Ingeborg Irminger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ingeborg Plockross Irminger)
Spring til navigation Spring til søgning
Ingeborg Irminger
Valdemar Irminger, Min hustru ved arbejdet, 1909, RKMm0504, Ribe Kunstmuseum.jpg
Valdemar Irminger, Min hustru ved arbejdet, 1909, Ribe Kunstmuseum
Personlig information
Født 18. juni 1872Rediger på Wikidata
FrederiksbergRediger på Wikidata
Død 25. oktober 1962 (90 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Ægtefælle Valdemar IrmingerRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse BilledhuggerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Det anckerske Legat,
Tagea Brandts Rejselegat,
Eckersberg Medaillen (1908)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ingeborg Plockross Irminger (født 18. juni 1872Frederiksberg, død 25. oktober 1962 i København) var en dansk billedhugger.

Som ung blev Irminger elev af hos Aksel Hansen og gik siden på Emilie Mundts og Marie Luplaus kunstskole, inden optagelse på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i 1893 som elev af August Saabye. Fra 1899 og et par år frem arbejdede hun i billedhuggeren Vilhelm Bissens atelier.

Ingeborg Irminger blev under sit arbejde hos Vilhelm Bissen præget af dennes formsprog.

Hun var tilknyttet porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl i perioden 1898-1925 under J.F. Willumsens ledelse og påvirket af Effie Hegermann-Lindencrone modellerede hun en række askeurner, blandt andet digteren Holger Drachmanns urne. Senere udførte hun for porcelænsfabrikken små, hvidglaserede statuetter af børn og dyr. Størstedelen af hendes værker er portrætbuster.

Hæder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ danske litteraturpriser siger 1908, medens Kvinfo siger 1909