Jack the Stripper

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jack the Stripper
Pseudonym Jack the Stripper
Født 1900-tallet Rediger på Wikidata
ikke kendt
Død ikke kendt
Dødsårsag ikke kendt
Kriminalitet
Antal ofre 6-8
Periode 1964–1965
Arresteret Nej
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jack the stripper er øgenavnet på en uidentificeret seriemorder, der er ansvarlig for, hvad der blev kendt som Londons "nøgne mord" (nude murders) mellem 1964 og 1965 ("Hammersmith murders" eller "Hammersmith nudes" case).

Hans viktimologi og navn minder om Jack the Ripper. Han myrdede seks - muligvis otte - prostituerede , hvis nøgne lig blev opdaget rundt om London eller i Themsen. To af mordene, som tilskrives ham, passede dog ikke til hans modus operandi.

Drab[redigér | redigér wikikode]

Bekræftet[redigér | redigér wikikode]

Hannah Tailford: 30. Oprindeligt fra Northumberland,[1] Hannah Tailford blev fundet død den 2. februar 1964 i nærheden af Hammersmith Bridge. Hun var blevet kvalt og flere af hendes tænder manglede; hendes undertøj var presset ned i halsen.

Irene Lockwood: 26. Irene Lockwood blev fundet død den 8. april 1964 på bredden af Themsen tæt påp det sted, hvor Hannah Tailford var blevet fundet; de to dødsfald og drabet på Elizabeth Figg blev forbundet, og politiet indså, at en morder var løs. Kenneth Archibald, en 57-årig vicevært, tilstod dette mord næsten tre uger senere, men hans tilståelse blev afvist på grund af uoverensstemmelser i hans version af begivenhederne, og på grund af opdagelsen af en tredje offer.

Helen Barthelemy: 22 fra Blackpool blev fundet død den 24. april 1964 i en gyde i Brentford. Barthelemy død gav efterforskerne deres første faste bevis i sagen: pletter af maling, der anvendes hos bilfabrikanter. Politiet mente, at malingen sandsynligvis var kommet fra morderens arbejdsplads; de fokuserede derfor på en forretning i nærheden.

Mary Flemming: 30 fra Skotland blev fundet den 14. juli 1964 i en gade i bydelen Chiswick. Igen var der malingpletter på kroppen; mange naboer havde hørt en bil vende lige før liget blev opdaget.

Frances Brown: 21 fra Edinburgh blev sidst set i live den 23. oktober 1964 af hendes ven, prostitueret Kim Taylor, før hendes lig blev fundet i en gyde i Kensington en måned senere den 25. november. Taylor, som havde været sammen med Brown, da hun blev samlet op af manden, som menes at være hendes morder, gav politiet et fantombillede og en beskrivelse af hans bil, en Ford Zephyr eller en Zodiac.

Bridget O'Hara: 28 fra Ireland var kendt som "Bridie" og blev fundet død bag Heron Trading Estate i et skur. Igen var O'Haras lig fyldt med pletter af industrimaling, som blev sporet til en overdækket transformer meter fra, hvor hun var fundet. Liget viste også tegn på været opbevaret i et varmt miljø; transformeren passede godt både til maling og opvarmning.

Mulige ofre[redigér | redigér wikikode]

Elizabeth Figg: 21. Elizabeth Figg blev fundet død den 17. juni 1959 - fem år før Jack the Stripper mordene startede - ved Themsen i Chiswick. Det mord havde mange ligheder med de andre: placering af liget (nær Themsen og i Chiswick, hvor Mary Flemming blev fundet i 1964) og død ved kvælning.

Gwynneth Rees: 22. Gwynneth Rees blev fundet død på en losseplads den 8. november 1963. Endnu en gang følte efterforskere at Rees kan have været et Stripper-offer på grund af at hun blev fundet i nærheden af floden Themsen, fordi hun var blevet kvalt og flere af hendes tænder manglede også.

Efterforskningen[redigér | redigér wikikode]

Chefpolitiinspektør John Du Rose fra Scotland Yard blev sat i spidsen for sagen og afhørte næsten 7.000 mistænkte. Han holdt en pressekonference og påstod, at politiet havde indsnævret puljen af mistænkte til 20 mand. Efter kort tid meddelte han, at puljen af mistænkte nu kun indeholdt ti og derefter tre. Jack the Stripper dræbte ikke efter det første pressemøde.

Ifølge forfatteren Anthony Summers er Hannah Tailford og Frances Brown, stripperens tredje og syvende ofre i periferien forbundet til Profumo-affæren i 1963. Ligeledes var nogle af stripperens offer kendt for at deltage i underground party og den pornografisk film scene; flere forfattere har postuleret, at ofrene kan have kendt hinanden, og at morderen kan være forbundet til denne scene.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Murder Was My Business af John Du Rose (Mayflower Books, St Albans 1973) er en selvbiografi af den politimand, der undersøgte de nøgne mord, og indeholder kapitler om mange af hans berømte sager.
  • Found Naked and Dead af Brian McConnell, (New English Library, London 1974) udelukkende om de nøgne mord.
  • Jack of Jumps af David Seabrook.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Moore, Tony (2013). Policing Notting Hill: Fifty Years of Turbulence. Waterside Press. s. 108. 

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Blundell, Nigel, and Susan Blackhall, comps. "Jack the Stripper". The Visual Encyclopedia of Serial Killers. London: PRC Limited, 2004. 232-236.
  • David Seabrook. Jack of Jumps. Publisher: Granta Books; New edition (7 May 2007) ISBN 978-1-86207-928-1

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]