Innokentij Smoktunovskij

Innokentij Smoktunovskij
	Smoktunovsky i 1943
Personlig information
Født	Иннокентий Михайлович Смоктунович ; 28. marts 1925 ; Tatianovka, Tomsk oblast, Rusland
Død	3. august 1994 (69 år) ; Kubinka, Moskva oblast, Rusland
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Nationalitet	Sovjetunionen; Rusland
Uddannelsessted	Pushkin Drama Theatre
Beskæftigelse	Filmskuespiller, teaterskuespiller, skuespiller
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sergent; Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel"; Jubilæumsmedaljen for 70-året for Sovjetunionens væbnede styrker; Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad; Den patriotiske krigs orden 2. klasse (6. november 1985) med flere
Signatur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Innokentij Mikhailovitj Smoktunovskij (russisk: Иннокентий Михайлович Смоктуновский født Smoktunovitj den 28. marts 1925, død 3. august 1994) var en sovjetisk og russisk teater- og filmskuespiller, der medvirkede i en række sovjetiske teateropsætninger og spillefilm.

Han blev udnævnt til Folkets Kunstner i USSR i 1974 og modtog i 1990 prisen Det Socialistiske Arbejdes Helt.^[3]

Opvækst[redigér | rediger kildetekst]

Smoktunovskij blev født i en sibirisk landsby i en bondefamilie af hviderussisk etnicitet. ^[4]^[5]^[4] Han gjorde under anden verdenskrig tjeneste i Den Røde Hær og deltog i Panserslaget ved Kursk, Slaget ved Dnepr og i slaget om Kijev.

Efter afslutningen af krigen sluttede han sig i 1946 stil et teater i Krasnojarsk og flyttede senere til Moskva. I 1957 blev af Georgij Tovstonogov inviteret til Bolsjoj Dramateatret i Leningrad, hvor han gjorde indtryk med sin dramatiske fortolkning af Fyrst Mysjkin i Dostojevskijs Idioten. En af hans bedste roller var titelrollen i Tolstojs Tsar Fjodor Ioannovitj på Maly Teatret i 1973. I sommeren 1976 flyttede han på opfordring af Oleg Jefremov til Moskva kunstnerteater.

Filmkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Han fik debut som filmskuespiller i Mikhail Romms film Devjat dnej odnogo goda (da.: Ni dage på et år) fra 1962. I 1964 blev han castet til rollen som prins Hamlet i Grigorij Kozintsevs internationalt anerkendte filmatisering af Shakespeares skuespil. Han blev tilbudt hovedrollen i den prestigefyldte sovjetiske filmatisering af Tolstojs Krig og fred, men måtte afslå, da han var engageret med arbejdet med Hamlet.

Smoktunovskij blev kendt for et bredere publikum som Jurij Detotjkin i Eldar Rjasanovs detektivsatire Pas på bilen (1966) og senere i rollen som Pjotr Ilitj Tjajkovskij i Tjaikovskys liv og musik fra 1969. Han medvirkede op igennem 1970'erne i en række populære film.

Han døde den 3. august 1994 på et sanatorium, 69 år gammel efter følgerne af et hjerteanfald.^[6]

Småplaneten 4926 Smoktunovsky er opkaldt efter ham.

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

Ubijstvo na ulitse Dante (da.: Mord på Dante gade) (1956) som ung fascist
Soldaty (da.: Soldater) (1956) som løjtnant Farber
Rjadom s nami (da.: Tæt på os) (1958) som Andrej
Brevet som aldrig blev afsendt (1960) som Konstantin Sabinin
Do budusjtjej vesny (da.: Indtil næste forår]]) (1960) som Aleksej Rutjov
Posle svadby (da.: Efter brylluppet) (1962) fortællerstemme
Devjat dnej odnogo goda (da.: Ni dage på et år) (1962) som Ilja Kulikov
Mozart og Salieri (1962) som Wolfgang Amadeus Mozart
Hamlet (1964) som prins Hamlet
Na odnoj planete (da.: På den samme planet (1965) som Vladimir Lenin
Pas på bilen (1966) som Juri Detotjkin
Stepen riska (da.: Grader af risiko (1968) som Aleksandr Kirillov
Zjivoj trup (da.: Det levende lig (1968) som Ivan Petrovitj
Raskolnikov - forbrydelse og straf (1969) som Porfirij Petrovitj
Tjaikovskys liv og musik (1970) som Pjotr Ilitj Tjajkovskij
Djadja Vanja (da.: Onkel Vanja]] (1970) som Ivan "Onkel Vanja" Voinitskij
Jekhali v tramvaje Ilf i Petrov (da.: Ilf og Petrov kørte i sporvogn) (1972) som sporvognspassager
Ukrosjjenije ognja (da.: Tæmninger af ild) (1972) som Konstantin Tsiolkovskij
Moskva - Kassiopeja (1973) som IOO
Dotjki-materi (da.: Døtre-mødre (1974) som Vadim Antonovitj Vasiljev
En romance om forelskelse (1974) som trompetist
Otroki vo Vselennoj (da.: Teenagere i Universet) (1974) som IOO
Vybor tseli (da.: Valg af mål) (1974) som Franklin D. Roosevelt
Spejlet (1975) som voksen Aleksejs stemme
Zvezda plenitelnogo stjastja (da.: Stjerne af fængslende lykke) (1975) som Ivan Bogdanovitj Zeidler
Oni srazjalis za Rodinu (da.: De kæmpede for Moderlandet (1975) som kirurg
Dvadtsat dnej bez vojny (da.: Tyve dage uden krig (1976) som Vjatjeslavs stemme (spillet af Nikolai Grinko )
Doverije (da.: Troskab (1976) som Nikolaj Bobrikov
Prinsessen på ærten (1977) som konge
Step (da.: Steppen) (1977) som Moisej Moisejevitj
V tjetverg i bolsje nikogda (da.: På torsdag og aldrig mere (1977) som Ivan Modestovitj
Moskva tror ikke på tårer (1979) som sig selv (gæsteoptræden)
Malenkije tragedii (da.: Små tragedier (1979) som Antonio Salieri og gammel baron
Pikovaja dama (da.: Spar Dame) (1982) som Tjekalinskij
Døde sjæle (1984) som Pljusjkin
Rus iznatjalnaja (da.: Det oprindelige Rusland (1985) som kejser Justinian 1.
Poslednjaja doroga (da.: Den sidste vej) (1986) som Jacob van Heeckeren tot Enghuizen
Prikljutjenija Sjerloka Kholmsa i doktora Vatsona: Dvadtsatyj vek natjinajetsja (da.: Sherlock Holmes' og Dr. Watsons eventyr: Det tyvende århundrede begynder) (1986) som Lord Thomas Bellinger
Sorte øjne (1987) som Modest Petrovitj
Gardemariny, vperjod! (da.: Marinegardere, fremad!) (1987) som André-Hercule de Fleury
Pervaja vstretja, poslednjaja vstretja (da.: Første møde - sidste møde) (1987) som efterretningsofficer
Mat (film fra 1989) (da.: Mor) (1989) som guvernør
Lovusjka dlja odinokogo muzjtjiny (da.: Fælde for en ensom mand (1990) som Merlutje
Genij (da.: Geni) (1991) som mafialederen Gilja
Vino iz oduvantjikov (da.: Mælkebøttevin) (1997) som oberst Freeley (udgivet posthumt)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Rollberg, Peter (2016). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman & Littlefield. s. 695-696. ISBN 978-1-4422-6842-5.
^ ^a ^b Dubrovsky, V. Ya. (2002). Pojurovskij, B. M. (red.). Иннокентий Смоктуновский. Жизнь и роли [Innokentij Smoktunovskij. Liv og roller] (russisk). Moskva: Iskusstvo. ISBN 5-210-01434-7.
^ "Герой Социалистического Труда Смоктуновский Иннокентий Михайлович". Warheroes.ru (russisk). Hentet 10. maj 2016.
^ "I. Smoktunovsky, Russian Actor, 69". The New York Times. 4. august 1994. Hentet 1. februar 2016.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Innokentij Smoktunovskij på Internet Movie Database (engelsk)
Innokentij Smoktunovskij på Filmdatabasen
Innokentij Smoktunovskij på AlloCiné (fransk)
Innokentij Smoktunovskij på Rotten Tomatoes (engelsk)
Innokentij Smoktunovskij på The Movie Database (engelsk)
Biografi i The New York Times
Biografi russia-ic.com

[sprog_svQ4452703-1] Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

[sprog_enQ4167659-2] Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

[3] Rollberg, Peter (2016). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman & Littlefield. s. 695-696. ISBN 978-1-4422-6842-5.

[autogenerated2002-4] Dubrovsky, V. Ya. (2002). Pojurovskij, B. M. (red.). Иннокентий Смоктуновский. Жизнь и роли [Innokentij Smoktunovskij. Liv og roller] (russisk). Moskva: Iskusstvo. ISBN 5-210-01434-7.

[5] "Герой Социалистического Труда Смоктуновский Иннокентий Михайлович". Warheroes.ru (russisk). Hentet 10. maj 2016.

[6] "I. Smoktunovsky, Russian Actor, 69". The New York Times. 4. august 1994. Hentet 1. februar 2016.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]