Izaäk van Deen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Izaäk (eller Isaak) Abrahamszoon van Deen (24. marts 1805 i Burg-Steinfurt i grevskabet Bentheim-1. november 1869) var en nederlandsk læge.

van Deen, der var søn af en danskfødt rabbiner, Abraham Isaaksen (der havde antaget tilnavnet van Deen for derved at betegne sin danske herkomst), blev 1824 dimitteret privat til Københavns Universitet og tog medicinsk eksamen 1831. 1834 tog han doktorgraden i Leiden og praktiserede derefter i Zwolle, indtil han i 1851 blev professor i fysiologi i Groningen (1857 professor ordinarius) og her vandt aseelse som en udmærket lærer og ivrig videnskabsmand, der i øvrigt særlig dyrkede nervefysiologien.

Allerede som læge i Zwolle udfoldede han en betydelig videnskabelig og litterær virksomhed, til dels i samvirken med de to senere første rangs celebriteter Donders og Moleschott. Med Danmark vedblev han bestandig at stå i forbindelse, var korresponderende medlem af det medicinske selskab i København og gav jævnlig videnskabelige meddelelser i de danske medicinske tidsskrifter. Også var hans hustru en dansk dame, Gusta, født Melchior, datter af grosserer Gerson Moses Melchior i København og søster til øjenlægen, professor Nathan Gerson Melchior.

Kilder[redigér | redigér wikikode]