Irlands økonomi
.jpg)
Irlands økonomi er en højt udviklet vidensøkonomi, der fokuserer på service inden for high-tech, livsvidenskab, finansiel service, landbrug inklusive madproduktioner. Irland er en åben økonomi (5. på Index of Economic Freedom)[1] og rangerer som den første i verden inden for udenlandske direkteinvesteringer (FDI).[2] Landets BNP er verdens fjerdehøjeste, og Irland er også nummer 4 ud af 186 hos den Internationale Valutafond og fire ud af 187 på Verdensbankens rangering.[3][4]
Efter en periode med kontinuerlig vækst fra 1984 til 2007,[5] den Post-2008 irske finanskris påvirkede økonomien voldsomt, og resulterede i økonomiske problemer særligt relateret til den irske boligbobbel. Irland oplevede f'rst en kort teknisk recession i andet og tredjekvartal af 2007, og herefter en recession fra første kvartal 2008 til fjerde kvartal 2009.[6]
Efter et år med stagnerende økonomiske aktiviteter i 2019, ås steg den irske BNPP med 2,2% i 2011 og 0,2% i 2012. Denne vækst var hovedsageligt drevet af forbedringer i eksportsektoren. Den europæiske gældskrise skabte en ny irsk recession, der begyndte i tredje kvartal af 2012, og som fortsatte i mindste et år frem.[7] I midten af 2013 var Europa-Kommissionens prognose for Irlands vækst, at den ville bliver 1,1% i 2013 og 2,2% i 2014.[8] En oppustet BNP-vækst på 26,3% blev officielt delvist tilskrevet skatteinversion hos multinationale virksomheder, der skiftede domiciler.[9] Denne vækste i BNP, der har fået navnet "Leprechaunøkonomi" af den amerikanske økonom Paul Krugman, viste sig at være drevet af Apple Inc. der omstrukturerede deres irske datterselskab i januar 2015. Skævvridningen af Irlands økonomiske statistik (inklusive BNI og BNP) ved hjælp af multinationale selskabers skattepraksis, ledte til Central Bank of Ireland til at foreslå en alternativ målemetode (modificeret BNI eller BNI*)[10] for at afspejle økonomiens egentlige tilstand mere præcist.[11][12]
Udenlandsk-ejede multinationale virksomheder bidrager fortsat signifikant til Irlands økonomi, og 14 ud af de 20 største irske virksomheder (baseret på omsætning),[13] havde 23% af de ansatte i den private sektor[14] og betalte 80% af den samlede selskabsskat.[15][16]
I midten af 2019 blev det estimeret at Irlands vækst ville falde, særligt efter Brexit, da Storbritannien traditionelt har været en stor handelspartner for landet.[17][18]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Country Rankings: World & Global Economy Rankings on Economic Freedom". www.heritage.org (engelsk). Arkiveret fra originalen 21. maj 2020. Hentet 2021-04-05.
- ^ "Ireland named best country for high-value FDI for sixth year in a row". Irish Times. 31. august 2017. Arkiveret fra originalen 1. april 2019. Hentet 8. april 2018.
- ^ "World Economic Outlook - GDP per capita". International Monetary Fund. oktober 2020. Arkiveret fra originalen 1. november 2020. Hentet 2020-10-13.
- ^ "PPP (current international $)". data.worldbank.org. World Bank. Arkiveret fra originalen 12. august 2020. Hentet 7. juli 2020.
- ^ "Ireland GDP – real growth rate". Index Mundi. Arkiveret fra originalen 13. april 2018. Hentet 22. april 2012.
- ^ "Quarterly National Accounts -Quarter 1 2012" (PDF). CSO. 12. juli 2012. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. august 2012. Hentet 12. juli 2012.
- ^ "Quarterly National Accounts -Quarter 1 2013" (PDF). CSO. 27. juni 2013. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. februar 2014. Hentet 15. september 2013.
- ^ "European Economic Forecast Spring 2013". Economic forecasts. European Commission. 3. maj 2013. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 15. september 2013.
- ^ "'Leprechaun Economics' Earn Ireland Ridicule, $443 Million Bill". Bloomberg.com. 13. juli 2016. Arkiveret fra originalen 14. juli 2016. Hentet 29. juli 2017 – via www.bloomberg.com.
- ^ "Leprechaun-proofing economic data". RTE News. 4. februar 2017. Arkiveret fra originalen 4. februar 2017. Hentet 19. marts 2018.
- ^ "CSO paints a very different picture of Irish economy with new measure". Irish Times. 15. juli 2017. Arkiveret fra originalen 21. januar 2019. Hentet 29. marts 2018.
- ^ "New economic Leprechaun on loose as rate of growth plunges". Irish Independent. 15. juli 2017. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 29. marts 2018.
- ^ "Ireland's Top 1000 Companies". Irish Times. 2018. Arkiveret fra originalen 17. september 2019. Hentet 8. april 2018.
- ^ "IRELAND Trade and Statistical Note 2017" (PDF). OECD. 2017. Arkiveret (PDF) fra originalen 10. april 2018. Hentet 10. april 2018.
- ^ "20 multinationals paid half of all Corporation tax paid in 2016". RTE News. 21. juni 2017. Arkiveret fra originalen 21. juni 2017. Hentet 9. april 2018.
- ^ "Most of Ireland's huge corporate tax haul last year came from foreign firms". sunday Business Post FORA. 14. maj 2016. Arkiveret fra originalen 17. maj 2017. Hentet 9. april 2018.
- ^ McConnell, Daniel (2019-04-19). "Downward growth predicted for economy in 2019 and 2020". Irish Examiner (engelsk). Arkiveret fra originalen 31. juli 2019. Hentet 30. juni 2021.
- ^ Taylor, Charlie. "Irish economic growth to decline as IMF issues bleak global forecast". The Irish Times (engelsk). Arkiveret fra originalen 9. april 2019. Hentet 30. juni 2021.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]