Irokeserføderationen
Irokeserføderationen er én af de oprindelige folkegrupper i Nordamerika. De levede i den vestlige del af staten New York, da europæerne begyndte at kolonisere landet. I dag har de områder i Ontario, Quebec og New York.
Foreningen af folkene blev etableret før år 1600, da den fremsynede leder, Hiawatha, bragte et fredsbudskab ud til de oprindelige fem folk. Det var Seneca, Onondaga, Oneida, Cayuga og Mohawk.
I det store og hele hørte de op med at bekæmpe hinanden, og deres føderation blev én af de stærkeste kræfter i det nordøstlige Nordamerika gennem det 17. og 18. århundrede. De udkæmpede en række krige både mod franskmændene i Canada og deres allierede, Huron-folket, men også mod en række andre stammer.
I 1720 undveg Tuscarora-folket den europæiske invasion i North Carolina og flygtede til New York, hvor de som det sjette folk kunne leve uden stemmeret, men under føderationens beskyttelse.
Disse folkeslags samlede ledelse kaldtes Haudenosaunee. Ordet "Haudenosaunee" er den betegnelse, som folket bruger om sig selv. Ordet “Irokeser” er en fransk version af det huron’ske navn for dem. Det betyder ”sorte slanger”, hvad der var ment som en fornærmelse. Haudenosaunee betyder, “folk, der bygger langhuse”. Betegnelsen siges at være skabt af Hiawatha på den tid, da føderationen blev grundlagt. Det hentyder til, at føderationen bør leve sammen som familier i de irokesiske langhuse.
Irokesernes politiske union og demokratiske styre har været nævnt som en del af baggrunden for USA's forfatning.
Føderationens medlemmer
- De første fem folk:
- Tilsluttet i 1720:
- Tuscarora (Ska-Ruh-Reh eller skjortefolket)
Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |