Talegenkendelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Populært sagt er talegenkendelse det modsatte af talesyntese, dvs. talegenkendelse betegner interaktionen mellem menneske og maskine som "tale-til-skreven tekst/kode", mens talesyntese betegner processen "skreven tekst-til-tale".

Talegenkendelsen opdeles typisk i to typer: Automatisk talegenkendelse og generel diktering. Førstnævnte relaterer sig til kommandostyret genkendelse af f.eks. tal (f.eks. overførsel mellem bankkonti) eller foruddefinerede navne (f.eks. bynavne ved billetbestilling). Den sidstnævnte skal i bredeste forstand kunne genkende en hvilken som helst sætning eller indtalt besked.

I grænseområdet mellem disse to typer, ligger så den domænespecifikke diktering, f.eks. medicinsk diktering, som eksempelvis anvendes i forbindelse med EPJ-systemer, hvor man har udvalgt et (lingvistisk) begrænset område/domæne for at optimere genkendelsesprocenten i et system.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]