Institutionel kunstteori

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Institutionel kunstteori er teori om institutionen kunst. De første teorier i dette felt kom frem i starten af halvfjerdserne, i Danmark med Søren Kjørup, Æstetiske problemer fra 1971, der senere er blevet opdateret. På engelsk kom Art and the Aesthetic: An Institutional Analysis af George Dickie (1974). Ifølge Kjørup kvalificerer aktører, som museer, gallerier, kunstnere, kunsthistorikere med mere hvad der er kunst[1]. Mens Dickie tilsvarende definerer et kunstværk som: "an original artifact with a set of the aspects of which has had conferred upon it the status of candidate for appreciation by some person or persons acting on behalf of a certain social institution (the artworld)[2]."


Notater[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kjørup, Søren. Kunstens filosofi – en indføring i æstetik, Roskilde Universitetsforlag, 2000. (Side 37-42)
  2. ^ Dickie, George. The Artworld (p.464). Dickie opdaterede sin teori i: Art and the Aesthetic: An Institutional Analysis. Ithaca: NY: Cornell UP, 1974. Art Circle: A Theory of Art. Chicago: Spectrum Press, 1997.
Kunst og kulturStub
Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.