Jens Høysgaard
Jens Høysgaard | |
---|---|
Født | 25. december 1698 |
Død | 21. april 1773 (74 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Filolog, sprogforsker, matematiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jens Pedersen Høysgaard (25. december 1698 – 21. april 1773) var en dansk sprogforsker.
Høysgaard blev student i 1719 og tog baccalaureus-graden i 1727. Han opnåede aldrig en akademisk stilling, men var pedel ved Københavns Universitet (1737-59) og derefter klokker ved Trinitatis Kirke til sin død.
I Accentuered og Raisonnered Grammatica (1747) gav Høysgaard den første indgående fonetiske beskrivelse af ordtyperne i dansk, inddelt efter åndelav, dvs. kort/lang vokal og forekomst af stød. Et andet hovedværk er Methodisk Forsøg til en Fuldstændig Dansk Syntax (1752), der ganske vist ikke behandler sætningsbygningen, men udførligt analyserer betydningsforholdet mellem forbindelser af grammatisk styrende og styrede ord. Med sine originale iagttagelser var Høysgaard forud for sin tid, men blev først langt senere værdsat efter fortjeneste.
Høysgaard var også den første, der registrede den teliske bøjning af danske stedsbiord.[1] I 1743 foreslog han, at dansk fik et tegn for å-lyden. Det skete dog først i 1948.[2]
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Erik Hansen; Lars Heltoft (11. februar 2019), Grammatik over det Danske Sprog, Grammatik over det Danske Sprog, 2. udgave, vol. 2, Odense: Syddansk Universitetsforlag, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, ISBN 978-87-7533-045-4, Wikidata Q61715535 Side 952
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/fortaellingen-om-bolle-aaet
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Henrik Bertelsen, Jens Pedersen Høysgaard og hans forfatterskab, Gyldendal, 1926.
- Henrik Bertelsen (red.), "Jens Høysgaard 1752-69", bind V af Danske Grammatikere, Gyldendal, 1923 (fotografisk genoptrykt 1979). ISBN 87-7421-216-8.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Dansk Biografisk Leksikon (1887-1905)
- Accentuered og Raisonnered Grammatica (1747) i Google Books
- Methodisk Forsøg til en Fuldstændig Dansk Syntax (1752) i Google Books