Vilhelm Bissen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Christian Gottlieb Vilhelm Bissen
Vilhelm Bissen by Frederik Riise.jpg
Vilhelm Bissen fotograferet af Frederik Riise
Fødsels­dato 5. august 1836(1836-08-05)
Fødested København
Dødsdag 20. april 1913 (76 år)
Dødssted KøbenhavnRediger på Wikidata
Statsborger i Dansk
Felt Skulptur
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske KunstakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse SkulptørRediger på Wikidata
Hovedværker Rytterstatue af ærkebiskop Absalon på Højbro Plads, Storkespringvandet, Statue af Dronning Caroline Amalie opstillet i Kongens Have, En pottemagerske, En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou
Inspireret af Bertel Thorvaldsen, Herman Wilhelm Bissen og senere i sin karriere fransk naturalisme
Eksterne henvisninger
Beskrevet i Nordisk familjebokRediger på Wikidata
Info med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammensteds.

Christian Gottlieb Vilhelm Bissen (5. august 1836 i København20. april 1913 i København) var en dansk billedhugger og søn af billedhuggeren Herman Wilhelm Bissen.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Vilhem Bissen var opdraget i billedhuggertraditionen fra Bertel Thorvaldsen. Som 16-17-årig begyndte han som lærling i faderens værksted og medvirkede sidenhen på hans arbejder. Bissen førte værkstedet videre efter faderens død og fuldendte en række værker på baggrund af eksisterende modeller. Bissen fuldendte eksempelvis rytterstatuen af Frederik VII ved Christiansborg. Han modellerede på egen hånd hesten efter faderens skitse.

I 1853 blev Bissen indskrevet på Kunstakademiet.

Rejser[redigér | redigér wikikode]

Efter endt uddannelse på Kunstakademiet i 1857, opholdt Bissen sig i Rom indtil 1863.

Fra 1866 til 1867 arbejdede han i Carrara, Italien, hvor han studerede marmorteknik.

Senere var han en kort periode i Paris.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

  • 1853: Begynder på Kunstakademiet
  • 1856: Tildeles den lille sølvmedalje for en modelfigur
  • 1857-1863: Ophold i Rom
  • 1859: Hjemsendte fra Italien sin første offentlige debut, springvandsfiguren Dreng der trykker paa en Vinsæk. Figuren indbragte ham Neuhausens præmie
  • 1871: Medlem af Kunstakademiet i København
  • 1885: Grundlagde Foreningen Hovedstadens Forskønnelse sammen med bryggeren Carl Jacobsen. Foreningen havde til formål “at virke til forskjønnelse af Hovedstaden”
  • 1887: Bliver medlem af Akademirådet
  • 1897-1901: Medlem af gallerikommissionen
  • 1889-1908: Professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet
  • 1888-1890 og 1893-1899: Medlem af Charlottenborgs udstillingskomité
  • 1901-1913: Medlem af Thorvaldsens Museums bestyrelse
  • 1902: Rytterstatuen af Ærkebiskop Absalon opstilles på Højbro Plads
  • 1902-1905 og 1906-1908: Direktør for Kunstakademiet i København

Stil[redigér | redigér wikikode]

Bissen var skolet ind i en nyklassicistisk billedhuggertradition, stærkt påvirket af Bertel Thorvaldsens formsprog. Bissen fandt inspiration i den græske og romerske antikke kunst og mytologi.

1880 var et vendepunkt for Bissens formsprog, da han som den første billedhugger i Danmark begyndte at gå i en mere naturalistisk retning, efter at han havde stiftet bekendtskab med fransk naturalisme i Paris.

Bissens kunst peger i en mere naturalistisk retning end tidligere danske billedhuggeres stil, men overordnet set er hans formsprog grundfæstet i en klassicistisk tradition.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Stående kvindeskulpturer[redigér | redigér wikikode]

Vilhelm Bissen, En pottemagerske. Stående ung, halvt draperet pige, der maler på en vase, 1881, Statens Museum for Kunst.
Vilhelm Bissen,En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou,, 1891, Statens Museum for Kunst.

En pottemagerske. Stående ung, halvt draperet pige, der maler på en vase, 1881[redigér | redigér wikikode]

Da Bissen kom hjem til Danmark efter sin rejse til Paris udførte han en række stående kvindeskulpturer, hvor En pottemagerske er en af disse. Skulpturen forestiller en kvindelig pottemagerske, som er ved at dekorere en lille vase. Kvindens livagtige ansigt med antydninger af rynker i panden og let sammenknebne øjne afspejler hendes koncentration med dekorationsarbejdet. Bissens møde med den franske naturalisme kom til at præge hans stil, hvilket i denne skulptur kommer til udtryk i detaljerigdommen i kvindens ansigt og den naturtro kropsgengivelse. Men selvom skulpturen har naturalistiske træk, er formen stadig udpræget klassicistisk.[1]

En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou, 1891[redigér | redigér wikikode]

Skulpturen En dame. Emilie Marie Rovsing, f. Raaschou, skiller sig ud fra Bissens andre stående kvindeskulpturer, som han udførte ud fra et græsk og romersk forbillede. Bissen har med denne skulptur skildret en kvinde fra sin egen tid, som er klædt i samtidens mode. Skulpturen peger ikke tilbage mod et den klassicistiske idealisme, men peger i højere grad i retning mod det virkelighedsnære og realistiske. Bissen har arbejdet på at skabe en fornemmelse af, at kvindes krop er i bevægelse idet hun løfter op i kjolen og blotter sin ene sko. Hun ser iagttagende ud og har et let svaj i kroppen, som bidrager til en fornemmelse af livagtighed og bevægelse. Bissen har med denne bevægelse forsøgt at skabe en fornemmelse af, at kvinden er skildret i et flygtigt øjeblik. [2]

Bissens skulpturer i det offentlige rum[redigér | redigér wikikode]

Portrætstatue af ærkebiskop Absalon (ca. 1128-1201), 1899-1900, Københavns Rådhus
Rytterstatue af ærkebiskop Absalon (ca. 1128-1201), Højbro Plads, opstillet 1902

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nivaagaards Malerisamling. Hentet 24. februar 2017.
  2. ^ Nørgaard Larsen, Peter (2005). Nørgaard Larsen, Peter; Bjerkhof, Sven. eds. SMK Highlights. Statens Museum for Kunst. s. 97. ISBN 87-90096-43-6.