Ivano Balić

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ivano Balić
Personlig information
Fulde navn Ivano Balić
Født 1. april 1979 (45 år)
Split, Jugoslavien
Højde 1.89 cm
Klubinformation
Positioner Playmaker
Nuværende klub HSG Wetzlar
Trøjenummer 4 på landsholdet

Portal:Håndbold

Ivano Balić (født 1. april 1979 i Split) er en kroatisk håndboldspiller der i øjeblikket spiller for HSG Wetzlar i den tyske bundesliga.

Han startede med at spille håndbold som 6-årig i en klub ved navn R.K. Split. Da Balić blev ynglingespiller, var han ikke engang på 2. holdet i sin klub, men 3. holdet. Der var ikke mange der troede på Balic dengang, men nu er han en af verdens bedste håndboldspillere. Senere skiftede han til R.K. Metković. I R.K. Metković opdagede mange hans talent. Det gjorde Portland San Antonio også, som han spillede for inden han skiftede til RK Zagreb.

Han anses nu som en af verdens bedste håndboldspillere. I 2003 og 2006 blev Ivano Balić kåret til verdens bedste håndboldspiller.

Landshold

Ivano Balić, har vundet mange ting med det kroatiske håndboldlandshold. I 2003 vandt han VM-guld, og kun 1½ år senere vandt han OL-guld med kroaterne. I 2005 og 2009 blev det til VM-sølv, mens det både i 2008 og 2010 blev til EM-sølv. Ivano Balic og Kroatien har dermed aldrig prøvet at vinde EM. Han har spillet 153 landskampe og scoret 451 mål – et snit på 2,9 mål pr. kamp. Han er blevet kåret til den mest værdifulde spiller ved både OL, EM og VM i håndbold. Han blev valgt 6 gange i træk til den mest værdifulde spiller ved seks stor håndboldturneringer, i VM 2003, EM 2004, OL 2004, VM 2005, EM 2006 og VM 2007. Ved EM 2008 blev han kåret til turneringens bedste playmaker. Han anses for at være verdens bedste håndboldspiller.

I 2010 blev Ivano Balić kåret af den Internationale Håndbold Forbund IHF som den bedste håndboldspiller gennem tiderne med 48,7% af stemmerne foran Nikola Karabatic med 33,7% og Talant Dushebajew med 16,5%.

Privat

Ivano Balić har sammen med ekskonen, Ivana, sønnen Dino på 9 år. Ivano Balić blev i 2006 skilt fra sin nuværende ekskone, Ivana Balić, efter 7 års ægteskab. Der har været mange rygter omkring Balic's privatliv. Han har eftersigende været sammen med modellen, Ivana Ergic, sangeren Natali Dizdar og senest Masa Pavlekovic.

Eksterne henvisninger