbejdere i og omkring Politikens redaktionsarkiv en vision om at lave et samlet landsdækkende arkiv omfattende alle danske aviser – en vision, der mange år senere blev realiseret i Infomedia.

En nyt teknisk system der muliggjorde skrivningen af regulære resumeer - DocuMaster - blev indført i 1983. Dette skete samtidig med at Politikens Hus etablerede Politikens Informationsvirksomhed – Polinfo – der som sin opgave havde at sælge adgang databasen, der på det tidspunkt primært bestod af resumeer og henvisninger. I disse tidlige dage før WWW handlede meget af forretningen også om at sælge og supportere det kommunikationsprogram, der overhovedet skulle gøre det muligt udefra at koble op til Politikens Hus

I 1989 skete der et teknologisk tigerspring, da det for første gang lykkedes at overføre artikler i tekstformat fra det redaktionelle system direkte ind i Polinfo. Da disk-plads på mainframes dengang var dyr, mente koncernledelsen, at det var nok at gemme den fulde tekst i tre måneder. Derefter skulle kun de vigtigste artikler gemmes! Ved lidt civil ulydighed lykkedes det dog medarbejdere i Polinfo at redde store mængder af de artikler som ellers skulle være skrottet.

Den første eksterne leverandør af artikler var ugebladet Ingeniøren. I midten af 1990’erne blev der indledt et samarbejde med Jyllands-Posten som begyndte at levere redaktionelt indhold til Polinfo. Siden blev de to bladhuse som bekendt fusioneret.

Sideløbende blev der indgået samarbejdsaftaler med flere regionale dagblade og tidsskrifter, men man manglede stadig at få Det Berlingske Hus med i kurven, da konkurrenten var gået solo med Berlingske Avis Data, der bestod af artikler fra Berlingske Tidende, BT og Weekendavisen.

Før årtusindskiftet blev der dog opnået en principiel enighed om at etablere et fælles selskab bestående af aktiviteterne i Polinfo og Berlingske Avis Data. Men lovgrundlaget for skabelse af en sådan virksomhed var endnu ikke tilstede. Interessant nok nægtede man fra politisk side at anerkende det kommende Infomedia som en virksomhed under medielovgivningen. Dengang led det danske politiske parnas af registerskræk – og man mente derfor at en database omfattende avisartikler var en sag, der hørte under Registertilsynet. Meget typisk for tiden var, at den direkte forhandlingsmodpart var kontorchef i Justitsministeriet, Torsten Hesselbjerg, der senere blev rigspolitichef. I kommentarerne til lovforslaget fremførte flere politikere direkte bekymring over, at man ved hjælp af en sådan database kunne citere enkeltpolitikere for synspunkter, som de ikke længere havde.

Flere års intensivt lobbyarbejde og mange betalte advokatsalærer senere lykkedes det dog endeligt at få lovgrundlaget på plads - og den 1. november 2002 åbnede de to store bladhuses fælles barn, Infomedia. I de første år udvidedes kildegrundlaget kraftigt. Ikke bare til at omfatte alle landsdækkende aviser, regionale dagblade og lokale ugeaviser, men også tidsskrifter og magasiner kom til i stort tal. Og efterhånden som diverse web-medier blev skabt, kom de også ind under paraplyen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]