VM i håndbold (mænd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Trofæet til verdensmesterskaberne

Verdensmesterskabet i håndbold for mænd arrangeres af IHF (International Handball Federation), og er afviklet med jævne mellemrum siden 1938 og siden 1993 hvert andet år.

Danmark er forsvarende mestre, da de vandt i 2021. Den mest vindende nation med seks sejre er dog Frankrig (1995, 2001, 2009, 2011, 2015 og 2017) fulgt af Sverige (1954, 1958, 1990 og 1999) og Rumænien (1961, 1964, 1970 og 1974) med fire hver. De europæiske hold har domineret håndbold-VM, og Qatar er det eneste ikke-europæiske land (pr 2021), der har vundet en medalje, da de vandt sølv ved VM i 2015. Fra midten af 1990'erne har andre end europæiske hold dog blandet sig i top 8, hvor de bedste placeringer, udover Qatars sølvmedalje er opnået af Egypten (nr. 4 i 2001) og Tunesien (nr. 4 i 2005).

Sverige og Tyskland er de to lande, der har deltaget flest gange med 25 deltagelser hver (pr. 2021). Frem til 2005 havde Sverige som den eneste nation deltaget i alle slutrunder, men den stime blev stoppet, da holdet ikke kvalificerede sig til VM i 2007. Danmark ligger nummer tre med 24 deltagelser.

I perioden 1976-1992 afholdtes desuden såkaldt B-VM og C-VM, som fungerede som kvalifikation til det egentlige VM og som kvalifikation til OL. I begyndelsen afholdtes ydermere mesterskaber i markhåndbold (se VM i markhåndbold), men siden slutningen af 1960'erne er der udelukkende afholdt indendørsmesterskaber.

Danmarks håndboldlandshold var med til at præge verdenstoppen indtil midten af 1980'erne, idet holdet deltog i samtlige slutrunder til og med 1986, med en ottendeplads som dårligste resultat. Dog kun med en enkelt medalje som resultat i form af sølvmedaljer i 1967. Derefter kom holdet ind i en bølgedal, hvor dets bedste placering var tre niendepladser (1993, 1999 og 2003), inden holdet fra midten af det første årti i 2000'erne vendte tilbage til verdenseliten ved at vinde bronzemedalje i 2007, sølvmedaljer i 2011 og 2013, samt guldmedaljer i 2019 og senest i 2021.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Det første VM[redigér | rediger kildetekst]

Det første VM blev afholdt i 1938. Turneringen blev arrangeret af International Amateur Handball Federation (IAHF), som var stiftet i 1928. Det var den eneste VM-turnering afholdt af IAHF, da foreningen blev opløst i 1946. Efterfølgende turneringer er afholdt af International Handball Federation (IHF). Turneringen blev afholdt i Tyskland og kun fire nationer (alle europæiske): Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark deltog. Spillerne var rekrutteret blandt markhåndboldspillere, og Danmark sendte klubben Ajax København suppleret af to spillere fra HG København som deltager. Man spillede i kortere tid end i moderne håndbold, da man spillede to halvlege à 10 min, til gengæld var banen større med 25×50 m.[1][2]

1954-1974: Rumænsk og svensk dominans[redigér | rediger kildetekst]

Werner-Seelenbinder hallen i Berlin, hvor finalen i 1974 blev spillet.

Grundet 2. verdenskrig og markhåndbolds større succes og udbredelse i perioden måtte man vente 16 år inden det næste VM i indendørs håndbold kunne afholdes. Fra 1954 udvides turneringen til 6 hold, der først spillede gruppespil, hvor vinderne gik i en finale. Den spillede tid blev tilrettet, så det i højere grad lignede det vi kender i dag idet man nu spillede 2x25 min. i stedet for de 2x10 min. man havde spillet i 1938. I 1958 udvides turneringen til 16 hold og Brasilien deltog som det første ikke-europæiske land.[3] Turneringerne spilledes først hvert fjerde år, siden hvert tredje og til sidst igen hvert fjerde.

Turneringerne i 1954 og 1958 blev begge vundet af Sverige, som i perioden havde sin første storhedstid, med medaljer ved alle VM fra 1938-1964. I perioden 1961-1974 var det rumænske landshold dog lidt mere succesfulde og vandt fire ud af fem turneringer og blev nummer tre i den femte. På holdet var spillere som Hans Moser og Cornel Oțelea. Øvrige medaljer fra 1954-74 gik primært til Sverige og Tjekkoslovakiet som også begge havde en storhedstid. Tilsammen vandt de tre nationer 14 ud af 21 medaljer i perioden.

Slutrunderne i 1958 og 1961 foregik i hhv. DDR og Vesttyskland, hvor de to værtsnationer til begge slutrunder stillede med et samlet hold. Tysklands første kamp, som de vandt 46-4 mod Luxembourg, er stadig den største sejr ved et verdensmesterskab. Danmark vandt i 1967 en sølvmedalje.

1978-1993: Nye medaljevindere og sovjetisk/russisk succes[redigér | rediger kildetekst]

Officiel plakat til VM 1986 i Schweiz.

Efter den rumænske dominans trådte nye nationer ind på scenen. Særligt Sovjetunionen/Rusland oplevede succes og deltog i fire ud af fem finaler og vandt de to. Sverige og Tyskland oplevede ligeledes fornyet succes og vandt deres første medaljer i hhv. 26 år og 20 år. Udover Sverige og Tysklands tilbagevenden oplevede en række andre nationer at vinde deres første medaljer idet Sovjetunionen, Polen og Ungarn i perioden vandt deres første medaljer og Jugoslavien og Sovjetunionen deres første guldmedaljer.

I perioden 1976-1992 var kvalifikationen til VM opbygget i en tilnærmet ligastruktur med op og nedrykninger mellem det egentlige VM hvert fjerde år og kvalifikationsturneringer i form af B-VM og C-VM i de mellemliggende år. Det var fortsat primært europæiske hold, der deltog med omkring 75-80% af deltagerne i denne periode. Den europæiske andel lå ved de to første VM på 100% og indtil 1978 omkring 80-90%. Håndbold havde og har stadig, dog også begrænset udbredelse andre steder end Europa og de ikke-europæiske nationer, der havde deltaget indtil 1993 havde endnu ikke opnået at slutte blandt de otte bedste.

1995-2001: Svensk, fransk og russisk dominans og deltagere[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1993 justeres på kadencen for afholdelse af VM, hvor man først fra 1990 til 1993 havde 3 år mellem slutrunderne og derfra de to år vi har i dag. Dette skete samtidig med oprettelsen af EM i håndbold og justering i kadencen for Vinter-OL. Ligeledes blev der eksperimenteret med at brede håndbold ud til nye nationer ved at afholde slutrunder i nye lande, som Island, Japan og Egypten. Slutrunderne i Japan og Egypten var de første i hhv. Asien og Afrika.

Afslutningen på den Kolde krig og sammenbruddet af Sovjetunionen og Jugoslavien gav mulighed for at en række nye lande kunne deltage i VM fra starten af 1990'erne. Antallet af slutrundedeltagere udvides i 1995 fra 16 til 24, hvoraf syv ud af de otte nye pladser blev givet til andre kontinenter end Europa. Europas andel af slutrundedeltagere går derfor fra at have ligget omkring 75-80% i årene op til 1993 til at ligge i niveauet omkring 50-60% fra 1995 og frem. Udvidelsen af deltagerlande med primært ikke-europæiske lande og skabelsen af en række nye lande i Europa gav anledning til at der var 5 slutrundedebutanter i 1995 og 6 i 1997, hvor Kroatien var den af debutanterne der klarede sig bedst med en sølvmedalje i 1995. For de ikke-europæiske lande markerede VM i 1995 det første år hvor et ikke-europæisk hold sluttede blandt de otte bedste med Egyptens 6. plads. Ved VM 2001 blev Egypten med en 4. plads, det første ikke-europæiske hold blandt de sidste fire.

Sverige, Frankrig og Rusland/Sovjetunionen delte guldmedaljerne mellem sig med 2 til Frankrig og en hver til Sverige og Rusland, og tilsammen vandt de 9 ud af 12 medaljer.

2001 markerede slutningen på den anden svenske storhedstid med medaljer ved samtlige VM fra 1990-2001 med spillere som Magnus Wislander og Stefan Lövgren. Svenskerne vandt i perioden 1994-2002 ligeledes fire ud af fem EM guldmedaljer. Frankrig oplevede også fra 1993 starten på en endnu ikke afsluttet storhedstid. Efter det hidtil bedste resultat havde været en 6. plads i 1954, vandt de ved 5 mesterskaber fra 1993-2001 to guld-, en sølv- og en bronze-medalje, med spillere som Daniel Narcisse og Jérôme Fernandez.

For de to tidligere mangeårige deltagere Danmark og Tyskland markerede perioden til gengæld en nedgangstid. Periodens første VM var det første VM hvor Tyskland og Danmark ikke kvalificerede sig. Begge nationer havde ellers været med til samtlige slutrunder og hver haft seks top 4 placeringer i de hidtidige 11 slutrunder. I perioden deltog landene kun i hhv. tre og fire ud af seks slutrunder med for Danmarks vedkommende to niendepladser som bedste resultater og for Tysklands vedkommende en fjerdeplads som bedste resultat. Grønland havde til gengæld debut ved slutrunden i 2001 og deltog også i slutrunderne i 2003 og 2007.

2003-2009: Succes for Frankrig, Kroatien og nye nationer[redigér | rediger kildetekst]

De tre af de fire slutrunder afholdes af nye slutrundelande. Turneringerne i '03, '05 og '09 afholdes af Portugal, Tunesien og Kroatien. Det gik bedst for Kroatien, der blev nummer to i '09 og Tunesien, der fik deres hidtil bedste resultat med en fjerdeplads. Kroatien havde derudover deres hidtil bedste periode med en guldmedalje og to sølvmedaljer. Frankrigs succesfulde stime forsatte og de vandt en guldmedalje og to bronzemedaljer.

I perioden klarede Sverige og Rusland sig til gengæld ikke så godt og Danmarks dårlige stime fortsatte ved de to første slutrunder. I mangel af traditionelt stærke nationer tog nye over og to nationer, der ikke tidligere havde vundet VM vandt to slutrunder (Kroatien og Spanien) og Tyskland vandt i 2007 sit første VM i 29 år. Den sidste guldmedalje blev vundet af Frankrig. Slutrunderne i '07 og '09 markerede også Danmarks tilbagevenden til top 4 og Danmark vandt de første medaljer i 40 år i form af bronzemedaljer i '07.

2011-2021: Fransk og dansk dominans[redigér | rediger kildetekst]

Danmark-Frankrig 2009. Nikola Karabatić og Thierry Omeyer ses på den franske side. Jesper Jensen ses på stregen og Michael V. Knudsen med nr. 14 for den danske side.

I perioden 2011-2021 vandt Frankrig tre guldmedaljer og en bronzemedalje, med spillere som Thierry Omeyer på mål og Nikola Karabatić i angrebet. Efter i 2007 at have vundet sin første medalje siden 1967 vandt Danmark i perioden 2 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer. Tilsammen vandt Frankrig og Danmark fem ud af seks guldmedaljer i perioden.

Norge havde ligeledes en succesfuld periode. Efter ikke at have kvalificeret sig i de to foregående slutrunder i '15 og '17 og aldrig have vundet medaljer tidligere, deltog de i to finaler i '17 og '19 og vandt to sølvmedaljer. En af hovedkrafterne var og er Sander Sagosen.

Turneringen i 2015 blev afholdt i Qatar. Det skabte en del debat at Qatar havde nationaliseret en række spillere fra Europa som Borja Vidal, Goran Stojanović og Bertrand Roiné. Landet stillede derfor op med kun fire spillere født i Qatar.[4] Det lykkedes at bringe det sammenbragte hold helt til finalen og landet vandt en sølvmedalje og dermed den første og hidtil eneste (pr. 2021) VM-medalje vundet af en nation, der ikke er fra Europa.

Turneringen i 2021 præges af den globale coronaviruspandemi og USA og Tjekkiet trak deres hold inden turneringen pga. coronasmittede spillere og Kap Verde trak sig under turneringen pga. for mange smittede spillere.[5][6][7] Hele turneringen blev spillet uden almindelige tilskuere. Turneringen endte for anden gang i træk med et rent nordisk opgør i det Danmark og Sverige mødtes i finalen, efter at Norge og Danmark havde mødtes to år tidligere. Det var dermed Danmarks anden finale i træk og Sveriges første siden 2001. Danmark trak sig igen sejrrigt ud af finalen og er dermed dobbelt forsvarende mestre. To af Danmarks vigtigste spillere ved begge slutrunder var Mikkel Hansen og Niklas Landin, som begge tidligere var kåret til verdens bedste håndboldspiller. Sverige stillede bl.a. med målvogteren Andreas Palicka, der kom på all-star holdet.

Hidtige verdensmesterskaber[redigér | rediger kildetekst]

Slutrunder, værtslande, medaljevindere og deltagerantal[redigér | rediger kildetekst]

Slutrunde Værtsland Guld Sølv Bronze Antal hold Heraf Afrika (CAHB) Heraf Asien (AHF) Heraf Europa (EHF) Heraf Nordamerika (NACHC)1 Heraf Sydamerika (SCAHC)1 Heraf Oceanien (OCHF) Danmarks plac.
VM 1938 Tyskland Tyskland Tyskland Østrig Østrig Sverige Sverige 4 4 (100%) 4
VM 1954 Sverige Sverige Sverige Tyskland Vesttyskland Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet 6 6 (100%) 5
VM 1958 DDR Sverige Sverige Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet Tyskland Øst/Vesttyskland2 16 15 (94%) 1 (6%) 4
VM 1961 Vesttyskland Rumænien Rumænien Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet Sverige Sverige 12 1 (8%) 11 (92%) 5
VM 1964 Tjekkoslovakiet Rumænien Rumænien Sverige Sverige Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet 16 1 (6%) 1 (6%) 13 (81%) 1 (6%) 7
VM 1967 Sverige Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet Danmark Danmark Rumænien Rumænien 16 1 (6%) 1 (6%) 13 (81%) 1 (6%) 2
VM 1970 Frankrig Rumænien Rumænien DDR DDR Jugoslavien Jugoslavien 16 1 (6%) 14 (88%) 1 (6%) 4
VM 1974 DDR Rumænien Rumænien DDR DDR Jugoslavien Jugoslavien 16 1 (6%) 1 (6%) 13 (91%) 1 (6%) 8
VM 1978 Danmark Tyskland Vesttyskland Sovjetunionen Sovjetunionen DDR DDR 16 1 (6%) 14 (88%) 1 (6%) 4
VM 1982 Vesttyskland Sovjetunionen Sovjetunionen Jugoslavien Jugoslavien Polen Polen 16 1 (6%) 2 (13%) 12 (75%) 1 (6%) 4
VM 1986 Schweiz Jugoslavien Jugoslavien Ungarn Ungarn DDR DDR 16 1 (6%) 1 (6%) 13 (81%) 1 (6%) 8
VM 1990 Tjekkoslovakiet Sverige Sverige Sovjetunionen Sovjetunionen Rumænien Rumænien 16 1 (6%) 2 (13%) 12 (75%) 1 (6%) Ikke kvalificeret
VM 1993 Sverige Rusland Rusland Frankrig Frankrig Sverige Sverige 16 1 (6%) 1 (6%) 13 (81%) 1 (6%) 9
VM 1995 Island Frankrig Frankrig Kroatien Kroatien Sverige Sverige 24 4 (17%) 3 (13%) 14 (58%) 1 (4%) 2 (8%) 19
VM 1997 Japan Rusland Rusland Sverige Sverige Frankrig Frankrig 24 4 (17%) 4 (17%) 13 (54%) 3 (13%) Ikke kvalificeret
VM 1999 Egypten Sverige Sverige Rusland Rusland Serbien og Montenegro Jugoslavien 24 5 (21%) 4 (17%) 11 (46%) 3 (13%) 1 (4%) 9
VM 2001 Frankrig Frankrig Frankrig Sverige Sverige Serbien og Montenegro Jugoslavien 24 4 (17%) 3 (13%) 12 (50%) 2 (8%) 3 (13%) Ikke kvalificeret
VM 2003 Portugal Kroatien Kroatien Tyskland Tyskland Frankrig Frankrig 24 4 (17%) 3 (13%) 13 (54%) 1 (4%) 2 (8%) 1 (4%) 9
VM 2005 Tunesien Spanien Spanien Kroatien Kroatien Frankrig Frankrig 24 4 (17%) 3 (13%) 13 (54%) 1 (4%) 2 (8%) 1 (4%) 13
VM 2007 Tyskland Tyskland Tyskland Polen Polen Danmark Danmark 24 4 (17%) 3 (13%) 13 (54%) 1 (4%) 2 (8%) 1 (4%) 3
VM 2009 Kroatien Frankrig Frankrig Kroatien Kroatien Polen Polen 24 3 (13%) 3 (13%) 14 (58%) 3 (13%) 1 (4%) 4
VM 2011 Sverige Frankrig Frankrig Danmark Danmark Spanien Spanien 24 3 (13%) 3 (13%) 14 (58%) 3 (13%) 1 (4%) 2
VM 2013 Spanien Spanien Spanien Danmark Danmark Kroatien Kroatien 24 3 (13%) 3 (13%) 14 (58%) 3 (13%) 1 (4%) 2
VM 2015 Qatar Frankrig Frankrig Qatar Qatar Polen Polen 24 3 (13%) 3 (13%) 15 (63%) 3 (13%) 5
VM 2017 Frankrig Frankrig Frankrig Norge Norge Slovenien Slovenien 24 3 (13%) 4 (17%) 14 (58%) 3 (13%) 10
VM 2019 Danmark/Tyskland Danmark Danmark Norge Norge Frankrig Frankrig 24 3 (13%) 5 (21%) 13 (54%) 3 (13%) 1
VM 2021 Egypten Danmark Danmark Sverige Sverige Spanien Spanien 32 7 (22%) 4 (13%) 17 (53%) 4 (13%) 1
VM 2023 Polen/Sverige 32
VM 2025 Kroatien/Danmark/Norge 32
VM 2027 Tyskland 32

1NACHC og SCAHC udgør Panamerican Team Handball Federation. Fra 2021 er føderationen delt i to zoner: NACHC og SCAHC. I denne oversigt er deltagende lande indtil 2021 fordelt efter deres tilhørsforhold fra 2021.
2I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold.

Medaljeoversigt[redigér | rediger kildetekst]

Medaljevindende nationer 1938-2021.

Plac. Nation Guld Sølv Bronze Total
1. Frankrig Frankrig 6 1 4 11
2. Sverige Sverige 4 4 4 12
3. Rumænien Rumænien 4 0 2 6
4. Tyskland Tyskland1, 2 3 2 1 6
5. Danmark Danmark 2 3 1 6
6. Rusland Rusland 2 1 0 3
7. Spanien Spanien 2 0 2 4
8. Kroatien Kroatien 1 3 1 5
9. Tjekkoslovakiet Tjekkoslovakiet 1 2 2 5
10. Sovjetunionen Sovjetunionen 1 2 0 3
11. Jugoslavien Jugoslavien 1 1 4 6
12. DDR DDR2 0 2 2 4
13. Norge Norge 0 2 0 2
14. Polen Polen 0 1 3 4
15. Østrig Østrig 0 1 0 1
Ungarn Ungarn 0 1 0 1
Qatar Qatar 0 1 0 1
18. Slovenien Slovenien 0 0 1 1

1For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
2I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold. Den vundne bronzemedalje er talt med under Tyskland, men ikke under DDR.

Deltagerlandes placeringer[redigér | rediger kildetekst]

Omkring 61 lande har deltaget i indendørs A-VM-slutrunder gennem tiden, og deres placeringer er sammenfattet i nedenstående tabel. Antallet af lande afhænger bl.a. af hvordan Serbien og Montenegro i 2005 og det samlede hold for Korea i 2019 tælles.

Forklaring
  •     — Del af andet land
  •  x  — Deltog ikke i kvalifikationen
  •  •  — Ikke-kvalificeret til slutrunden
  •  K  — Kvalificeret til kommende slutrunde
  •    — Vært
Hold Tyskland
'38
Sverige
'54
Tyskland
'58
Tyskland
'61
Tjekkiet
'64
Sverige
'67
Frankrig
'70
Tyskland
'74
Danmark
'78
Tyskland
'82
Schweiz
'86
Tjekkiet
'90
Sverige
'93
Island
'95
Japan
'97
Egypten
'99
Frankrig
'01
Portugal
'03
Tunesien
'05
Tyskland
'07
Kroatien
'09
Sverige
'11
Spanien
'13
Qatar
'15
Frankrig
'17
Danmark
Tyskland
'19
Egypten
'21
Polen
Sverige
'23
Kroatien
Danmark
Norge
'25
Tyskland
'27
Total til '21 Top res.
Deltagende hold 4 6 16 12 16 16 16 16 16 16 16 16 16 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 32 32 32 32
Europæiske hold
Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina Del af Jugoslavien 20 1 20
Bulgarien Bulgarien x x x x x x 11 13-16 2 11
Danmark Danmark 4 5 4 5 7 2 4 8 4 4 8 9 19 9 9 13 3 4 2 2 5 10 1 1 K K 24 1
DDR DDR x 31 41 9-12 9-12 2 2 3 6 3 8 Del af Tyskland 8 2
Finland Finland x 13-16 1 13-16
Frankrig Frankrig x 6 9-12 8 13-16 9-12 12 13-16 9 2 1 3 6 1 3 3 4 1 1 6 1 1 3 4 23 1
Grækenland Grækenland x x x x x x x x 6 1 6
Holland Holland x x x 9-12 x 1 9-12
Hviderusland Hviderusland Del af Sovjetunionen 9 15 18 11 17 5 9
Island Island x x 9-12 6 9-12 11 13-16 13-16 6 10 8 14 5 11 7 15 8 6 12 11 14 11 20 21 5
Italien Italien x x x x x x x 18 1 18
Jugoslavien Jugoslavien2 x x 8 9-12 6 7 3 3 5 2 1 4 9 3 3 8 5 10 1
Kroatien Kroatien Del af Jugoslavien 2 13 10 9 1 2 5 2 5 3 6 4 6 15 K 14 1
Litauen Litauen Del af Sovjetunionen 10 1 10
Luxembourg Luxembourg x x 13-16 1 13-16
Montenegro Montenegro Del af Jugoslavien Del af Jugoslavien/Serbien og Montenegro 22 1 22
Nordmakedonien Nordmakedonien Del af Jugoslavien 18 11 14 9 15 15 23 7 9
Norge Norge x 6 7 9-12 13-16 13-16 13 12 13 14 7 13 9 9 2 2 6 K 16 2
Polen Polen x x 5 9-12 13-16 4 6 3 14 11 10 2 3 8 9 3 17 13 K 16 2
Portugal Portugal x x x x x 19 16 12 10 4 10
Rumænien Rumænien x x 13-16 1 1 3 1 1 7 5 9 3 10 10 15 19 14 1
Rusland Rusland Del af Sovjetunionen 1 5 1 2 6 5 8 6 16 7 19 12 14 146 14 1
Schweiz Schweiz x 4 x 9-12 9-12 13-16 13-16 12 11 13 4 7 16 11 4
Serbien Serbien Del af Jugoslavien Del af Jugoslavien/Serbien og Montenegro 8 10 10 18 4 8
Slovakiet Slovakiet Del af Tjekkoslovakiet 10 17 2 10
Slovenien Slovenien Del af Jugoslavien 18 17 11 12 10 4 8 3 9 9 3
Sovjetunionen Sovjetunionen x x x 5 4 9 5 2 1 10 2 Se Rusland og øvrige tidl. sovjetiske lande 8 1
Spanien Spanien x 9-12 13-16 10 8 5 5 5 11 7 4 5 4 1 7 13 3 1 4 5 7 3 21 1
Sverige Sverige 3 1 1 3 2 5 6 10 8 11 4 1 3 3 2 1 2 13 11 7 4 10 6 5 2 K 25 1
Tjekkiet Tjekkiet Del af Tjekkoslovakiet 8 11 10 12 17 6 8
Tjekkiet Tjekkoslovakiet3 x 3 2 2 3 1 7 6 11 10 13 7 7 Se Tjekkiet og Slovakiet 12 1
Tyskland Tyskland4 1 2 31 41 4 6 5 9 1 7 7 6 4 5 8 2 9 1 5 11 5 7 9 4 12 K 25 1
Ukraine Ukraine Del af Sovjetunionen 7 14 2 7
Ungarn Ungarn x 7 8 8 8 7 9 9 2 6 11 17 4 11 6 9 6 7 8 7 10 5 21 2
Østrig Østrig 2 x 9-12 14 18 11 19 26 7 2
Hold 1938 1954 1958 1961 1964 1967 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 Total til '21 Top res.
Afrikanske hold
Algeriet Algeriet Del af Frankrig 13-16 16 16 16 16 17 15 13 18 17 19 15 17 24 22 15 13
Angola Angola Del af Portugal 20 21 24 23 30 5 20
Demokratiske Republik Congo DR Congo 28 1 28
Egypten Egypten 13-16 12 6 6 7 4 15 14 17 14 14 16 14 13 8 7 16 4
Kap Verde Kap Verde Del af Portugal 32 1 32
Marokko Marokko Del af F/E 22 23 17 22 23 20 29 7 17
Nigeria Nigeria 23 1 23
Tunesien Tunesien Del af Frankrig 13-16 15 16 12 10 14 4 11 17 20 11 15 19 12 25 15 4
Panamerikanske hold
Argentina Argentina 22 21 15 17 18 16 18 12 18 12 18 17 11 13 11
Brasilien Brasilien 13-16 24 24 16 19 22 19 19 21 21 13 16 16 9 18 15 9
Canada Canada 13-16 13-16 23 3 13-16
Chile Chile 22 23 23 21 16 27 6 16
Cuba Cuba 13 15 14 13 14 8 18 20 7 8
Grønland Grønland Del af Danmark 20 24 22 3 20
Uruguay Uruguay 24 1 24
USA USA 13-16 13-16 13-16 16 21 24 K5 K5 6 13-16
Asiatiske/oceaniske hold
Australien Australien 24 21 24 24 24 24 24 7 21
Bahrain Bahrain Del af Storbritannien 23 23 20 21 4 20
Iran Iran 21 1 21
Japan Japan 9-12 13-16 9-12 10 12 12 14 15 23 15 16 16 22 24 19 15 10
Kina Kina 20 20 2 20
Kuwait Kuwait 15 20 19 23 20 22 18 22 8 15
Nordkorea Nordkorea 227 1 22
Qatar Qatar 16 21 23 20 2 8 13 8 8 2
Saudi-Arabien Saudi-Arabien 21 22 21 19 23 19 22 20 21 9 19
Sydkorea Sydkorea 12 12 15 12 8 14 12 15 12 13 21 227 31 13 8

1 I 1958 og 1961 deltog et fælles øst- og vesttysk hold.
2 I 2005: Serbien & Montenegro.
3 I 1993 deltog et fælles hold fra Tjekkiet og Slovakiet.
4 For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
5 For at give håndbold i USA bedre forhold frem mod Sommer-OL 2028 er det besluttet at give USA wild cards i 2025 og 2027.[8]
6 Rusland måtte ikke deltage som land, pga. udelukkelse grundet doping. I stedet deltog et hold under Ruslands håndboldforbund.[9]
7 I 2019 deltog et fælles hold fra Nordkorea og Sydkorea

Statistik 1938-2021[redigér | rediger kildetekst]

Personrekorder[redigér | rediger kildetekst]

Topscorer[redigér | rediger kildetekst]

1Med "Max antal kampe" menes det maksimale antal kampe der kunne spilles af en nation under det pågældende VM. Fx kunne en nation ved VM 2021 spille 9 kampe. Qatar spillede dog kun 7 kampe hvilket gav Carol et målgennemsnit på 8,3 i de kampe hans nation spillede.

Personer, der har været topscorer mere end en gang[redigér | rediger kildetekst]
Nr. Person Antal VM
1. Sydkorea Yoon Kyung-shin 3 1993, 1995, 1997
2. Nordmakedonien Kiril Lazarov 2 2009, 2017
Danmark Mikkel Hansen 2 2011, 2019
Lande med mere end en topscorer på topscorerlisten[redigér | rediger kildetekst]
Nr. Land Antal VM
1. Danmark Danmark 4 1958, 2011, 2013, 2019
Rumænien Rumænien 4 1961, 1964, 1974, 1982
Sydkorea Korea 4 1986, 1995, 1993, 1997
4. Tyskland Tyskland 3 1938, 1954, 1967
Ungarn Ungarn 3 1978, 1993, 2003
5. Sovjetunionen Sovjetunionen 2 1970, 1990
Cuba Cuba 2 1990, 1999
Nordmakedonien Makedonien 2 2009, 2017

Holdrekorder[redigér | rediger kildetekst]

Flest mål i en kamp uden forlænget spilletid

Mål Kamp Res. VM Kamptype
80 mål Rumænien - Rusland 42-38 VM 2009 Kamp om 15.- 16.-pladsen
80 mål Slovenien - Sydkorea 51-29 VM 2021 Indledende runde
77 mål Tunesien - Angola 43-34 VM 2017 Indledende runde
77 mål Chile - Sydkorea 44-33 VM 2021 Presidents cup om 25.-32.-pladsen
76 mål Spanien - Island 40-36 VM 2007 Kamp om 7.- 8.-pladsen
74 mål Spanien - Kroatien 40-34 VM 2005 Finale
74 mål Slovakiet - Østrig 39-35 VM 2011 Kamp om 17.-pladsen
73 mål Tjekkiet - Tyskland 34-39 VM 2005 Kamp om 5.- 6.-pladsen
73 mål Serbien - Danmark 36-37 VM 2009 Indledende runde
72 mål Rumænien - Spanien 32-40 VM 2009 President's Cup

Flest mål i en kamp med 2 × forlænget spilletid (60 min. + 2×5 min. + 2×5 min.)

Mål Kamp Res. VM Kamptype
76 mål Spanien - Kroatien 37-39 VM 2003 Semifinale
75 mål Tyskland - Argentina 40-35 VM 2011 Kamp om 11.-pladsen
71 mål Kroatien - Ukraine 34-37 VM 2001 Ottendedelsfinale
70 mål Danmark - Egypten 35-35 VM 2021 Kvartfinale
69 mål Polen - Danmark 36-33 VM 2007 Semifinale

Flest mål i en kamp med 2 × forlænget spilletid + straffekast (60 min. + 2×5 min. + 2×5 min. + 2x5 kast)

Mål Kamp Res. VM Kamptype
77 mål Danmark - Egypten 39-38 VM 2021 Kvartfinale

Flest mål i en periode forlænget spilletid (2×5 min.)

Mål Kamp Res. VM Kamptype
15 mål Island - Danmark 7-8 VM 2007 Kvartfinale
14 mål Spanien - Kroatien 6-8 VM 2003 Semifinale
13 mål Jugoslavien - Ungarn 6-7 VM 2003 Placeringskamp
13 mål Tyskland - Argentina 9-4 VM 2011 Kamp om 11.-pladsen
12 mål Danmark - Egypten 6-6 VM 2021 Kvartfinale

Færrest mål i en kamp 20 min1

Mål Kamp Res. VM
3 mål Sverige - Danmark 2-1 VM 1938
9 mål Tyskland - Sverige 7-2 VM 1938
9 mål Østrig - Sverige 5-4 VM 1938
9 mål Tyskland - Østrig 5-4 VM 1938
9 mål Østrig - Danmark 7-2 VM 1938

1Ved VM 1938 spilledes kun 2x10 min

Færrest mål i en kamp 60 min

Mål Kamp Res. VM
14 mål Rumænien – Tjekkoslovakiet 7-7 VM 1961
14 mål Sverige – Norge 8-6 VM 1970
16 mål Polen - Jugoslavien 9-7 VM 1958
17 mål Danmark – Frankrig 9-8 VM 1967
19 mål Danmark – Norge 10-9 VM 1961

Færrest mål i en kamp med 1 × forlænget spilletid (60 min. + 2×5 min.)

Mål Kamp Res. VM Kamptype
25 mål Norge - Frankrig 13-12 VM 1961 Kamp om 7.- 8.-pladsen
35 mål DDR - Vesttyskland 18-17 VM 1970 Kvartfinale
40 mål Rumænien - Sovjetunionen 21-19 VM 1967 Bronzekamp

Færrest mål i en kamp med 2 × forlænget spilletid (60 min. + 2×5 min. + 2×5 min.)

Mål Kamp Res. VM Kamptype
17 mål Rumænien - Tjekkoslovakiet 9-8 VM 1961 Finale
25 mål Rumænien - DDR 13-12 VM 1970 Finale

Flest mål af et hold i en kamp

Mål Hold Kamp Res. VM Kamptype
55 mål Island Island Island – Australien 55-15 VM 2003 Indledende runde
52 mål Danmark Danmark Danmark – Canada 52-18 VM 2005 Indledende runde
51 mål Spanien Spanien Spanien – Australien 51-11 VM 2013 Indledende runde
49 mål Sverige Sverige Sverige – Australien 49-17 VM 1999 Indledende runde
49 mål Sverige Sverige Sverige – Australien 49-16 VM 2005 Indledende runde

Færrest mål af et hold i en kamp 20 min

Mål Hold Kamp Res. VM Kamptype
1 mål Danmark Danmark Sverige – Danmark 2-1 VM 1938 Gruppespil
2 mål Sverige Sverige Sverige – Danmark 2-1 VM 1938 Gruppespil
2 mål Sverige Sverige Tyskland – Sverige 7-2 VM 1938 Gruppespil
2 mål Danmark Danmark Østrig – Danmark 7-2 VM 1938 Gruppespil
3 mål Danmark Danmark Tyskland – Danmark 11-3 VM 1938 Gruppespil

Færrest mål af et hold i en kamp 60 min

Mål Hold Kamp Res. VM Kamptype
3 mål USA USA Jugoslavien – USA 22-3 VM 1964 Indledende runde
3 mål Canada Canada Rumænien – Canada 27-3 VM 1967 Indledende runde
4 mål Luxembourg Luxembourg Tyskland - Luxembourg 46-4 VM 1958 Indledende runde
6 mål Frankrig Frankrig Tjekkoslovakiet – Frankrig 25-6 VM 1961 Indledende runde
Canada Canada DDR – Canada 37-6 VM 1967 Indledende runde
Norge Norge Sverige – Norge 8-6 VM 1970 Indledende runde

Største sejr

Målforskel Kamp Res. VM Kamptype
42 mål Tyskland - Luxembourg 46-4 VM 1958 Indledende runde
40 mål Island - Australien 55-15 VM 2003 Indledende runde
40 mål Spanien - Australien 51-11 VM 2013 Indledende runde
37 mål Australien - Frankrig 10-47 VM 2007 Indledende runde
35 mål Australien - Slovakiet 12-47 VM 2009 Indledende runde
Danmark – Australien 47-12 VM 2011 Indledende runde

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ http://www.todor66.com/handball/World/Men_1938.html www.todor66.com/handball/World/Men_1938.html
  2. ^ Erik Eggers: Handball, Goettingen 2004, pg. 82ff
  3. ^ http://www.todor66.com/handball/World/Men_1954.html
  4. ^ "Falsche Fans simulieren Stimmung" [Fake fans simulate excitement]. faz.net (tysk). Frankfurter Allgemeine. Hentet 31 January 2015. 
  5. ^ "Egypt 2021 – North Macedonia replace Czech Republic". ihf.info. 12 January 2021. 
  6. ^ "Match cancellation: Cape Verde vs Germany". IHF. Hentet 17 January 2021. 
  7. ^ "Cape Verde withdraw from the 27th IHF Men's World Championship". IHF. Hentet 18 January 2021. 
  8. ^ "Council Meeting No. 3" (PDF). Doha, Qatar: IHF. 18 October 2018. s. 8-9. 
  9. ^ "Appearance of Russian Handball Federation at the 27th IHF Men's World Championship". ihf.info. 25 December 2020. Hentet 25 December 2020.