Fonetik
Fonetik er læren om sproglyd, dvs. hvilke lyde der anvendes i sprog, hvilke egenskaber disse lyde har, og hvordan de frembringes. Fonetik skelnes fra fonologi, der er studiet af lydsystemer og deres struktur. Indenfor fonetikken bruges betegnelsen fonem om den mindste betydningsadskillende enhed.
Fonetik beskæftiger sig med at beskrive de lyde, der findes på forskellige sprog. Artikulatorisk fonetik beskriver, hvordan sproglyd produceres, taleperception handler om, hvordan sproglyd processeres, og akustisk fonetik fokuserer på de egenskaber, som den lydbølge har, der produceres af en talende og opfattes af en lytter.
Taleorganerne
[redigér | rediger kildetekst]Sproglyde kan frembringes på forskellige måder, alt efter hvordan taleorganerne placeres i forhold til hinanden. De vigtigste taleorganer er tungen, læberne, stemmelæberne og ganesejlet. Ganesejlet bestemmer, hvor meget af luften der passerer gennem næsen.
Stemmelæberne er et par hudflige, der sidder i luftrøret i strubehovedet. Når der kommer luft op igennem struben, frembringer stemmelæbernes svingninger en tone. Dette kaldes en stemt lyd. Det er lyde som i, m og n. Når stemmelæberne ikke er i svingninger under udtalen, kaldes det en ustemt lyd. Eksempler på ustemte lyde er s og b.
Klusiler eller lukkelyde er alle sproglyde, der dannes ved at en bestemt del af taleorganerne lukker af for luftstrømmen. Hvis dette gøres med læberne, kaldes det en labial. Dannes lyden ved at tungen presses mod forganen, kaldes det en dental. Lukkes ganesejlet mod bagtungen, kaldes det en velær lukkelyd. Hvis der ikke lukkes helt af for luftstrømmen, men dannes en indsnævring et sted under luftens passage gennem svælg og mund, kaldes det et hæmme.
Lydskrift
[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Lydskrift.Fonetikken gør brug af lydskrift til at gengive udtale på skrift, dvs. fonetisk transskription. Der findes flere lydskriftalfabeter, fx det internationale fonetiske alfabet. Tegnene i et lydskriftalfabet kategoriserer sproglyde efter fonetiske træk[1] og så hvert tegn altid gengiver én lyd, i modsætning til retskrivningen i mange sprog.[2] International lydskrift er karakteriseret ved at fungere uafhængigt af hvilket sprog der transskriberes.[3] Lydskriftsalfabetet Dania er derimod lavet specifikt til dansk.[2] Brugen af lydskrift kan være informeret af instrumentelle eller fysiologiske undersøgelser af udtalen. En fonetisk transskription kan variere i detaljeringsgrad og være grov eller fin.[1]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Erik Hansen: Dæmonernes port, Hans Reitzels Forlag, 4. udgave, 2004
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Rischel, Jørgen. "fonetik". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- 1 2 Rischel, Jørgen. "lydskrift". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ↑ Crystal, David (1997). The Cambridge Encyclopedia of Language (2. udgave). Cambridge University Press. s. 160. ISBN 978-0-521-55050-5.