Yad Vashem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. nov. 2013, 21:43 af EmausBot (diskussion | bidrag) EmausBot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q156591)
Navnehallen indeholder skriftlig vidnesbyrd, som erindrer om de millioner af jøder der forsvandt under Holocaust

Jad Vashem (hebraisk: יד ושם; "Mindesautoriteten for Martyrerne og Heltene fra Holocaust") er Israels officielle mindesmærke for de jødiske ofre for Holocaust, som etableredes i 1953 i henhold til loven om Jad Vashem vedtaget af Knesset, det israelske parlament.

Oprindelsen af navnet kommer fra et gammel-testamentligt vers fra Bibelen: "For dem sætter jeg hånd og navn på murene i mit hus, som er bedre end sønner og døtre; jeg giver dem et evigt navn (Jad Vashem), der aldrig slettes ud".[1]

Jad Vashem befinder sig i den vestlige del af Herzlbjerget på Mindebjerget i Jerusalem, og er et 180.000 kvadratmeter stort kompleks med blandt andet Holocaust Historiemuseet, mindesteder, såsom Børnenes Mindesmærke og Mindeshallen, Museet for Holocaust Kunst, skulpturer, udendørs erindringssteder såsom Samfundenes Dal, en synagoge, arkiver, forskningsinsitut, bibliotek, et forlag og pædagogisk center og den Internationale Skole for Holocaust-studier. Ikke-jøder som reddede jøder under Holocaust, med risiko for personlige konsekvenser, æres af Jad Vashem som "Retfærdige blandt nationerne".

Jad Vashem er den næstmest besøgte turistattraktion i Israel, efter Grædemuren, med over 800.000 besøgende i 2009. Der er gratis adgang til Jad Vashem.

Noter

  1. ^ Esajas' Bog 56: 5.

Eksterne henvisninger

31°46′28″N 35°10′31″Ø / 31.77444°N 35.17528°Ø / 31.77444; 35.17528


MuseumSpire
Denne artikel relateret til museer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artikelstump
IsraelSpire
Denne artikel relateret til Israel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artikelstump