Jens Severin Wartberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Jens Severin Wartberg (døbt 10. november 169711. september 1749) var en dansk generalprokurør.

Wartberg, en søn af vejermester på Holmen Peter Wartberg og Maria Bentsen, blev døbt i Holmens Kirke 10. november 1697. Han blev student 1713, teologisk kandidat 1717, sekretær i Danske Kancelli 1723, arkivsekretær sammesteds 1736, assessor (dommer) i Højesteret 1734 og generalprokurør 1739. Thomas Overskou omtaler ham som en jovial, meget dannet mand, omgangsven af Ludvig Holberg, der fortjener at erindres som den første direktør for Den danske SkuepladsKongens Nytorv efter privilegierne af 29. december 1747, hvilken stilling han ved Holbergs indflydelse kom til at beklæde. I det vigtige embede som generalprokurør fik han af og til lejlighed til at udvise mere følelse for den dengang undertrykte bonde end flertallet af de højere embedsmænd. Han udnævntes 1747 til etatsråd og døde pludselig 11. september 1749 i sin vogn på hjemvejen fra et taffel, hvilket gav anledning til en rimet diskussion, som siden blev trykt i Knud Lyne Rahbeks Tritogenia. Han var ugift.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.