Israel-lobbyen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Dette omhandler den Amerikanske organisation AIPAC. Den skal ikke forveksles med bogen The Israel Lobby and U.S. Foreign Politics af Mearsheimer og Waltz

Forsvarsminister Leon Panetta holder tale ved AIPAC-konference i 2012

Israel-lobbyen (amerikansk: American Israel Public Affairs Committee oftest forkortet AIPAC) er en organisation, der har som formål at udføre lobbyarbejde til fremme af Israels interesser i amerikansk politik. Den blev grundlagt i 1953 af Isaiah L. «Si» Kenen. AIPAC oprindelige navn var American Zionist Committee for Public Affairs.

AIPAC er regnet som en af de største og mest indflydelsesrige organisationer i USA. Tidsskriftet Fortune rangerede i perioden 1997-1999 AIPAC, som nummer to på en liste over de mest magtfulde interessegrupper i USA. AIPAC har ca. 100 000 medlemmer, og det er en stor organisation med bred folkelig opbakning. Den kan således påvirke, hvem der får tildelt politisk embeder i USA, både gennem demokratiske Valg og nomineringsprocesser. Dette sker ofte ved at politiske kandidater søger øknomisk støtte fra større organisationer.

AIPAC har allierede i både Republikanerne og Demokraterne, men Demokraterne anses for at være det parti, der mest påvirket af AIPACs økonomiske støtte.

AIPAC repræsentanter årligt over 2000 møder med medlemmer af Kongressen. AIPAC mener, at organisationen bidrager til den bliver vedtaget mere end 100 pro-israelske regler hvert år.

USA bidrager årligt med 18 milliarder dollars (ca. 100 milliarder kroner) i militær bistand og anden bistand til Israel. I 2004 var Israel den største modtager af amerikansk bistand, modtager en femtedel af den amerikanske ulandsbistand budget. Siden 1972 har USA brugt sit veto i FNs Sikkerhedsråd 40 gange for at forhindre beslutninger, der enten fordømmer påståede israelske krænkelser eller støtter den Palæstinensiske sag. Efter 11 September 2001 formodes det, at den jødiske lobby har fået større støtte fra konservative kristne, som anser Israel som det Hellige Land, og konflikten i Mellemøsten som et afgørende slag i krigen mod terror. Folk, der forsvarer amerikanske støtte til Israel hævder, at Israel er regionens eneste demokrati og at nabolandende er en trussel mod Israels eksistens. Jødiske skæbner under Anden Verdenskrig og Holocaust har også traditionelt givet Israel megen sympati.

Aipacs Historie[redigér | rediger kildetekst]

Organisationen Amerikansk zionistisk Udvalg for Offentlige Anliggender modtog i 1963 ordrer fra Kennedy-regeringen til at registrere som en agent for den israelske regering ifølge loven 'Foreign Agents Registration Act'. Loven havde til formål, at alle grupper i USA, der modtager økonomisk støtte eller anden hjælp fra et andet lands regering, skulle lade sig registrere af Det Amerikanske Udenrigsministerium. AIPAC blev derefter efter dannet for at omgå denne ordre fra regeringen. AIPAC blev registreret som en amerikansk lobbygruppe finansieret af individuelle donorer - uden nogen officiel støtte fra Israel eller andre udenlandske grupper. En undersøgelse af Senatets Foreign Relations Committee konkluderede, at AIPAC fortsatte med at modtage israelsk penge indtil 1960. I løbet af 1970'erne og 1980'erne blev der krævet, at AIPAC skal tvinges til at lade sig registrere under FARA. Kritikerne mente, at Israels indflydelse på organisationen var for stor, til at gruppen kunne betragtes som uafhængige.

Oprindeligt arbejdede AIPAC på at påvirke politikerne til at støtte oprettelsen af den jødiske stat. Derefter ændrede målet sig til at være at sikre Israels generelle levedygtighed, både iht. penge og i international politik generelt. De seneste år har organisationen udvidet sit interesseområde til den udøvende magt, præsidenten, regeringen og den offentlige tjeneste i bred forstand. En undersøgelse af 782 relevante politiske beslutninger i årene 1945-1984 viste, at 60 procent af beslutningerne i Kongressen, stemte overens med Aipacs vision og holdninger.

Den mest variende faktor i denne undersøgelse var, hvor israel-tro den siddende præsident var. Var præsidenten på den "rigtige side", steg andelen af afgørelser, der tilgodeså organisationens holdninger til 90 procent. Men selv i de perioder, hvor præsidenten var uenig med lobby-organisationen, var andelen af vedtagelser i Kongressen, der tilgodeså lobbyen omkring 27 procent af tilfældene. Et skøn fra en Israel-sympatisør i det amerikanske politiske apparat har anslået, at mere end halvdelen af medlemmerne i Repræsentanternes Hus altid afspejler AIPACs synspunkter og udtalelser.

Kritik mod AIPAC[redigér | rediger kildetekst]

Organisationens storre indflydelse på amerikansk politik er ofte blevet kritiseret af flere grupper. En typisk påstand er, at USA styres af jøder. Der er også flere amerikanske politikere og akademikere har påpeget, at organisationen styrer for meget af den amerikanske udenrigspolitik i Mellemøsten.

I USA i de seneste år (især siden 2004), har været en heftig debat om den israelske lobby magt. Det meste af debatten var baseret på en artikel af Harvard professor Stephen M. Walt og professor ved University of Chicago John J. Mearsheimer om den jødiske lobby indflydelse på amerikansk udenrigspolitik. De beskrev deres kritik i bogen: "The Israel Lobby and U.S. Foreign Policy" (Dansk: Den Israelske Lobby og Amerikansk Udenrigspolitik), som blev offentliggjort i London Review of Books i 2004. Det skabte en voldsom debat, og der afstedkom flere beskyldninger om nynazistiske kilder og anti-semitisme. Walt og Mearsheimer dokumenterede i bogen den massive amerikanske støtte til Israel og hævdede, at støtten hverken var strategisk eller moralsk forsvarligt med realpolitiske amerikanske øjne.

»Hvis man hverken med enten strategiske eller moralske argumenter kan forklare Amerikas støtte til Israel, hvordan kan vi så forklare det? Forklaringen ligger i den unikke magt Den israelske lobby besider" skriver Walt og Mearsheimer i bogen.

"... det er næsten politisk selvmorderisk for medlemmer af Kongressen, der søger genvalg til at vedtage holdninger, der kommer til at blive stemplet som anti-Israelsk af lobbyen... " Citat: Former AIPAC leder Morris Amitay.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]