Ingeborg Irminger

Ingeborg Irminger
Valdemar Irminger, Min hustru ved arbejdet, 1909, Ribe Kunstmuseum
Personlig information
Født	18. juni 1872 Frederiksberg, Danmark
Død	25. oktober 1962 (90 år) København, Danmark
Ægtefælle	Valdemar Irminger
Uddannelse og virke
Elev af	August Saabye, Aksel Hansen
Beskæftigelse	Billedhugger
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Det anckerske Legat (1912), Tagea Brandts Rejselegat (1930), Eckersberg Medaillen (1908)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ingeborg Plockross Irminger (født 18. juni 1872 på Frederiksberg, død 25. oktober 1962 i København) var en dansk billedhugger.

Som ung blev Irminger elev af hos Aksel Hansen og gik siden på Emilie Mundts og Marie Luplaus kunstskole, inden optagelse på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i 1893 som elev af August Saabye. Fra 1899 og et par år frem arbejdede hun i billedhuggeren Vilhelm Bissens atelier.

Ingeborg Irminger blev under sit arbejde hos Vilhelm Bissen præget af dennes formsprog.

Hun var tilknyttet porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl i perioden 1898-1925 under J.F. Willumsens ledelse og påvirket af Effie Hegermann-Lindencrone modellerede hun en række askeurner, blandt andet digteren Holger Drachmanns urne. Senere udførte hun for porcelænsfabrikken små, hvidglaserede statuetter af børn og dyr. Størstedelen af hendes værker er portrætbuster.

Hæder

• 1908 (1909), Eckersberg Medaillen for statuen af en Yngling
• 1912, Det anckerske Legat
• 1930, Tagea Brandts Rejselegat

Eksterne henvisninger og kilder

• Ingeborg Irminger på gravsted.dk
• Ingeborg Irminger på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
• Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Ingeborg Plockross Irminger