Isidor Sadger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Isidor Sadger
Født 29. oktober 1867Rediger på Wikidata
Nowy SączRediger på Wikidata
Død 21. december 1942 (75 år), 20. december 1942 (75 år)Rediger på Wikidata
TheresienstadtRediger på Wikidata
Nationalitet Østrig Østrigsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Wien UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Journalist, psykiater, psykoanalytikerRediger på Wikidata
Fagområde PsykoanalyseRediger på Wikidata
Fængslet i TheresienstadtRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Isidor Isaak Sadger (født 29. oktober 1867 i Neu-Sandez i Galizien, død 21. december 1942 i Theresienstadt) var en østrigsk neurolog og psykoanalytiker.

Sadger tog doktorgraden i Wien 1891 og søgte straks neurologisk uddannelse hos Meynert, Krafft-Ebing, Benedikt og Freud, hos hvilken sidste han ledtes ind på psykoanalysen. Sadgers studier drejede sig oprindelig om den arvelige belastning og om degeneration, hvis sjælelige Udslag han søgte at belyse ved en række monografier over tyske digtere — K. F. Meyer, eine pathographisch-psychologische Studie (1908); Aus dem Liebesleben Nicolaus Lenaus (1909); Heinrich von Kleist (1910) — og i det større værk Belastung und Entartung, ein Beitrag zur Lehre vom kranken Genie (1910). Efter 1895, da Sadger begyndte at anvende Freuds psyko-analytiske metoder specielt på de seksuelle psykopatier, udgav han blandt andet: Friedrich Hebbel, ein psyko-analytisches Versuch (1920) og Die Lehre von den Geschlechtsverirrungen auf psyko-analytischen Basis (1921). Andre afhandlinger omhandler visse sjælelige undtagelsestilstande, for eksempel Über Nachtwandeln und Mondsucht (1914).

Kilder[redigér | redigér wikikode]